Content area

|

Hvad døde Oscar Wildes kone af?

Var hun faldet på en trappe? Havde hendes amoralske mand smittet hende med syfilis. Rygterne har floreret i over 100 år. Med det nylige fund af hendes breve har man endelig fået en forklaring.

Constance Wilde med sønnen Cyril i 1889.
Forfatter(e)
Klaus Larsen, kll@dadl.dl

Den irske forfatter Oscar Wilde var homoseksuel. Det er der ingen, der har ondt af i dag – men i viktoriatidens England var homoseksualitet både skamfuldt og strafbart. Man gik stille med dørene.

Rygterne gik ganske vist om den dekadente Wilde – men hvis han ikke i 1895 var blevet idømt to års strafarbejde for »grov uanstændighed«, var han næppe kommet ud af skabet. Efter sin afsoning skiftede han da også navn og flyttede til Frankrig. I 1900 døde den 46-årige Oscar Wilde af meningitis.

Oscar Wilde (håndkoloreret foto).Oscar Wilde (håndkoloreret foto).

Men hvad døde hans kone af?

For før Wilde selv havde erkendt sin homoseksualitet, havde han nemlig giftet sig med den smukke Constance Lloyd, som han fik to børn med.

Selv om parret aldrig blev skilt, var de ikke længere sammen efter Wildes løsladelse, og hun havde skiftet efternavnet Wilde ud med Holland og var flyttet til en lille norditaliensk landsby, væk fra skandalen og sladderen i London.

Allerede mens Wilde afsonede sin dom, havde Constance været syg i flere år, og i 1898 døde hun under en operation, 39 år gammel.

De første symptomer viste sig i 1889, da en halten på højre ben tvang hende til at gå med stok. I 1891 stødte der anfald af stærke smerter til, især i arme, hoved og ryg, og i 1893 var hun nærmest invalid på grund af smerter. »Jeg har det godt, når jeg ikke går, men jeg kan jo ikke gå gennem livet, siddende i en stol, og især ikke med to drenge at underholde«, skrev hun galgenhumoristisk i et brev.

Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede.

I 1898 døde Constance Holland/Wilde, og rygtebørsen kunne straks levere, hvad lægerne ikke formåede: en diagnose. Nogle vidste, at hun havde beskadiget ryggen ved et fald. Andre kunne fortælle, at døden skyldtes syfilis, og at hun var blevet smittet af sin amoralske mand. Lægerne havde ikke noget svar. Men alle var enige om, at det var en tragisk afslutning på et tragisk liv.

 

Uduelige læger

 

Indtil for nylig var Constance Hollands sygdom og død et mysterium. Imidlertid kunne hendes og Oscar Wildes barnebarn, Merlin Holland, i en artikel i The Lancet tidligere i år kaste lys over mysteriet, da han fandt en samling gamle familiebreve i boet efter sin mor. Brevene afslører, at Constance Holland formentlig led af multipel sklerose.

De afslører også, at lægerne – i hvert fald de to, Constance konsulterede – var uduelige og uformående.

Den første, hun kontaktede, var ellers en velrenommeret italiensk professor i gynækologi ved navn Luigi Maria Bossi. Han lovede at gøre hende rask på seks uger, »og jeg glæder mig til at kunne gå igen«, skrev hun i et brev til sin bror, Otho.

I december 1895 gennemgik hun en større – og meget dyr – operation på hans privatklinik i Genova. Hun skrev desværre ikke, hvad operationen gik ud på, men hun blev slemt skuffet: »Jeg halter værre end nogen sinde, og jeg har næsten opgivet håbet om nogen sinde at blive rask igen«, skrev hun i april 1896.

Desperat kontaktede hun en tysk »nervelæge« i Heidelberg, han iværksatte en række af tidens modebehandlinger, herunder bade og elektricitet. Behandlingerne hjalp ikke på hendes halten, men nu var hun også blevet lam i venstre side af ansigtet, og hendes højre arm var begyndt at ryste – så meget, at hun var nødt til at skrive sine breve på maskine.

  • Jeg er træt af læger og af, at de ikke kan hitte ud af, hvad de skal stille op med mig

Constance Holland

»Jeg er træt af læger og af, at de ikke kan hitte ud af, hvad de skal stille op med mig«, skrev hun blandt andet. Hendes smerter var værre end nogen sinde, og den mindste anstrengelse udmattede hende, så hun kollapsede under en kort spadseretur med sin bror.

Desuden var der nu også problemer med overhyppig, men besværet vandladning.

 

Hysteri og kirurgi

 

Mange gynækologer – og Bossi var én af dem – hældede dengang til teorien om, at læsioner i kvindens forplantningsorganer kunne føre til sygdom. F.eks. kunne livmoderen, hystos, være skyld i »hysteriske« tilstande hos kvinder, der gjorde dem neurotiske, svagelige og irritable. Behandlingen kunne være indlæggelse på en sindssygeanstalt, psykoanalyse, ovariotomi og hysterektomi.

Og desværre havde Constance igen opsøgt Bossi, der foreslog en ny operation. Han lovede, at den ville afhjælpe hendes pinsler og gøre hende i stand til at leve et normalt liv.

Operationen fandt sted den 2. april 1898. Nogle dage senere fik hun det meget dårligt med ukontrollable opkastninger. På grund af dehydrering – intravenøs væskebehandling var ikke opfundet – mistede hun gradvist bevidstheden. Den 7. april døde Constance Holland.

Beskrivelsen af forløbet kan ifølge The Lancet tyde på, at Constance Holland kan have udviklet svær paralytisk ileus, enten som direkte resultat af operationen eller på grund af efterfølgende abdominal sepsis.

Til hendes bror forklarede Bossi, at han ikke havde foretaget en hysterektomi, men blot fjernet en »svulst« i livmoderen, som han mente var årsag til urinvejsproblemerne og muligvis også havde trykket på en nerve til benet og derved forårsaget svækkelsen.

 

Et skuddrama

 

Hos to tredjedele af de kvindelige patienter med multipel sklerose forekommer der problemer med vandladningen, der ligner Constance Hollands. Ifølge The Lancet giver det, plus andre af de beskrevne symptomer, anledning til at tro, at hun netop led af multipel sklerose.

Det var ikke en ukendt diagnose i 1890. Multipel sklerose er blevet beskrevet i flere videnskabelige artikler siden slutningen af 1860’erne og var berørt i 1888-udgaven af Sir William Gowers’ lærebog i neurologi.

Måske har Constances to læger ikke været fagligt opdateret. Havde de været det, kunne Constance Holland måske være sluppet for en alt for tidlig død.

Luigi Bossi kom også tragisk af dage. Den 1. februar 1919 blev han skudt ned i sin klinik af en jaloux ægtemand til en patient, som derefter skød sin kone og derpå sig selv.

 

 

Blad nummer: 

LITTERATUR

Holland AHRM. The enigmatic illness and death of Constance, wife of Oscar Wilde. Lancet, 3. jan 2015. http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(14)62468-5.

Right side

af Pedram Kazemi-Esfarjani | 28/11
2 kommentarer
af David McWhan | 27/11
4 kommentarer
af Ulf Bern Jensen | 24/11
2 kommentarer
af Bodil Marie Nielsen | 24/11
2 kommentarer
af Jan Nielsen | 23/11
1 Kommentar
af Toke Seierøe Barfod | 23/11
2 kommentarer
af Thorkild I.A. Sørensen | 20/11
1 Kommentar
af Kim Varming | 20/11
1 Kommentar
af Niels Holmark Andersen | 20/11
1 Kommentar