Højtflyvende behandling af kighoste

Den 16. april 1946 lettede et lille fly fra den lille flyveplads Skrydstrup ved Vojens i Sønderjylland. Det lette fly, som var konstrueret af træ, var det specialdesignede ambulancefly KZ IV, som kun er bygget i to eksemplarer – begge til det daværende Zone-Redningskorps’ flyvetjeneste.

Det var indrettet til at transportere to patienter på bårer, to ledsagere og en besætning på to mand. Den første flyvning fandt sted den 4. maj 1944. I 1945 benyttede den svenske greve Folke Bernadotte flyet, da han forhandlede med tyskerne om frigivelse af danske og norske koncentrationslejrfanger.

Flyet skabte overskud

Allerede fra midten af 1930’erne var en flyveambulancetjeneste så småt begyndt at betjene især de danske småøer. Forsvaret rådede ikke over egnet materiel, og overlæge i Dansk Røde Kors, Frederik Svendsen, havde derfor agiteret for nødvendigheden af en ambulanceflyvetjeneste. Det fik Det Danske Luftfartsselskab til at indrette tre mindre Fokker-maskiner, så de kunne medtage bårer. Flyene blev stillet til rådighed for Falcks Redningskorps.

Det var imidlertid det konkurrerende Zone-Redningskorps, der i 1938 som den første anskaffede sit eget egentlige ambulancefly. Zonens ambulanceflyvning fungerede med vekslende held frem til 1940, da besættelsen satte en stopper for flyvningerne. Besættelsen forhindrede dog ikke bygningen og leveringen af flyet, der som en af sine første missioner som nævnt fik en rolle under Bernadottes forhandlinger i Tyskland.

Ved en hidsig reklamekampagne lykkedes det Zonen at få tusinder af danskere til at tegne et abonnement på ambulanceflyvning. Det var en helt overflødig forsikring, da tjenesten i forvejen var dækket, hvis man var medlem af en sygekasse. Men om ikke andet blev abonnementsordningen afgørende for at redde redningstjenestens økonomi, da den i 1946-1953 tilførte Zonen et anseligt overskud på 3 mio. kr.

Kighosteflyvninger

Emnet for denne artikel er imidlertid en særlig tjeneste, som Zonen stod for efter anskaffelsen af ambulanceflyet KZ IV: kighosteflyvninger.

Før indførelsen af vaccination mod sygdommen, var kighoste – eller falsk strubehoste – stærkt udbredt blandt danske børn. Epidemier forekom med cirka femårsintervaller og kunne, især hos små børn, have alvorlige konsekvenser.

I 1927 havde en pilot fra Strasbourg taget sit barn, der var smittet med kighoste, på en flyvetur i 3.050 meters højde. Et par dage senere var hosten angiveligt aftaget dramatisk. Rygtet spredtes og førte til forskning og forsøg i flere lande, både med flyvning og med behandling i dekompressionstank, hvad der burde komme ud på ét.

Andre undersøgelser, bl.a. i Norge, havde også tydet på en gavnlig effekt af flyvningen i den tynde luft og det lave lufttryk. Zonens ambulanceflyvetjeneste hoppede på vognen. Man havde i forvejen en blandet portefølje af opgaver. Fra korpsets interne liste over hundreder af flyvninger frem til 1959 kan nævnes patientoverførsler mellem landets store og små sygehuse, som udgjorde de fleste flyvninger.

Kunstig regn og kyllinger til Årø

Her et lille udpluk af listen over flyets opgaver: trækning af slæbemål ved militære skydeøvelser, udkastning af papirstrimler under havnefest, en far fløjet til søns dødsleje i Esbjerg, eftersøgning af nedstyrtet fly og nedkastning af 100.000 lodsedler. Desuden nedkastning af reservedele til mejetærsker.

Så skal en professor flyves til Odense, og en hel operationsstue skal til Samsø, hvor en hjemmeværnsmand er ramt af et øvelsesprojektil. Der skal udkastes kulsyresne for at skabe kunstig regn, et selskab skal flyves til Aalborg og retur, og der skal medicin til Dansk Røde Kors i Polen. En vinter skal fastfrosne skibe og diverse småøer have nedkastet proviant.

