Skip to main content

HPV-vaccinen i drastisk tillidsfald

Mistanke om sammenhæng mellem HPV-vaccine og alvorlige bivirkninger har fået tilslutningen til vaccinationen til at falde markant på få år, og det udskyder dermed udryddelsen af kræftformen, siger Statens Serum Institut. Vi har særligt i Danmark brug for HPV-studier for at mindske mistanken, siger professor.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

4. dec. 2015
5 min.

Landets 12-årige piger fravælger i stigende grad at lade sig vaccinere med HPV-vaccinen hos deres praktiserende læge. Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut er dækningsgraden faldet markant fra 90 pct. hos de 12-årige piger for to år siden til 71 pct. for de nuværende 12-årige piger. Dermed har dækningsgraden aldrig været lavere, siger Palle Valentiner-Branth, læge og sektionsleder i Afdeling for Infektionsepidemiologi under Statens Serum Institut, der opgør tallene.

»Det er en usædvanlig udvikling, at vi har en så populær vaccine, som pludselig falder i tillid hos befolkningen. Men usikkerheden om en mulig sammenhæng mellem bivirkninger og vaccinen har fået mange piger og deres forældre til at droppe eller udskyde vaccinationen. På den måde er en faldende tilslutning et udtryk for en faldende tillid«, siger Palle Valentiner-Branth.

Fakta

Fakta

Og det er ikke fordi, pigerne generelt fravælger at blive vaccineret. Hvis man sammenligner med MFR 2-vaccinen til 12 årige, er der nemlig sket et skift, for tidligere var tilslutningen til MFR 2-vaccinationen lavere end tilslutningen til HPV-vaccinationen, men det er nu skiftet, så MFR 2-vaccinationen har en højere dækningsgrad.

»Det betyder altså, at pigerne kommer til egen læge og bliver MFR-vaccineret, men i stigende grad fravælger HPV-vaccinationen«, siger Palle Valentiner-Branth.

Han understreger, at Danmark stadig har en høj dækningsgrad, men den vigende tilslutning får konsekvenser for kræftformen.

»Den lavere dækning betyder, at vi i Danmark forsinker udryddelsen af de to typer virus – HPV 16 og 18 – som er årsag til livmoderhalskræft. Før vaccinen blev indført i 2009 vurderede vi, at med en dækning på 70 pct. ville de to vira være udryddet helt efter henholdsvis 33 og 50 år. Og det ville naturligvis være gået hurtigere med en dækningsgrad på 90 pct.,« siger han.

Det er en usædvanlig udvikling, at vi har en så populær vaccine, som pludselig falder i tillid hos befolkningen. Palle Valentiner-Branth, læge og sektionsleder i Afdeling for Infektionsepidemiologi under Statens Serum Institut

Forskel på Skjern og Frederiksberg

Bag udviklingen gemmer sig også en stor geografisk forskel i de 12-åriges valg eller fravalg af vaccinationen. Vestjyske kommuner som Struer og Ringkøbing-Skjern har stadig en dækningsgrad over 80 pct., mens kommuner som København og Frederiksberg har oplevet et fald i dækningsgrad fra ca. 90 pct. til henholdsvis 62 pct. og 59 pct.

Palle Valentiner-Branth kalder også udviklingen usædvanlig, fordi man allerede nu kan se effekten af vaccinen.

»De årgange, der allerede er vaccineret, har en lavere forekomst af celleforandringer, og desuden er der en lavere forekomst af kønsvorter hos pigerne, hvilket også betyder en lavere forekomst af kønsvorter hos drengene i samme alder«, siger Palle Valentiner-Branth og henviser bl.a. til et studie fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet, hvor man konkluderede, at der var signifikant færre tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft hos vaccinerede kvinder end hos kvinder, der var født i samme tidsrum, man ikke var blevet vaccinerede.

Det er det stigende antal indberettede bivirkninger – og deraf større mediefokus – der ifølge Palle Valentiner-Branth har forstærket udviklingen. Ifølge de seneste tal for indberettede bivirkninger fra andet kvartal i 2015 modtog Sundhedsstyrelsen 308 indberetninger, hvoraf 158 blev klassificeret som alvorlige. Og Sundhedsstyrelsen skriver selv, at »der er en kraftig stigning i antallet af indberetninger i andet kvartal i forhold til tidligere. Dette kan skyldes den store opmærksomhed og omtale af formodede bivirkninger af HPV-vaccinen i medierne i den seneste periode«.

Men Sundhedsstyrelsen har hele tiden anbefalet vaccinen – og gør det fortsat – fordi fordelene ved vaccinationen er langt større end ulemperne. For nylig slog Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fast, at der ikke er nogen større forekomst af bivirkningerne posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS) og komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS) blandt HPV-vaccinerede end i befolkningen generelt.

»Derfor anbefaler vi stadig, at pigerne bliver vaccineret. Men det er vigtigt at undersøge, hvad der er baggrunden for stigningen i formodede alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccination, og vi planlægger flere undersøgelser. der skal give os mere viden«, siger Palle Valentiner-Branth.

Raske piger pludseligt syge

Konklusionen fra EMA var baseret på bl.a. et dansk bidrag. Det var professor Freddy Karup Pedersen, tidligere klinikchef på Rigshospitalet, der fik til opgave at se på samtlige 363 alvorlige bivirkninger, der var rapporteret i Danmark indtil marts 2015.

»Konklusionen var, at over 40 pct. af de piger, der ikke havde en konkret, veldefineret diagnose, havde en kombination af 4-5 symptomer som ekstrem træthed, neurologiske symptomer, kardiovaskulære symptomer, muskelsmerter og hovedpine, der fælles ligner det, jeg kalder kronisk træthedssyndrom. Men jeg kan stadig ikke sige, om symptomerne havde relation til vaccinen, bl.a. fordi symptomdebuten ofte ikke var veldefineret«, siger han.

I sin gennemgang af sagerne fandt han både helt usandsynlige sammenhænge mellem symptomer og vaccinen og det modsatte. Flere af pigerne fik ifølge Freddy Karup Pedersen kort efter første vaccination de første symptomer, der gik væk efter en uge. Efter anden vaccination kom symptomerne igen og varede længere, og efter tredje vaccination blev symptomerne langvarige.

»Det er intet bevis for en sammenhæng mellem vaccine og bivirkninger, men min subjektive mening er, at et ikke ubetydeligt antal danske piger lider af kronisk træthed, som formentlig kan være fremkaldt af forskellige ting, herunder måske også vaccinen. Og af de 363 piger, jeg har undersøgt, er der en del – hvor mange kan jeg ikke sige præcist – der aldrig har haft kontakt med sundhedsvæsenet før og derfor har været helt raske, før de fik vaccinationen«, siger Freddy Karup Pedersen.

Han hæfter sig ved, at EMA opfordrer til, at man fremover også er opmærksom på, om der kan være et øget antal indberetninger af kronisk træthedssyndrom hos de vaccinerede.

»Vi har måske særligt i Danmark brug for studier, hvor man fremadrettet sammenligner vaccinerede piger med ikkevaccinerede piger for at undgå, at vaccinen mistænkeliggøres uden grund. Og med det stigende antal, der fravælger vaccinen, burde det være muligt«.