»Hun er begyndt at bløde kraftigere …«

6.50: Efter morgenmad hjemme i Hellerup cykler jeg til Hvidovre Hospital på min skønne, gamle cykel med ét gear. På vejen gennem byen hører jeg musik og snakker i telefon med en veninde.

8.00: Omklædt og klar til morgenkonferencen i den store afdeling. Dagens udfordring er, at der ligger nogle akutte operationer fra natten, som skal tages i dagvagten. Der skal laves et sectio, og der en sphincterruptur, som skal sutureres – også på operationsgangen. Det hænger ikke sammen med dagprogrammet, så gynækologerne hiver sig i håret over at måtte aflyse planlagte operationer for at give plads til det akutte. Det er vanvittigt frustrerende og en tilbagevendende udfordring.

9.00: Jeg går til igangsættelseskonference på fødegangen, hvor vi får overblik over, hvor mange fødende, vi har, hvor mange gravide, der skal igangsættes, hvor mange, der venter, hvor mange jordemødre er der osv. Så en snak med anæstesien, som vil vide, hvad der ligger af kvinder på fødegangen, som kan få brug for anæstesiologisk assistance. Vi har en kvinde med svær præeklampsi, og det er godt for dem at vide, for hvis hun skal have en epidural eller en spinalbedøvelse, skal der være friske blodprøver. Der ligger også én, som tidligere har blødt tre liter efter en fødsel, så det er rart for anæstesien at vide, at hun muligvis også skal over på operationsgangen.

9.40: Jeg bliver kaldt til operationsgangen, hvor kvinden med sphincterruptur skal sutureres. Jeg superviserer. Derfra tilbage på fødegangen og se på In Basket prøvesvar, der skal håndteres.

11.15: Jeg skal over til et planlagt kejsersnit, som jeg har lovet en patient at lave. Hun har tidligere mistet en nyfødt, og jeg har fulgt hende tæt i graviditeten. Vi har opbygget en relation, og parret er trygge ved, at det er én, de kender, som laver det. Det får et rigtig fint barn. Derfra til frokost på fødegangen, læger og jordemødre sammen.

13.40: En af mine overlægekolleger ringer. Hun har gået stuegang på svangregangen, hvor en kvinde har placenta prævia – en moderkage, der ligger foran livmodermunden – og som nu har blødt for fjerde gang. Hun er godt fem uger før terminen, og vi diskuterer det optimale tidspunkt for forløsning. Det er uholdbart, at hun bliver ved at bløde – og omvendt er det før tid, så vi ender med at planlægge hende til på mandag, dvs. om tre dage. Og helst i dagtiden, for med hendes historik med blødning kan det være sårbart at stå alene med hende i vagten.

14.00: Jeg går til opvågningen til parret med kejsersnittet. De vil gerne have et billede af mig med mor og baby. Det skal der også være tid til. Så går jeg tilbage og åbner en PowerPoint-præsentation, som jeg skal bruge i undervisningen på et kursus. Jeg afbrydes dog hurtigt, da der er påvirket hjertelyd og behov for forløsning med cup på en fødestue. Her superviserer jeg igen en forvagt, som kan alle sine håndgreb, og der fødes et fint barn, som straks skriger.

14.45: Jeg sætter mig sammen med en afdelingsjordemoder – her hedder det en klinisk jordemodersupervisor – for igen at se på balancen mellem opgaver og bemanding resten af døgnet, hvor mange gravide venter på at blive sat i gang. Det er noget af en udfordring, og da vi ikke har jordemoderhænder til alle, må vi prioritere benhårdt. Videre til eftermiddagskonference.

16.00: Holdet, som laver planlagte kejsersnit, bliver stoppet, fordi en anæstesisygeplejerske melder sig syg. Så da jeg skal overdrage til aftenvagten, er der to planlagte kejsersnit, der overgår til dem. Imens er der nyt om kvinden med placenta prævia. Hun er begyndt at bløde kraftigere, så vi beslutter, at hun skal forløses allerede i aften.

17.00: Fyraften. Jeg cykler hjem. Efter aftensmaden tager vi en hurtig og noget kold svømmetur i Øresund

23.00: Gør klar med madrasser udenfor. Vi sover under åben himmel så meget som muligt, og det er faktisk muligt de fleste nætter. Det kan varmt anbefales.