Opgaverne er meget forskellige: Indiens fiskeriminister skal se landet lidt fra oven. En kunstig lunge skal flyttes, og en døende ung mand skal se sit barndomshjem en sidste gang. Men der skal også sælges rundflyvninger, og en jubilæumsgave til Zonens direktør skal leveres med faldskærm. Der skal flyves materiale til B&O i Struer. Der er eftersøgninger til lands og til vands og flyvninger med private selskaber – og hvordan får man lige 1.500 levende kyllinger til den indefrosne Årø, eller en 300 kg tung skibsaksel til Hamburg, når det skal gå hurtigt?

Og så denne gådefulde oplysning den 26. oktober 1958: »Patientoverførsel til Frankrig med Digterinde« – og fire dage senere: »Fra Frankrig/Lourdes: Patientoverførsel til København med Digterinde«. Den hellige kilde i Lourdes er berømt for mirakuløse helbredelser. Kan man håbe, at miraklet var sket for den hjemvendende, desværre ukendte digterinde?

Syge børn i tynd luft

Og så er der de snesevis af »Kighosteflyvninger«, der som nævnt indledtes den 16. april 1946. Fra Fyens Stiftstidende har to Odense-historikere gravet en artikel frem om en af de tidligste kighosteflyvninger. Den gik i luften fra Beldringe flyveplads ved Odense, hvor seks patienter kom på en times flyvetur: fem børn og én voksen. Alle var hårdt medtagne af sygdommen.

Børnene ankom med ambulancer tidligt om morgenen, og kl. 10.00 kunne flyet, som havde en læge med om bord, gå i luften. Man steg til 3.500 meters højde og fløj omkring, indtil flyet atter satte hjulene på landingsbanen i Beldringe. Turen havde varet halvanden time. Fyens Stiftstidende skrev:

»Det var interessant og morsomt at konstatere, at Kighostepatienterne højt oppe i den tynde Luft lidt efter lidt følte en stærk Lettelse i Åndedrætsorganerne, og man må nu håbe, at Virkningen vil holde sig«.

Om det var tilfældet, blev der ikke fulgt op på. Nogle måneder senere, i juni, var Stiftstidende dog på pletten igen. Denne gang var der ni syge børn med på turen, ledsaget af læge Knud Larsen. Avisen fortæller om en niårig pige, som før flyvningen havde tre hosteanfald i timen. Allerede nogle timer efter flyvningen kunne de bekymrede forældre fortælle, at turen havde medført en øjeblikkelig lindring: I løbet af tre timer efter landingen havde pigen kun haft et enkelt hosteanfald.

Læge Knud Larsen mente endda, at der kunne ventes en yderligere bedring. Desværre ved vi ikke, om det kom til at holde stik, da avisen heller ikke denne gang fulgte op på historien.

Men så kom vaccinen

Kighoste er en bakteriel infektion, som kan vare ved i månedsvis med langvarige hosteanfald, der kan fremkalde opkastning, kvælningsanfald og brækkede ribben. Sygdommens navn skyldes den hivende (»kigende«) vejrtrækning, når man udmattet af den uophørlige hosten snapper efter luft.

Før 1961, hvor vaccinen blev indført, blev 75% af alle danske børn smittet med den bakteriebårne sygdom. I gennemsnit krævede sygdommen hvert år ti dødsfald.

England oplevede i 1940’erne gennemsnitligt 60.000 tilfælde af kighoste og mindst 500 dødsfald om året. Situationen var ikke meget anderledes i andre europæiske lande i efterkrigsårene. Det var en desperat situation, og man turde ikke lade nogen muligheder være uforsøgte.

Om flyvningerne faktisk havde nogen effekt, var omdiskuteret. I 1949 nåede et studie frem til, at hverken flyvning eller behandling i dekompressionstank havde nogen effekt på kighoste i tidlige stadier eller i komplicerede tilfælde. Det var dog uvist, om der var en effekt ved mere ukomplicerede sygdomsforløb. Ifølge studiet i British Medical Journal (23. juli 1949) fortsatte forsøgene i en ombygget dekompressionstank fra Royal Air Force. En helbredende behandling blev ikke fundet, og forsøgene på at finde den blev opgivet, da en vaccine kom på markedet.

Vaccination kan holde sygdommen i ave, men året rundt forekommer der hver måned snesevis af tilfælde. Epidemier optræder med 3-5 års mellemrum. Sygdommen kan ikke helbredes, men man kan lindre ved at give ilt og suge luftvejene for slim. Behandling med antibiotika mindsker smitterisikoen, men afkorter ikke sygdommens forløb.

Ved den seneste epidemi, der viste sig i september 2023 og varede til marts i år, forekom et enkelt dødsfald, da et præmaturt barn døde af sygdommen.