Content area

|

Hun er vild med hæmatologi

Man skulle næsten tro, at hun var betalt for at gøre reklame for specialet. Det er hun ikke. Katrin Bamdeg-Hvolbek er ved at uddanne sig til specialist i blodets sygdomme på Vejle Sygehus og er oprigtig begejstret for specialet. Hun har været i gang med hoveduddannelsen i et halvt år og er bare blevet bestyrket i sit valg af speciale, fortæller hun.
Katrin Bamdeg-Hvolbek er ved at uddanne sig til specialist i blodets sygdomme på Vejle Sygehus. (Foto Palle Peter Skov)
Forfatter(e)
Antje Gerd Poulsen antje@videnskabogsundhed.dk

Hvorfor valgte du hæmatologi?

Under studiet troede jeg, at jeg skulle være børnelæge eller almenmediciner. Jeg syntes, hæmatologi var meget spændende, men også svært. Og jeg tænkte, at det ville være alt for hårdt at have så meget med kræftpatienter at gøre. Men så kom jeg lidt tilfældigt under min basisuddannelse på hæmatologisk afdeling i Esbjerg, og så gik lyset bare op for mig. Så fandt jeg ud af, at det indeholder alt det, som jeg synes er fedt ved at være læge.

Hvad gør specialet interessant?

Hæmatologi er fagligt spændende og meget varieret. Der er rigtig meget diagnostik, hvor man taler med patienterne og ser på deres blodprøver og skanninger. Og så er der mange behandlingsmuligheder. Og der er både det akutte og det kroniske, indlagte og ambulante. En god blanding af det hele rent fagligt. Jeg er især glad for, at man ser alle slags patienter, alle aldre og alle samfundslag. Og selv om det ofte er tungt med svært syge og palliation, så er det faktisk positivt at være i sådan en afdeling, fordi vi har et tæt samarbejde med sygeplejersker, præster, psykologer, fysioterapeuter og ergoterapeuter, og alle er optaget af at gøre deres bedste for patienterne.

»Patientkontakten er vigtigst for mig, så samtalerne med patienterne betyder rigtig meget for mig«, siger Katrin Bamdeg-Hvolbek (Foto: Palle Peter Skov)»Patientkontakten er vigtigst for mig, så samtalerne med patienterne betyder rigtig meget for mig«, siger Katrin Bamdeg-Hvolbek (Foto: Palle Peter Skov)

Hvad er det vigtigste ved specialet for dig?

Patientkontakten er vigtigst for mig, så samtalerne med patienterne betyder rigtig meget for mig, og også muligheden for at følge dem over lang tid. Vi har mange svære samtaler med patienter, der har blod- eller lymfekræft. Og det lyder måske mærkeligt, men det giver rigtig meget til mit arbejdsliv. Det er faktisk livsbekræftende. I hæmatologien går man meget op i at snakke med patienten om, hvor meget behandling der giver mening for den enkelte. Og hvad de selv definerer som livskvalitet. Nogle behandlinger giver kraftige bivirkninger, og patienterne risikerer at være indlagt mange gange. Så tager man en snak om, hvad patienten ønsker, og lægger en behandlingsplan. Måske vil de helst være så meget som muligt derhjemme, og så kan man finde en behandling, som ikke er så kras. Det synes jeg er rigtig interessant og meningsfuldt.

Hvad er vanskeligt ved hæmatologi?

Nogle af blodprøverne – når du lærer om det og ser det i bogen, så er det klokkeklart, hvordan det hænger sammen, men sådan er virkeligheden jo ikke. Der er altid noget mere, der er skævt. Og hvis der er noget, vi ikke behandler, men bare holder øje med, hvornår er tallet så tilpas højt til, at man skal gøre noget? Og hvornår skyder jeg en ekstra blodprøve ind om to måneder i stedet for om fire måneder? Så diagnostikken er svær. Og så er der også så mange behandlingsmuligheder – hvornår man skal vælge det ene frem for det andet – det kan være vanskeligt at finde rundt i.

Katrin Bamdeg-Hvolbek overvejer helt klart at forske. Det kunne for eksempel være i bivirkninger. (Foto: Palle Peter Skov)Katrin Bamdeg-Hvolbek overvejer helt klart at forske. Det kunne for eksempel være i bivirkninger. (Foto: Palle Peter Skov)

Hvilke reaktioner får du på dit valg af speciale?

Det er lidt svært for andre at forstå, hvad det spændende er ved blod. Især for folk uden for lægefaget, men også for læger i andre specialer. Det er måske ikke så »sexet« som at arbejde med hjertet eller hjernen, og nogle tror, at det er lidt nørdet, og vi bare sidder og kigger på blodprøver. Men det er overhovedet ikke tilfældet. Det er en fordom. Blodet er jo så vigtigt, og feltet er ekstremt kompleks. Vi arbejder blandt andet med immunforsvaret og med de mekanismer, der får blodet til at størkne. Og samtidig har jeg rigtig meget kontakt med patienterne. Det er sindssygt spændende.

Hvordan oplever du uddannelsesforløbet?

Der er en god stemning, og det har jeg også oplevet i Esbjerg og Odense. Og så er der ikke langt fra yngste mand til professoren. Der er ingen dumme spørgsmål. Og jeg ved fra andre afdelinger, at det ikke er alle steder, man har så gode muligheder for at stille spørgsmål og blive klogere.

Kunne du forestille dig at forske i hæmatologi?

Jeg er kliniker med stort K. Men jeg har også fundet ud af, at man bliver en bedre kliniker af forskning. De valg, man tager, bliver mere evidensbaserede – der ligger mere styrke bag. Da jeg studerede, tænkte jeg, at det mest var noget, som nogle nørdede med, og så fik man det aldrig brugt igen. Men der findes jo meget forskellig forskning og også noget, som er klinisk relevant. Det er klart noget, jeg er blevet mere åben over for, fordi det er gået op for mig, at det også kan komme patienterne til gode, at man har den erfaring og ballast. Det har jeg erfaret ud fra mødet med dem, der har en ph.d. – man kan bare mærke det på deres tankegang. Det er ret vigtigt, og det kan gøre en forskel i klinikken. Så jeg overvejer helt klart at forske. Det kunne for eksempel være i bivirkninger.

Hvad karakteriserer en særlig god dag på arbejdet for dig?

Det er, når samtaler med patienterne er gået godt. Hvis man kan fortælle en patient, at vedkommende har en kræftdiagnose, og patienten så alligevel siger »tak for samtalen«– så har jeg haft en god dag. Så har jeg gjort en forskel.

Se video hvor Katrin fortæller om 'et ekstra særligt lag' i hæmatologien, og hvorfor det tiltaler og bekræfter hende i hendes valg af speciale. 

Blad nummer: 

Right side

af Morten Laksafoss Lauritsen | 03/12
5 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 02/12
5 kommentarer
af Eva Bjerre Søndergaard | 30/11
4 kommentarer
af Ulla Hørding | 30/11
2 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar
af Erik Sloth | 22/11
1 Kommentar