Besparelse og kvalitetsløft i ét
Både hun og Niels Kristian Villumsen, leder af Akutenheden på Vikærgården, ser den rullende læge som et kvalitetsløft med indbygget besparelse.
”Der er behov for at udbygge de udgående funktioner af hensyn til patienterne, men også af hensyn til mig som læge. Det er guld værd, at jeg får direkte adgang til patienten, som jeg i mange tilfælde har set på hospitalet. Og at jeg kan spore forandringer, som jeg ikke ville kunne iagttage ved – som tidligere – at drøfte patienten med en sygeplejerske eller en pårørende over telefonen. Jeg kan observere, om patienten er helt sammensunken, om der er farve i kinderne, om hun trækker vejret hurtigere, når hun taler. Og jeg kan zoome ind på et sår. Til de opfølgende samtaler, hvor det ikke er nødvendigt at røre ved patienten, er det her et godt alternativ.
Der er fleksiblitet i det for mig og for hele afdelingen, som er dedikeret til, at vores patienter ikke tabes, når de forlader os”, sige Catherine Foss.
Niels Kristian Villumsen nikker.
”Det tætte samarbejde vi har med Afdeling G, er forudsætningen for, at vi kan klare vores opgave, som indbefatter flere tidligt udskrevne patienter. Det er et step up at have speciallægerne så tæt på.
Og der er også fleksibilitet i det for os. Vi kan rulle Beam [robotten, red.] ind til patienten og ringe til f.eks. Catherine, hvis der er brug for opfølgning.
Afdeling G er den afdeling, der sender flest patienter herud. Men i princippet vil det her kunne udvides til også at omfatte andre afdelinger.
For os i det nære sundhedsvæsen er der store perspektiver i at have et tættere samarbejde med specialister, både når der skeles til den demografiske udvikling og det faldende antal sengepladser”, lyder det fra Niels Kristian Villumsen.
Han tilføjer: ”Jeg tror, det er afgørende, at besøget af lægen på monitoren ikke helt har erstattet Catherine og hendes kollegers fysiske fremmøde herude. Det er både-og og således ikke en discountløsning”.
”Patienten siger tak for besøget”
Ud over de 22 korttidspladser og en særlig rehabiliteringsenhed er Vikærgården stedet, hvor nye velfærdsteknologiske løsninger testes, inden de evt. implementeres i den kommunale hjemmepleje.
For bl.a. at finde ud af, hvordan patienterne oplever samtalerne med lægen på en skærm ift. fysisk at være i samme rum – og fordi det er et udviklingsprojekt – kommer Catherine Foss eller en af hendes kolleger ud til patienterne om mandagen, mens det om torsdagen er robotten, der triller ind på stuerne til de samme patienter.
”De ældre har i den grad taget det her til sig”, siger Catherine Foss og fortsætter: ”Skepsissen kommer fra de pårørende og måske plejepersonalet – indtil de finder ud af, at der ikke er knapper, de skal betjene. Og i nogle tilfælde også fra lægerne.
Der er mange fordomme om ældre og telemedicin. Bl.a. fordi de jo ikke er vokset op med computere. Men her skal de ikke koble sig op på noget – de har ingen andel i teknologien.
Desuden er der altid en tredjepart til stede. Typisk en terapeut, en sygeplejerske eller en pårørende. Både når vi er herude fysisk, og når det foregår via skærmen.
Og når jeg bakker ud af stuen, siger de ,tak for besøget’. De føler, jeg har været der”, siger Catherine Foss.
Også for demente
I 2014 blev hun frikøbt fra sin stilling for i tre måneder at kunne opholde sig på Princess Alexandra Hospital, Brisbane, Australien, som er verdensberømt for sit telemedicinske center.
”Jo, jeg har været skeptisk. Men det var i forhold til de kognitivt svækkede patienter. Jeg har bl.a. haft et par meget demente patienter. Men her har jeg fået bekræftet det, jeg oplevede i Brisbane. Nemlig at der kan skabes kontakt. Og at selv patienter i delir ikke kun bliver optaget af skærmen, men også formår at tale med mig. Der vil altid være et personale til stede hos patienten fysisk under en sådan konsultation”.
Da TV 2 Øst i oktober bragte et indslag på Facebook om den rullende overlæge, flød kommentarsporet over med stor skepsis. ”Sygt”, mente flere. ”Sørgeligt, at vores ældre skal behandles af sådan et koldt monstrum”, mente en – ”usmageligt og umenneskeligt”, skrev en anden.
Grethe Pedersen, der ikke tidligere har talt med Catherine Foss ”på hjul”, studser imidlertid ikke over den fagre nye telemedicin. Hun taler ubesværet med Catherine, som stod eller sad sidstnævnte i lænestolen overfor.
”Har du været glad for at være her”, spørger Catherine afslutningsvis,
”Joow, men jeg glæder mig nu til at komme hjem til mig selv og min lille hund”.
