»Har du hørt lydfilen«? spørger direktør Bente Ourø Rørth fra Nordsjællands Hospital i Hillerød.
»Nej«.
»Det har jeg heller ikke, for jeg er blevet rådet til ikke at høre den. Men det har mange af mine ansatte. Og de er blevet meget opskræmte. Der er opstået en psykologisk utryghed heroppe, som jeg gerne vil hjælpe med at mindske«, siger Bente Ourø Rørth.
Derfor har hun givet tilladelse til, at de ansatte i akutmodtagelsen i en periode kan dække deres efternavn på navneskiltene. I afdelingen modtages i gennemsnit 200 patienter om dagen, heraf er flere ustabile misbrugere og psykisk syge.
Den mand, der nu er sigtet for drabet på læge Charlotte Asperud i foråret, blev vurderet til at være både påvirket og psykisk ustabil, da han i 2014 blev indlagt på Nordsjællands Hospital i Hillerød efter en trafikulykke. Han blev dengang behandlet af flere læger i akutmodtagelsen, bl.a. Charlotte Asperud, og det endte med, at den 54-årige mand blev tvangsindlagt.
Men det er ikke nok at sløjfe efternavnet på navneskiltet. For i patientjournalerne fremgår bl.a. lægernes navne stadig. I den nu drabssigtedes patientjournal fra Sundhed.dk var der således understreget navnene på seks læger fra Nordsjællands Hospital, heriblandt Charlotte Asperuds.
Manden er varetægtsfængslet, men nægter sig skyldig. Det skal understreges, at han endnu kun er sigtet. Men utrygheden blandt personalet har fået Bente Ourø Rørth til at rejse spørgsmålet om identifikation af personalet til næste møde i Region Hovedstadens MED-udvalg den 25. september. Hensigten er at få regionen til at rette henvendelse til det udvalg i Sundhedsministeriet, der arbejder med lægers journalføring i forbindelse med tillidspakken.
»Det er medarbejderne, der har bedt mig om det. Sundhedspersonalet på Nordsjællands Hospital har et meget stort ønske om, at man kan finde en anden måde end det fulde navn til identifikation af personalet i patientjournalerne. Hvis personalet føler, at det kan øge deres tryghed, gør jeg gerne dette for dem«, siger Bente Ourø Rørth.
Vil læger dokumentere anderledes?
Sagen om drabet på Charlotte Asperud har gennem flere måneder været ualmindeligt hård ved de ansatte på Nordsjællands Hospital. Flere af dem har hørt den lydfil af overfaldet på deres kollega, som politiet offentliggjorde på et tidspunkt. Og sagen har fået bl.a. læger på hospitalet til at overveje, om de er beskyttet godt nok, hvis patienter vil dem det ondt.
Formændene for Overlægeforeningen og Yngre Læger, Lisbeth Lintz og Helga Schultz, har begge udtrykt forståelse for den uro, sagen har skabt på Nordsjællands Hospital. Samtidig har de dog også understreget, at de ikke mener, at læger skal kunne optræde anonymt og kun ved fornavn. De mener, at det vil gå ud over det tillidsfulde forhold mellem læge og patient.
Det forstår Bente Ourø Rørth godt. Det er hun sådan set fuldstændig enig i. Og så alligevel ikke helt.
Omkring hospitalet er der store parkeringspladser, hvor der er mørkt om aftenen. Hun ved godt, at man aldrig vil kunne indføre sikkerhedsforanstaltninger, der helt eliminerer risikoen for voldelige overfald.
»Men det mindste, vi kan gøre, er at prøve at gøre det så trygt for personalet som overhovedet muligt«, siger hun.
Der er de senere år kommet flere tiltag, der skal klæde patienterne bedst muligt på i deres møde med sundhedsvæsenet, for eksempel ved indsigt i deres egen journal. Det er en udvikling, der har været stærkt efterspurgt politisk. Mener du, at man har glemt hensynet til personalet i den proces?
»Det har jeg tænkt over, for der er et dilemma. Jeg synes, Lisbeth Lintz og Helga Schultz har ret i, at tillidsforholdet mellem læge og patient er svært, hvis man ikke engang ved, hvad hinanden hedder. Og i langt de fleste tilfælde vil det også være fuldstændig uproblematisk«, siger Bente Ourø Rørth og fortsætter:
»Men patienter og sundhedsfagligt personale er ikke altid enige, og der er patienter, der kan være utilfredse med deres behandling eller diagnose. I de situationer kan det gå helt skævt, for det er følelsesmæssigt kritiske sager, der handler om patienternes liv og sygdom«.
Hvilke konsekvenser ser du, hvis man ikke ændrer de nuværende regler?
»Jeg er bekymret for, om læger vil dokumentere anderledes, fordi de vil undgå en konflikt med en patient. Det lægefaglige skøn er jo en vurdering, og læger kan for eksempel vurdere, at en patient lider af hypokondri eller en psykose. I tilspidsede situationer frygter jeg, at læger kan tænke, at de ikke vil dokumentere deres lægefaglige vurdering fuldt ud i journalen, fordi de ved, at patienten bagefter kan se, hvad de har skrevet«.
Jeg synes, at åbenheden og den meget transparente lovgivning alt overvejende er et gode, og jeg forstår til fulde argumenterne for ikke at ændre noget. Men jeg vil bare sige: Hensynet til patienterne har en bagside. Og den bagside har gjort, at personalet på Nordsjællands Hospital nu siger stop. Bente Ourø Rørth, direktør på Nordsjællands Hospital
Hensynet til patienterne har en bagside
Bente Ourø Rørth fortæller, at der er mange andre sager, som ikke handler om vold eller drab, men som stadig kan være meget belastende for det sundhedsfaglige personale.
»Nu har der været et drab. Det har været helt forfærdeligt for os på Nordsjællands Hospital. Det er heldigvis meget sjældent, at det sker, men vi ved også, at der er læger, der bliver chikaneret på de sociale medier eller på anden måde bliver forfulgt, stalket eller truet. Jeg ved, der er rigtig mange medarbejdere, der beskytter sig med hemmelig adresse og telefonnummer«, siger Bente Ourø Rørth.
Hvordan skal man ændre patientjournalen, så det bliver sværere for patienterne at se, hvilke læger der har behandlet dem?
»Personalet på Nordsjællands Hospital har ønsket, at det ikke skal være helt så let at finde frem til deres navn, som det er i dag. Det må gerne være lidt mere besværligt, så patienterne i første omgang kun kan se en kode i journalen. Hvis de ønsker det, skal de stadig kunne få oplyst lægens navn. De skal bare bede om det«.
Hvilken forskel skulle det gøre?
»Det er mere end bare et klik. Og når det bliver lidt mere besværligt, er der måske nogle patienter, der vil tænke sig om en ekstra gang – eller som ikke gider besværet«, siger Bente Ourø Rørth og understreger:
»Jeg synes, at åbenheden og den meget transparente lovgivning alt overvejende er et gode, og jeg forstår til fulde argumenterne for ikke at ændre noget. Men jeg vil bare sige: Hensynet til patienterne har en bagside. Og den bagside har gjort, at personalet på Nordsjællands Hospital nu siger stop«.
Læs mere på temaside om Asperudsagen.
