Content area

|

Hospitalet rykker hjem i stuen under epidemien

Nordsjællands Hospital er klar til at indlægge COVID-19-patienter i eget hjem. Det sker som led i en test af en ny model for fremtidens beredskab og håndtering af epidemier. Teknologi er midlet. Målet er at aflaste hospitalet og begrænse smittespredning.
Illustration: CreativeZoo
Forfatter(e)
Antje Gerd Poulsen antje@videnskabogsundhed.dk

Patienten ligger i sin seng. Her er ingen snor at hive i, ingen travle træskotrin ude på gangen og ingen sygeplejerske, som kommer med medicin. Til gengæld er sygeplejersken tilgængelig 24/7 via en tast på telefon eller tablet. Og sygeplejerske eller læge kan efter behov dukke op på en videoforbindelse. Patienten er indlagt i eget hjem med fuld »mandsopdækning« i et såkaldt virtuelt ­epidemicenter på sygehuset.

Sådan ser virkeligheden ud lige om lidt for et ukendt antal nordsjællandske patienter ifølge et forskningsprojekt, som indtil nu har levet som bogstaver på papir under navnet »Influenz-er - Rethinking Epidemic Preparedness and Response«. Projektet, som strækker sig over fire år, er finansieret af ­Innovationsfonden med knap 20 millioner kroner.

»Influenz-er« går ud på at implementere og teste en ny model for fremtidens epidemihåndtering med virtuelle indlæggelser og selvmonitorering. Transport af test og medicin og et team, som tager på »stuegang« i hjemmet efter behov, indgår i modellen, som altså skal stå sin prøve midt i den værste pandemi i nyere tid.

Nordsjællands Hospital ruller modellen ud og visiterer om alt går efter planen omkring starten af februar den første patient til indlæggelse i eget hjem.

Kvinden bag projektet er Thea Kølsen ­Fischer, som er forskningschef på Nord­sjællands Hospital og klinisk professor på Københavns Universitet i folkesundhed, ­virusinfektioner og epidemier.

»Det har været vanvittigt spændende at udvikle det her, fordi det er så meningsfyldt. Vi har brugt al energi på at få det klar, siden vi fik bevillingen i sommer, for det skal op og køre hurtigst muligt«, siger hun.

Udvalgte moderat syge COVID-19-patienter får tilbuddet

Thea Kølsen Fischer er en særdeles erfaren epidemiolog, og er blandt andet tilknyttet WHO’s smitteopsporingsgruppe. Hun er ­derfor sandsynligvis selv i Kina på jagt efter smittens oprindelse, når den første patient bliver indlagt i hjemmet. Men inden afrejsen fortæller hun, at ideen til »Influenz-er« opstod før Corona-pandemien.

»Jeg har udviklet »Influenz-er« som en model til at aflaste systemet under alle typer af epidemier. For jeg har set år efter år, hvordan en slem influenzaepidemi kan vælte sundhedsvæsenet. Folk ligger for eksempel på gangene og kan ligge længe og vente i akutmodtagelsen, inden de bliver testet ­positive, isoleret og kommer i behandling. Derfor risikerer de at smitte rigtig mange, både andre patienter, pårørende og hospitalspersonalet«.

Hele omdrejningspunktet er en gratis app, som enhver borger i de nordsjællandske kommuner kan downloade, og som kan guide patienten fra de første symptomer over test og til indlæggelse og – ikke mindst – igennem et behandlingsforløb.

»Det skal være nemt både for patienter og personale, så vi anvender rimeligt basale koncepter, og der er ikke dyr og avanceret teknologi involveret«, siger Thea Kølsen ­Fischer.

  • »Mit håb er, at vi får skabt en løsning, som kan aflaste det danske sundhedsvæsen, fordi den enkelte læge med den her model kan være ansvarlig for langt flere patienter i fremtiden.«

Thea Kølsen Fischer

Patienten taster sine stamdata ind i appen og bliver guidet til egen læge, testcenter eller sygehus alt efter symptomer. De smittede patienter, som når frem til sygehusets vurderingsspor, kan visiteres til indlæggelse på ­sygehuset eller i eget hjem.

