Hvad er en folkesygdom?

Folkesygdomme er sygdomme, som har stor udbredelse i befolkningen. Sådan beskrives begrebet gerne i encyklopædier, ordbøger og sundhedspolitiske publikationer. Man finder sjældent præcise kvantitative definitioner, men i Den Danske Encyklopædi [1] har man valgt en forekomst (forstået som prævalens) på mindst 1%, mens man i regeringens nationale mål og strategier for folkesundheden [2] peger på sygdomme med stor udbredelse uden angivelse af minimumskriterier. Her understreges også sygdommenes konsekvenser i form af både store menneskelige omkostninger og udgifter for sundheds- og socialvæsenet. Den internationale litteratur er for en gang skyld ikke til større hjælp ved besvarelsen af ledertitlens spørgsmål. Begrebet folkesygdomme, som vi kender det på dansk, findes ikke i den engelsksprogede litteratur vedrørende public health , mens der er en veludviklet international litteratur om de forskellige redskaber til måling af befolkningens sygdomsbelastning. Her forsøger man i stigende omfang at kombinere data om dødelighed og funktionsnedsættelse i erkendelse af, at den traditionelle fokusering alene på levetid er utilstrækkelig for de sundhedspolitiske vurderinger og beslutninger. Det afspejler sig også klart i udvælgelsen af de sygdomme, som beskrives i dette temanummer af Ugeskriftet ligesom i regeringens sundhedsstrategi, hvor ikkedødelige, kroniske sygdomme indgår med betydelig vægt. Til gengæld har man fravalgt sygdomme med høj incidens, men kort varighed og ringe dødelighed såsom øvre luftvejs-infektioner og influenza, der jo også indebærer en betydelig samfundsmæssig belastning i form af sundhedsydelser og periodevis nedsat funktionsevne. I det internationale udviklingsarbejde vedrørende mål for sygdomsbelastning har man tilsvarende haft vanskeligheder ved at kombinere incidens- og prævalensbetragtninger på trods af en betydelig interesse for sådanne mere komplekse mål [3].

Der er betydelige ændringer i folkesygdommenes forekomst over tid - selv inden for få årtier, hvor man kan konstatere betragtelige stigninger i forekomsten af en del sygdomme og fald i forekomsten af andre. For nogle sygdomme (f.eks. demens) afspejler dette primært ændringer i befolkningens alderssammensætning, men i de fleste tilfælde er der tale om ændringer i forekomsten af sygdomsdeterminanter, som forbavsende hurtigt påvirker sygdomsmønstrene i befolkningen. For mange af sygdommene ses der også betydelige sociale gradienter - oftest med den tunge ende nedad. Disse mønstre for sygdommenes udvikling og fordeling viser, at forekomsten af de fleste folkesygdomme er hurtigt påvirkelig af samfundsmæssige forhold, og i artiklerne er der anvist mange relevante forebyggelsesmuligheder. Men der er også skræmmende perspektiver, hvis de sociale og miljømæssige forhold for den mest belastede del af befolkningen ikke forbedres. Folkesygdomme rammer ikke i flæng. Det er da også et mål i mange folkesundhedsprogrammer, at ulighed i sundhed skal reduceres. I praksis ser det dog ud til, at den politiske vilje til de nødvendige interventioner for dette mål er begrænset.

Alle forfatterne understreger behovet for en intensiveret forskningsaktivitet vedrørende såvel forebyggelse som behandling inden for netop deres område. Trods historiske eksempler på at folkesygdomme er elimineret, vil de i dette temanummer omtalte sygdomme dog næppe forsvinde foreløbig. Forebyggelsen vil for nogle sygdomme medføre, at de blot udskydes til en senere fase i livet, og forbedret behandling vil forlænge sygdomsvarigheden i kraft af bedre overlevelse. Befolkningen, sundhedsvæsenet og samfundet vil derfor fortsat være stærkt belastet af de folkesygdomme, der er kendt i dag.

Af artiklerne ses det, at der både blandt læger, forskere og politikere er velmotiveret interesse for styrkelse af indsatsen vedrørende de sygdomme, der er udbredte, og som påfører både de sygdomsramte og samfundet store byrder. Det er ikke kun sjældne og eksklusive sygdomme, som påkalder sig opmærksomhed. Begreberne folkesygdomme og folkesundhed er blevet populære og optræder hyppigt i medier og politiske udmeldinger. Indimellem optræder de også i forsknings- og uddannelsespolitiske oplæg. Og nu som tema i Ugeskriftet, hvilket dokumenterer nødvendigheden af strategier, som sikrer både en forebyggelsesindsats, et sundhedsvæsen og en forsknings- og uddannelsesaktivitet, der afspejler udviklingen i befolkningens sygdomsmønstre. Men som også har ambitioner om at påvirke disse mønstre til glæde for de grupper, som står forrest, når folkesygdommene bliver fordelt.

Korrespondance: Allan Krasnik, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum Instituttet, Københavns Universitet, DK-2200 København N. E-mail: Krasnik@pubhealth.ku.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet