Hovedstadens psykiatriledelse satte politikernes tillid over styr

"Forløbet omkring "medicinsagen" ... har undermineret en stor del af tilliden fra det politiske niveau til direktionen".

Ledelsen af Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) får skarp kritik i en konsulentrapport efter skandalen om overmedicinering på Psykiatrisk Center Glostrup tidligere på året.

Rapporten fra konsulentfirmaet Mercuri Urval har interviewet 30 politikere, centerledere, medlemmer af koncern- og psykiatridirektion, tillidsfolk og stabsfunktionærer, og alle "føler sig ramt af "medicinsagen", konstaterer rapporten, som peger på fem "centrale forbedringsområder".

På sit møde i går mandag avde psykiatriudvalget i alt tre rapporter på bordet med konkrete anbefalinger til at forbedre behandlingen i Region Hovedstadens Psykiatri - primært gennem større fokus på medicinforbrug og inddragelse.

Blandt andet har langt de fleste interviewede oplevet "dialogen med direktionen som for topstyret":

"Det fremhæves fra flere sider, af f.eks. de fælles møder i for høj grad har præg af envejskommunikation, hvor information og analyser går fra direktion til centerledelserne".

Der er også "en slags uformel fælles forståelse af, hvilken type emner, det er legitimt at rejse over for direktionen", som derfor "kan komme til at mangle føling med den konkrete virkelighed", og dermed træffe beslutninger på et forkert grundlag og desuden risikerer at misinformere det politiske niveau.

Mere lægefaglighed efterlyses

Direktøren (Martin Lund, red.) beskrives som imødekommende og hjælpsom, hvis man henvender sig med konkrete problemer. Men ledelse får man kun i det omgang, man beder om det, og direktionen er ikke selv "proaktiv eller systematisk nok i forhold til at intervenere, når ledelse ikke bliver efterspurgt".

Rapporten konstaterer, at direktionen består af en direktør og to vicedirektører og noterer, at man nok burde gå tilbage til at have tre vicedirektører. Der peges på, at "i for høj grad lukker sig om sig selv. Der mangler en nysgerrighed og lyst til at blive klogere uden om de mere formelle rapporteringssystemer og mødeaktiviteter".

Desuden har direktionen "en stor styringsmæssig autoritet og gennemslagskraft", som dog ikke "på alle områder modsvares af en tilsvarende sundhedsfaglig autoritet" og gennemslagskraft"

"Direktionen ville styres gennem tilførsel af en mere 'hård' lægefaglighed, der kunne styrke dialogen med de lægefaglige miljøer" og sikre den ønskede udvikling", hedder det.

"Lukker sig om sig selv"

Flere interviewede peger på, at "man med fordel kan gå uden om vicedirektørerne og direkte til direktøren, hvis man vil fremme en bestemt sag eller synspunkt", og at beslutninger truffet på vicedirektørniveau "kan appelleres til direktøren og dermed ændres".

Medicinsagen "har undermineret en stor del af tilliden fra det politiske niveau til direktionen i RHP", og direktionen har hverken "informeret tilstrækkeligt eller rettidigt".

Ganske vist får politikerne "masser af information", men det påpeges, at: "det billede af psykiatrien, som man får præsenteret af RHP, ikke altid er foreneligt med det billede, man møder, når man bevæger sig i virkeligheden".

Dermed bliver politikernes beslutningsgrundlag utilstrækkeligt, og beslutningerne bliver ikke "så gode som muligt", lige som det politiske niveau "ikke altid i tilstrækkelig grad bliver inddraget på rette tidspunkt og på rette måde ... Der er en tendens til, at politikerne får færdige, gennemarbejdede oplæg og analyser, der lukker diskussionen snarere end at skabe en platform for politiske valg og fremadrettede beslutninger. Politikerne får derfor heller ikke mulighed for at fylde den ønskede politiske rolle ud".

På den baggrund peger rapporten på, at "ændringer i relationen mellem RHP og det politiske niveau er påkrævede for at styrke tilliden og ikke mindst for at udvikle og sikre et solidt grundlag for det politiske arbejde".

Koncerndirektør: Op til regionsrådet, hvad der skal ske

Koncerndirektør i Region Hovedstaden med ansvar for psykiatriområdet, Katja Kayser, vil gerne kommentere rapporten - men kun i sammenhæng med to andre rapporter, der også netop er afleveret:

"De to andre rapporter blev også drøftet i går (mandag) i psykiatriudvalget. Den ene er fra ekspertgruppen (om antipsykotisk behandling, red.) og den anden handler om visioner og åben kommunikation - og de er netop et forsøg på at se, hvordan vi kan arbejde fremadrettet med at få genoprettet tilliden", siger Katja Kayser.

Hun nævner en række initiativer, som "visionsrapporten" foreslår at iværksætte: "Dialogmøder med politikere og med patienter/pårørende, en visionskonference, at finde målemetoder for, hvordan det går med at implementere de forskellige visioner: Får vi nedbragt tvangen? Får vi arbejdet med recovery og patienten i centrum osv."

- Er der konkrete overvejelser om konsekvenser af den kritiske rapport?

"Vi kigger naturligvis på den og overvejer, om vi også skal drøfte den i koncerndirektionen og komme med anbefalinger til politikerne af nogle af de ting, rapporten lægger op til. Nærmere kan jeg ikke komme det, før vi har drøftet det. Men hvis der skal lægges op til at ændre struktur eller ansættes mere personale - for eksempel ansætte en vicedirektør mere - som rapporten foreslår, er det noget, politikerne skal beslutte", siger Katja Kayser.

Regionsrådet skal drøfte rapporten på sit næste møde den 11. december.