Skip to main content

Hvad er lean?

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

5. okt. 2007
1 min.

Lean startede i 1950'erne hos Toyota i Japan, som var i hård konkurrence med de store amerikanske bilmærker. F.eks. implementerede Toyota Just-in-Time-produktion. Af øvrige værktøjer kan bl.a. nævnes hurtige omstillingstider, lagerstyring, orden og ryddelighed, nulfejlsdesign og løbende forbedringer.

Det var Womack og Jones, der med bogen »Lean Thinking« fra 1996 introducerede begrebet lean. Ordet lean blev valgt, fordi det på engelsk betyder mager. Mindre lagre, mindre (og bedre udnyttet) kapacitet, færre fejl, kortere gennemløbstid osv.

Lean er siden hen blevet et bredt anerkendt værktøj til optimering af alle former for værdiskabelse og processer.

Kilde: Danske Lean Forum http://leanforum.wordpress.com