Praktiserende dermatologers valg af behandling har betydning for recidivforekomsten. For første gang opgøres andelen af recidiver særskilt for høj- og lavrisikokarcinomer.
Hudkræftdatabasens kvalitetsindikatorer vedrører diagnostik, kontrol, recidiv, komplikationer og kosmetisk resultat for patienter behandlet i dermatologisk speciallægepraksis. Praktiserende dermatologer behandler omkring to tredjedele af alle tilfælde med hudkræft, mens mere komplicerede tilfælde henvises til plastikkirurgi eller onkologi i hospitalssektoren. Over 85 procent af hudkræfttilfælde udgøres af basocellulært karcinom (BCC). Planocellulært karcinom (SCC) udgør omkring 7 procent af tilfældene og har højere risiko for metastasering. Derfor er det vigtigt at opnå radikalitet ved behandling.
For første gang er recidivandelen opgjort særskilt for høj- og lavrisikokarcinomer for at få et større indblik i bl.a. valg af behandling, hvor indgrebets omfang skal vejes op imod risiko for recidiv og metastasering. Valg af behandling varierer fra praksis til praksis og beror på et samspil af tilgængelighed af behandlingstyper, præferencer blandt dermatolog og patient, dermatologens erfaring og karakteristika af karcinomet. Styregruppen ønsker at undersøge, om behandlingsvalg kan sænke recidivforekomsten og sikre en høj kvalitet på tværs af speciallægepraksis.
For BCC er standarden, at ≥ 95 procent af alle tilfælde skal være recidivfrie 0-15 måneder efter behandling. I år var 12.975 ud af 13.461 tilfælde recidivfri, hvilket svarer til en andel på 96,4 procent. Blandt regionerne varierede andelen fra 94,8 procent til 98,0 procent, se Tabel 1. BCC klassificeres som lav- eller højrisiko på baggrund af størrelse, lokalisation, histologisk subtype og recidivforekomst. I år var 183 tilfælde (1,4 procent) højrisikokarcinomer. Blandt disse tilfælde varierede den recidivfri andel fra 84,6 procent til 98,4 procent. Andelene er baseret på en lille patientpopulation, men antyder som forventet en større risiko for recidiv ved højrisikokarcinomer.
Tabel 1.
For SCC er standarden, at ≥ 98 procent af alle tilfælde skal være recidivfrie 0-15 måneder efter behandling. I år var 540 ud af 556 tilfælde recidivfri, hvilket svarer til en andel på 97,1 procent. Blandt regionerne varierede andelen fra 87,8 procent til 100,0 procent. Standarden blev ikke indfriet i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland. Opgørelsen gælder kun for en del af patientpopulationen, da mere end 50 procent af SCC-tilfælde viderehenvises til anden behandling. I denne årsrapport er SCC blevet vurderet som høj- eller lavrisiko på baggrund af behandlingsvalg. Tilfælde behandlet med excision er således højrisiko, mens tilfælde behandlet med curettage, enkelt curettage med el-kaustik eller dobbelt curettage med el-kaustik er lavrisiko. I år var 186 tilfælde (33 procent) højrisikokarcinomer. Blandt de 369 lavrisikokarcinomer var der 14 recidiver, hvilket førte til recidivfrie andele, der varierede fra 86,5 procent til 100,0 procent. Det kan virke paradoksalt, at der ses en større risiko for recidiv ved lavrisikokarcinomer. Da risikoinddelingen i dette tilfælde beror på behandlingsvalg, kan det forklares ved, at et mindre omfattende indgreb øger risikoen for recidiv. Der kan dog være gode grunde til at vælge det mindre omfattende indgreb såsom hensyn til patientens præferencer og det kosmetiske resultat eller ved tvivl om differentialdiagnoser. Styregruppen vil arbejde videre med opdelingen frem mod næste år og potentielt kombinere med lokalisation af SCC.
Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP’s Videncenter og formandskabet for NMSC i samarbejde med styregruppen. Årsrapporten har været i review.
