HOPE exchange 2002

Hospitals of Europe (HOPE) er en sammenslutning af europæiske hospitalsvæsener. HOPE blev dannet i 1966, og Danmark tilsluttede sig i 1973. HOPE har til formål at sikre udvikling og forbedring af hospitalsvæsener blandt andet ved udveksling og netværksdannelse. Ved udvekslingen prioriteres sundhedspersoner med interesse for hospitalsorganisation og -ledelse, og det har derfor interesse for mange læger. Der udveksles ca. 150 sundhedspersoner mellem deltagerlandene hvert år.

Man søger om udveksling i november (se www.hope.be for proceduren) og kan forhandle om det faglige program, der suppleres med et socialt program i værtslandet. Efter udvekslingen er der et flerdages seminar med evaluering af forløbet i et af deltagerlandene.

I maj 2002 blev 13 danske deltagere, heriblandt tre læger, udsendt til ni lande. Kim Solstad (KS) var udsendt til Storbritannien. KS er psykiater og blev placeret på et psykiatrisk hospital i London. Hans faglige program bestod i besøg på og interview med ledere og øvrigt personale i alle de forskellige typer af enheder, som psykiatriorganisationen for området bestod af. Det var alle de enheder, hospitals- og socialpsykiatrien i Danmark har inkl. opsøgende psykoseteam, desuden så KS hjemmebehandlingsteam til at imødegå indlæggelse og talte med medarbejderne i et kontor for koordination af frivillige organisationers tilbud. Det blev bundet sammen af samtaler med psykiatriledelsen og med socialdirektøren for et »kommunalt« delområde. Desuden fik KS efter eget ønske en gennemgang af praksis i England vedrørende tvang og klagesager. Det gav overblik over organisationens samlede funktion med mange detaljer til inspiration for det daglige arbejde. Per Nygaard Andresen (PNA) var udsendt til Guimaraes i Portugal. PNA er reumatolog og merkonom i organisation og var særlig interesseret i hospitalsledelse og kvalitetssystemer. Sædvanligvis ledes hospitalerne af en politisk udpeget lægelig præsident og administrator. Det er kutyme, at præsidentens ønske om en bestemt administrator imødekommes. Desuden indgår en sygeplejerske og en lægedirektør i hospitalsledelsen. De fire personer i ledelsen sikrer faglig ekspertise, samtidig med at de tager politiske hensyn, for ellers får administrator ikke forlænget sin åremålsansættelse. PNA var på det Nationale Institut for Kvalitet i sundhedssektoren i Lissabon samt på hospitaler i flere områder. Her var der undervisning og mulighed for at tale med klinikere om forskellige kvalitetssikringsprogrammer bl.a. International Clinical Quality Indicator Project (USA), ISO 9002 og Kings Fund (Storbritannien) HQS, et nationalt program for organisationskvalitet. Egon Jensen (EJ) var udsendt til Clichy i Paris. EJ er internmediciner og var særlig interesseret i patientforløb og kvalitetsbegrebet. EJ var knyttet til to hospitaler. Et offentligt med 600 senge, hvor der var mulighed for at se på patientforløb, og et lille privat med 70 senge med gastroenterologi og urologi. Under opholdet deltog EJ i en hospitalskonference om patientforløb og havde rig mulighed for at se på akkrediteringssystemet i Frankrig, da alle hospitaler i Frankrig er pålagt at få et kvalitetssystem inden for få år. EJ fik endvidere et indblik i det franske sundhedssystems struktur i Paris kontra i provinsen. Det administrative system var en stor, velsmurt maskine, mens dokumentationsdelen inden for de kliniske data var på et meget primitivt stadium. Under opholdet skinnede det også tydeligt igennem, at det franske sundhedsvæsen lider under endog meget store budgetunderskud. Opholdet gav på denne måde et temmelig godt indblik i landets sundhedsmæssige muligheder på godt og ondt.

Udveksling af denne art giver læger med interesse for ledelse og organisation i hospitalsvæsenet en god mulighed for at se løsninger i et andet land og andre kulturelle indstillinger mht. prioritering af resurser og ansvarsfordeling. Det er nødvendigt at være aktiv mht. planlægning af opholdet, men man får oplevelser med hjem om mange andre forhold i sundhedsvæsenet, end man havde regnet med.