Hospitaler kan spare mest strøm om natten

Midt om natten forbruger mange danske hospitaler 70-75 procent af den mængde strøm, som de bruger om dagen, mens patienterne behandles og plejes.

Det viser opgørelser fra Elsparefonden, hvor 20 hospitaler har tilmeldt deres elmålere hjemmesiden »Se Elforbrug«.

Årsager til det høje basisforbrug om natten kan være, at lyset brænder på hospitalernes fællesområder, og at energislugende ventilationsanlæg skifter for meget luft. Eller at medarbejdere ikke slukker for apparatur og it.

»Der er et meget stort sparepotentiale på danske sygehuse. Det handler om at styre belysningen præcist, så lyset er slukket i lokaler og gange, hvor ingen er, lige som det gælder om at ventilere på de rette tidspunkter og i den rette mængde. Der er ingen grund til at lade ventilationen køre på fuld kraft i en tom eller halvtom sengestue,« siger Göran Wilke, sekretariatschef i Elsparefonden.

Christian Jarby, kundechef for det offentlige, forklarer, at hjemmesiden »Se Elforbrug« er en øjenåbner for hospitalernes tekniske ledere, fordi de kan sammenligne deres forbrug med andres.

»Når det går op for ledelsen, at hospitalets basisforbrug [forbruget, når der ikke er aktivitet på hospitalet, red.] ligger så højt som 75 procent, kan den sætte tekniske medarbejdere til at analysere, hvor hospitalet bruger strøm om natten,« siger Christian Jarby.

Göran Wilke peger på, at hospitalerne ikke kan sætte mål for, hvor meget energi de vil spare, uden at måle elforbruget. Og hvis hospitalerne tilmed lægger afdelingernes døgnforbrug ud på intranettet, kan medarbejderne let involvere sig.

»Årsmålinger er kedelige. Medarbejderne skal kunne se forbruget dag for dag og time for time, så de kan opdage, hvis de for eksempel bruger meget strøm om natten. Det svarer til at tage sin temperatur eller stille sig på badevægten. Så finder man en kur. Det er ikke så svært,« siger Göran Wilke og understreger, at et sænket elforbrug er den mest direkte måde at reducere CO2-udledningen på.

Elsparefonden anbefaler hospitalsledelserne at lave såkaldte kurveknækkeraftaler med fonden, hvor ledelsen forpligter sig til at reducere elforbruget for eksempel til belysning, ventilation og apparatur. Et krav i aftalen er, at de tilmelder hospitalet »Se Elforbrug«, så alle, heriblandt journalister, kan se, om hospitalet lever op til sine målsætninger.

Sygehuse kan udnytte dagslys bedre

Hospitalsbygninger har ofte store vinduer, og det giver muligheder for at udnytte dagslyset intelligent med lys- og bevægelsesfølere. Det mener både Elsparefonden og Creo Arkitekter, som har tegnet sygehuse siden 1950'erne.

»Man kan spare meget med intelligent belysning, hvor man sørger for mest kunstigt lys bagest i lokalerne og mindre ved vinduerne, hvor man så udnytter dagslyset. Vi regner med, at vi på nybyggede hospitaler kan reducere elforbruget til lys til en fjerdedel af forbruget på et normalt sygehus,« siger chefarkitekt Gert Johannesen, som er ansvarlig for kerneområdet bæredygtighed hos Creo Arkitekter.

Han oplever en række barrierer i sygehusvæsenet, når det drejer sig om at nedbringe CO2-udledningen.

»Nogle sygehuse har etableret energiråd, men de kæmper en hård kamp op ad bakke. Mange støder på økonomiske begrænsninger, og planlæggerne fokuserer meget på anlægsbudgetter. Men som regel overstiger et hospitals driftsudgifter i løbet af to år anlægsudgifterne. Desuden er hospitalsbygningers levetid cirka 60 år. Derfor er det alt for kortsigtet, når man kun igangsætter energiprojekter, der tjener sig ind på 5-10 år. Tilbagebetalingstiden må helt op på halvdelen af hospitalets levetid,« siger Gert Johannesen.

Stadig cowboyland

Han mener, at mange arkitekter, ingeniører og sygehusdirektører mangler indsigt i energirigtig og bæredygtig arkitektur og indretning.

»Den viden skal ind på allerførste møde mellem bygherre og rådgiver. Men der er ikke standardiserede programmer eller målsætninger i Danmark på det område. Det er stadig cowboyland,« siger Gert Johannesen.

Sammen med kollegaen Birgitte Juhl Eriksen opridser han en række muligheder for at spare energi på nye hospitaler.

Det kan være højteknologiske løsninger som dæk - etageadskillelser - som kan afgive og optage varme efter behov. Eller hybridventilation, som er en blanding af kunstig og naturlig ventilation. Her udnytter man, at varmen stiger til vejrs i store lokaler.

