Skip to main content

Hun skar smerten væk - troede hun

Journalist Ninette Zacho Bradsted, ninettezacho@hotmail.com

9. feb. 2007
4 min.

»Nogle gange glemmer jeg smerten en kort stund. Den kommer hurtigt tilbage. Hver gang jeg kigger på mine arme, så minder det mig om, hvor meget jeg hader mig selv. Det minder mig om, hvor stor en fiasko jeg er.«

Ordene er taget fra et brev, som 18-årige Penille Korsgaard skrev til en god ven for to og et halvt år siden. På det tidspunkt var hun begyndt at erkende, at hun blev nødt til at stoppe de daglige snit på især sine arme. Men også på benene har hun i dag ar efter snit med barberblad.

»Jeg havde en indre smerte. Havde ondt i sjælen. Når jeg skar mig, flyttede jeg fokus fra det, der gjorde ondt indeni. I stedet fik jeg et kort øjeblik fokus på blodet på armen, og jeg kunne glemme alt det dårlige i mit liv. Men det vendte hurtigt tilbage,« fortæller Penille.

Hun sidder i hjørnesofaen med benene trukket op foran sig. Hun har sit brune hår sat op i en knold i nakken. Mens vi snakker, løsner hun håret, så det falder ned over skuldrene. Hun har sort tøj på, som bestemt ikke gør hendes skikkelse større. Samtidig med at hun skar i sig selv, led hun af anoreksi. Da det var værst, vejede hun 36 kg til en højde på 166 cm.

»Jeg er opdraget til at holde facaden. Ingen måtte se, hvordan det stod til derhjemme. Til forældresamtaler i skolen fik jeg altid at vide, at jeg var dygtig, trivedes godt og havde gode venner. Sådan så det ud udefra. Ingen kunne se, at der var noget galt.«

Følte mig alene

Penille begyndte at skære i sig selv, da hun var ti år. Hun levede med en voldelig far, der drak, og en arbejdsløs mor, der gang på gang tog faderen tilbage. Til sidst gjorde moderen det forbi med Penilles far, men i stedet kom Penille til at møde moderens skiftende kærester.

»Jeg følte mig alene, og jeg fik en ophobning af følelser og vrede. Jeg var vred på min mor, fordi hun flere gange tog min far tilbage, og midt i alt det var der ikke plads til mig. Jeg skændtes med min mor, men jeg havde det også sådan, at jeg ikke ville være til besvær, for hun havde haft det svært. Så jeg passede mig selv.«

Hun lavede selv sin mad og tog alene til skøjtetræning. Hun havde ikke en tæt veninde men havde mange bekendte. Penille var den pæne, kloge og dygtige pige, der scorede høje karakterer. Hun husker en dag, hun kom hjem med et 11-tal.

»Min mor spurgte, hvorfor jeg ikke havde fået 13. Jeg blev ked af det og følte, at jeg ikke var god nok til hende. Jeg skulle hele tiden præstere og præstere.«

Efter skænderiet gik Penille på sit værelse for at straffe sig selv.

»Jeg skulle have mere og mere for at opnå den samme virkning. Det var ligesom stoffer. Når jeg skar i mig selv, hjalp det i kort tid, og bagefter følte jeg mig som en fiasko.«

Svedbånd og lange ærmer

Penille gjorde alt for at skjule sine ar. Når hun havde idræt, droppede hun ofte at gå i brusebad. Hvis hun badede sammen med de andre piger, sørgede hun for et hurtigt bad. Hun placerede håndklædet et strategisk sted. Hun kunne altid bruge undskyldningen om, at hun frøs. Fordi hun var så tynd.

»Om sommeren gik jeg også altid med lange ærmer og i perioder med svedbånd. Der var ikke nogen, der undrede sig.«

I 7. klasse fortalte Penille for første gang om sine problemer til en voksen. Det var en lærer, hun godt kunne lide. For første gang mødte hun en, der syntes, at det var synd for hende. Tidligere havde Penille kun oplevet, at alle andre syntes, at det var synd for hendes mor. Det blev til et kort forløb hos en psykolog, fordi læreren havde brugt sin underretningspligt.

»Men jeg droppede det hurtigt, da psykologen begyndte at ville høre om min barndom tilbage til, da jeg var to år. Det orkede jeg ikke. I stedet ville jeg klare det selv.«

Det blev til surfing på nettet, hvor Penille hentede information om anoreksi og cutting. På et tidspunkt stødte hun på Girltalk.dk, hvor hun uforpligtende kunne skrive om sine problemer og tanker. Her mødte hun andre piger, som havde været igennem det samme, men som var kommet videre.

»Det blev klart for mig, at hvis jeg ikke gjorde noget ved det nu, så ville livet gå forbi mig. Selvhadet ville tage livet af mig, og jeg ville ikke kunne realisere min drøm om at kunne gøre en forskel og kunne stifte en lykkelig familie.«

I dag er Penille 18 år og går i 3. g på et privatgymnasium i København. For et og et halvt år siden kom hun ud af sit misbrug med at skære i sig selv. Hun hjælper andre unge med deres problemer på Girltalk.dk. Arrene har hun stadig - dem bliver hun hele tiden mindet om.