Kriterierne for hjemmeindlæggelse kan Thea Kølsen Fischer ikke røbe i detaljer endnu, men overordnet omfatter projektet moderat syge COVID-19-patienter, som er tilstrækkeligt selvhjulpne til, at de kan være i hjemmet.

Hjemmeindlæggelser er nyt i Danmark, men findes allerede i en række andre lande, bl.a. USA, og Thea Kølsen Fischer trækker på erfaringerne herfra, men der findes ikke meget struktureret indsamlet dokumentation for effekten af behandling af epidemipatienter, og det vil hun gerne levere.

Derfor rulles modellen ud som led i et kontrolleret randomiseret forsøg, og det ­betyder, at ikke alle egnede patienter få ­tilbud om hjemmeindlæggelse.

»Det gør det hele meget mere besværligt med protokoller og videnskabsetisk godkendelse og så videre, men det giver os en helt unik mulighed for virkelig at undersøge det til bunds. Vi vil finde ud af, hvad der fungerer, og hvordan det fungerer. Vi har en evidensbaseret tilgang, så folk kan føle sig trygge ved at blive indlagt hjemme. Og fordi vi har teknologien, samler vi erfaringer op løbende, så vi hele tiden kan forbedre tilbuddet. Målet er at dokumentere og finde den bedste model for indlæggelse i hjemmet«, siger Thea Kølsen Fischer.

De sundhedsøkonomiske aspekter af model­len kommer i øvrigt også i spil. Det sørger sundhedsøkonomer ved Odense Uni­versitets­hospital og Syddansk Universitet for som partnere i projektet.

App er udviklet tæt på klinikken

Når patienten er indlagt i sit eget hjem, skal appen for alvor vise sit værd.

Appen kan sikre, at patienten med en regel­mæssighed, som er bestemt af patientens symptomer, rapporterer forskellige objek­tive variabler – det kan være temperatur og vejrtrækningsfrekvens. Og så kan data aflæses i det virtuelle epidemicenter, hvor syge­plejerskerne kan overvåge patienterne hele ­tiden. Via appen kan patienten kontakte det virtuelle center. Sygeplejerskerne er de samme, som passer epidemipatienter på ­hospitalet, og de kan også kontakte patienten via telefon eller videoopkald. Så det ­fungerer både som kommunikation og som dataindhentningsenhed.

Ledende overlæger og sygeplejersker fra Nordsjællands Hospital har været involveret i udviklingen af projektet. Udgangspunktet har været, at »Influenz-er« skal være en simpel løsning, som læner sig op ad alle eksisterende procedurer og finder en naturlig plads i den virkelighed, som patienter, læger og ­sygeplejersker dagligt navigerer i.

»Overlægerne har deltaget med stort ­engagement til at identificere de kliniske problemstillinger bag appen. Det har været et fantastisk samarbejde og helt nødvendigt, for at det her kan lykkes. Jeg ville ikke udvikle en model løsrevet fra den kliniske virkelighed. Alt er integreret i det eksisterende, og vi følger de gældende retningslinjer og myndighedernes anbefalinger, for vi vil ikke komme med et parallelsystem, hvor personalet skal læres op i at håndtere og gøre ­tingene anderledes«.

»Influenz-er« er ikke den eneste tekno­logiske løsning, som sigter på at understøtte hjemmeindlæggelser.

Forskere på Rigshospitalet har sammen med forskere fra DTU Sundhedsteknologi, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital udviklet WARD, Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress, som er trådløs overvågning 24/7 af højrisikopatienter ved hjælp af kunstig intelligens. Det omfattede som udgangspunkt patienter med KOL, hjertesygdomme og patienter, der har været igennem store operationer, men er nu udbredt til også at inddrage COVID-19-patienter.

Trådløse sensorer på patientens krop ­måler kontinuerligt værdier som blodtryk, iltmætning, hjertekardiogram og åndedræt. Data sendes til en central computer, som ved hjælp af kunstig intelligens kan opfange alarmerende uregelmæssigheder. Over­vågningen kan i princippet anvendes både til indlagte og hjemmeindlagte patienter.