»Naturlig ventilation alene holder ikke i sygehuse. De er nødt til at bruge lidt strøm til kunstig ventilation, men de kan genvinde varmen og dermed spare op til 70 procent af energien,« siger Gert Johannesen.

Birgitte Juhl Eriksen peger på, at der er store gevinster at hente ved at placere bygningerne optimalt i forhold til solen.

»Hvis man er bevidst om det, kan man udnytte passiv solvarme, lige som man kan bruge solafskærmning og dermed undgå energislugende køling. Inde i bygningerne kan man designe affaldssystemer med selvkørende affaldsvogne, så man sparer energi på driften,« siger Birgitte Juhl Eriksen, der også peger på, at man bør montere solvarmeanlæg og udnytte jordvarme på sygehuse.

Vision om lavenergihospital

På Glostrup Hospital arbejder driftschef Morten Christiansson sammen med Creo Arkitekter på et forslag til en ny rehabiliteringsafdeling. I forbindelse med sygehusplanen i Region Hovedstaden skal Glostrup Hospital overtage en række patienter med svære lammelser, hjernetraumer, apopleksier og muskelsvind.

Derfor håber driftschefen, at regionsrådet i oktober eller november giver grønt lys for, at hospitalet går videre med projektet, der går ud på at opføre to nye bygninger på i alt 16.000 kvadratmeter og 100 sengestuer. I forslaget indgår bæredygtighed og klimavenlighed som centrale begreber.

»Vi regner med, at solvarme og jordvarme skal i spil, og arkitekterne vil arbejde på at finde den optimale balance mellem vinduesarealer og rummenes størrelse. Det handler om, hvor dybe rummene skal være i forhold til lys og varmeindfald, så vi bruger så lidt energi som muligt til at regulere temperaturen. Vi overvejer også grønne tage, hvor planter begrænser temperaturudsvingene,« siger Morten Christiansson.

Minister vil have klimavenlige hospitaler

Den tilgang passer tilsyneladende klimaminister Connie Hedegaard (K) godt. Hun kræver, at energiforbrug bliver et afgørende parameter i de kommende hospitalsbyggerier.

»Når vi i 2012-2015 bygger fem nye sygehuse, vil det være fuldstændig tåbeligt, hvis vi ikke fra starten tænker i lavenergi. Vi skal bygge med state of the art teknologi inden for varmesystemer og klimaregulering, og det gælder alt fra vinduernes udformning, så vi udnytter solenergien bedst muligt, til LED-lys, vandbesparende systemer og bevægelsesfølere. Lavt energiforbrug skal tænkes fuldstændigt integreret ind, når man går i gang med den allerførste plan. Så kan man hente virkelig mange driftspenge ind,& #171; siger Connie Hedegaard.

Hospitaler har hentet lette gevinster

Meget tyder på, at energiforbruget lettest sænkes, når man bygger nyt. De danske hospitaler har allerede høstet de lavesthængende frugter, mener Bo Jonø, miljøkoordinator siden 2001 på Sønderborg Sygehus, nu Sygehus Sønderjylland.

»Det startede i firserne, hvor man kun tænkte i kroner og ører. Dengang skiftede man ventilation og vinduer og isolerede. Tilbagebetalingstiden var helt nede på et år. Nu er de lette gevinster hentet, og vi skal op på tilbagebetalingstider på 5-10 år,« siger Bo Jonø.

Han forklarer, at sygehusets energiforbrug holder sig i ro til trods for, at sygehuset får stadig mere energislugende apparatur som MR- og CT-skannere. Fra 2001 til 2003, hvor sygehuset gennemførte en kampagne blandt personalet, steg forbruget ikke, selv om antallet af pc'er voksede fra 50 til 500.

»Kampagnen og vores tekniske afdelings initiativer har klart haft en effekt. Ellers var vores elforbrug steget kraftigt med al den nye it,« siger Bo Jonø.

Sygehuset er nu ved at tage hul på klimaregnskaber. En arbejdsgruppe vil samarbejde med elselskaberne, som er forpligtet til at reducere elforbruget hos kunderne. Selv om der ikke er flere lette gevinster, ser Bo Jonø flere muligheder for at nedbringe CO2-udledningen.

»Vi skal hente lys og varme ind i sygehuset. Solfangere på taget, så vi kan få varmt vand og måske solceller, når de kan betale sig. Når vi får diodebelysning og mere intelligent styring, så lyset kun er tændt, hvor der er personer, regner jeg med, at vi kan sænke forbruget til belysning med 50 procent. Desuden er der meget at spare på det medikotekniske apparatur, som hele tiden indføres. Her bør sygehusene gå i dialog med producenterne, så de udvikler udstyr, der ikke bruger så meget strøm,« siger Bo Jonø.