Nyt projekt skal teste dagligstuen på hospitalet

Nordsjællands Hospital og Thea Kølsen Fischer er også sammen med andre i gang med at forske i hjemmeindlæggelser. I et selvstændigt projekt har Køge Universitetshospital netop sammen med hospitaler i Helsingborg i Sverige, Kristianstad i Norge og Nordsjællands Hospital fået omkring 8 millioner kroner fra EU til at udvikle en model af en hjemmeindlæggelse til forskningsbrug, så de kan undersøge og teste det at være indlagt i eget hjem. »Home@hospital« hedder det.

Forskerne vil indrette »dagligstuer« som testlaboratorier på hospitalerne i Køge, Nordsjælland og Helsingborg, mens Norge har et lidt andet setup, hvor de undersøger, hvordan man kan udskrive patienter hurtigere og så flytte dem til eget hjem.

Tanken er, at en del af COVID-19-patienterne kan visiteres til »indlæggelse i hjemmet« – men altså på hospitalet under hjemlige forhold, så forskerne kan undersøge, hvordan modellen fungerer, og læger og ­sygeplejersker kan »øve sig«. På sigt skal ­patienter med andre sygdomme også have tilbud om indlæggelse i »dagligstuen på ­hospitalet«.

På Nordsjællands Hospital kan apparatur, appen og det virtuelle epidemicenter testes. Men andre aspekter kan også undersøges i laboratoriet.

»Undersøgelserne i laboratoriet kan fortælle os, hvor meget vi kan bede patienterne om selv at klare, og den viden kan vi bruge til at visitere patienter til indlæggelse i eget hjem. Vi kan også undersøge, hvad det be­tyder for helbredet, at de er nødt til at være lidt aktive«.

I Køge skal antropologer blandt undersøge, hvordan patienterne selv oplever den nye form for hospitalsindlæggelse.

»Både det nye danske WARD-projekt med teknologisk overvågning af svært syge patienter og »Home@hospital« skaber god synergi med »Influenz-er«. Og det er jo fan­tastisk, for det passer bare perfekt ind i det overordnede koncept med at indlægge patienter i eget hjem«, siger Thea Kølsen ­Fischer.

Modellen kan udbredes

»Influenz-er« lægger ud med at indlægge COVID-19-patienter, men fra efteråret 2021 skal influenzapatienter også involveres. ­Projektet kan muligvis også komme til at omfatte plejehjem.

Den patientrettede del af projektet for­løber over halvandet år, herefter følger ­dataindsamling og -bearbejdning.

På længere sigt har muligheden for indlæggelse i eget hjem store perspektiver, ­mener Thea Kølsen Fischer.

»Det her kan få betydning for, hvordan sundhedsvæsnet fremadrettet kan håndtere det øgede kapacitetspres, der er på alle ­specialer«.

Hvis alt ellers fungerer, ser hun »Influenz-­er« som et permanent led i epidemi­beredskabet og i fremtiden måske som fast alternativ til hospitalsindlæggelser for udvalgte patientgrupper inden for stort set alle specialer. Også i andre lande.

»Mit håb er, at vi får skabt en løsning, som kan aflaste det danske sundhedsvæsen, fordi den enkelte læge med den her model kan være ansvarlig for langt flere patienter i fremtiden«.

Lige nu og her gælder det altså COVID-­19-patienterne, og her er modellen fleksibel. Der er ikke på forhånd fastlagt et bestemt antal sengepladser i hjemligt regi.

»Når først modellen er etableret, så kan du egentlig gå fra ti til 1.000 på meget kort tid. Men nu tager vi en ad gangen. Vi starter på Nordsjællands Hospital, og så kan det jo være, der kommer et ønske om at rulle det ud i hele regionen«.

Blad nummer: 

Right side

af April Tin Tin Moe | 06/03
1 Kommentar
af Henrik Harboe | 05/03
1 Kommentar
af Henrik Harboe | 05/03
3 kommentarer
af Gunhild G. Gudmundsdottir Eysturoy Isfeldt | 04/03
18 kommentarer
af Johan Tommy Robert Wallentin | 01/03
1 Kommentar
af Susanne Edith Wammen | 01/03
3 kommentarer