Hvad er meningen?

Kommer der ikke snart noget mere konkret vedr. den nye turnusordning. Hvem kommer den til at gælde for? Kommer der en overgangsordning?

Stud.med. 11. Martin Skøtt, Aarhus Universitet

E-mail: msk@studmed.au.dk

Hej Martin

Det mest konkrete, vi ved om turnus nu, er, at den nye ordning - både fireårsprincippet og den etårige turnus - kommer til at gælde for de studerende, der trækker turnus i januar/februar 2008, og altså skal i turnus sommeren 2008. Der vil samtidig blive indført en ny elektronisk turnustilmelding, der gør, at man kan vælge turnusforløb på nettet i den rækkefølge, ens lodtrækningsnummer giver en ret til.

Allerede nu øges antallet af hoveduddannelsesforløb. Ambitionen er, at der ikke er kø foran hoveduddannelsesstillingerne, når de nye kandidater med den etårige turnus kommer ud. Samtidig er det meningen, at de mange uddannelsesstillinger gøres permanente, så det på den måde sikres, at de uddannelsessøgende læger, der er omfattet af fireårsprincippet, får mere at vælge imellem end i dag og dermed bedre muligheder for at få det speciale, de ønsker, end det er tilfældet i dag.

Venlig hilsen

Jens Winther Jensen

Kære Jens

Det ville være dejligt med en god omgang støtte til dine kommende kollegaer. Den nye fireårsregel kommer virkelig til at gøre livet surt for os alle sammen! Den vil få nyudklækkede læger til at flygte fra Danmark, den vil resultere i mærkbart ringere speciallæger, fordi de ikke interesserer sig for de specialer, de tvinges ud i, samt mange, mange andre problemer! Det er fuldstændigt urimeligt, hvad der er ved at blive trukket ned over hovedet på os - man tvinger jo heller ikke nyudklækkede ingeniører til at bygge broer, hvis de ikke vil, bare fordi vi mangler broer! Det ville bare blive nogle grimme broer ...

Stud.med. 6. Michael Schultz-Larsen, Syddansk Universitet, Odense

E-mail: michael@schultz-larsen.dk

Kære Michael

Når Lægeforeningen har medvirket til et princippapir, der blandt andet indeholder et fireårsprincip, er det netop, fordi vi arbejder for at få indflydelse på lægers vilkår og på fremtidens sundhedsvæsen. Hovedparten af de nye principper vil give uddannelsen et kvalitativt løft og dermed være til gavn for både læger under uddannelse og sundhedsvæsenet generelt. Jeg synes, at man skal vurdere princippapiret i sin helhed og ikke kun fokusere på et enkelt element.

Jeg forstår godt dit »brobillede«, og jeg vil give dig ret i, at det vil være demotiverende, hvis man skal arbejde i et speciale, man ikke bryder sig om. Vi har ikke opfundet fireårsprincippet, men det er vores overbevisning, at ved at indgå i forhandlingerne har vi påvirket resultatet markant i forhold til alternativet, nemlig at få trukket et forslag inkl. et fireårsprincip ned over hovedet.

Venlig hilsen

Jens Winther Jensen

Kære Yngre Læger

Jeg kan ikke se, at der på noget tidspunkt har været betydende protester, og jeg synes, at der alt for nemt er givet køb på uddannelsesområdet. Hvad har YL for eksempel fået som kompensation for fireårsreglen?

Introduktionsreservelæge Katrine Togsverd, Bispebjerg Hospital

E-mail: katrinetogsverd@hotmail.com

Hej Katrine

Vi har protesteret mod pisk og tidsfrister, hvor vi kunne, og vi har givet vores bud på »gulerødder«, der kan tiltrække yngre læger og speede speciallægeuddannelsen op. Se f.eks.:

Se f.eks. artiklerne »Prøv med noget lokkemad« (19. april 2007), »Kvalitet kræver mod« (16. april 2007) og »Sådan tiltrækker du en yngre læge« (19. marts 2007) på www.laeger.dk®politik®alle nyheder.

Men vi har ikke kunnet overbevise ministeren om, at fireårsprincippet er en dårlig ide. Når vi sammen med Lægefor-eningen alligevel er gået ind i aftalen, skyldes det, at vi sammen med fireårsprincippet har fået en hel del Yngre Læge- og lægeforeningspolitik gennemført. F.eks. flere uddannelsesstillinger - også i de attraktive specialer, kortere turnus, mindre ventetid, større fleksibilitet, mere fokus på kvalitetsværktøjer som uddannelsesplaner og konsekvenshavende evaluering. Derudover har vi fået mulighed for at påvirke implementeringen af aftalen ved at være en del af aftalen.

Ud over bedre kvalitet og flere uddannelsesstillinger indeholder den nye aftale også en reduktion af den tid, man via turnuslodtrækningen er tvunget til at tilbringe et bestemt sted i landet - fra 18 til 12 måneder. Det tror jeg, at mange af de kommende læger vil opfatte som en fordel. Samtidig bliver ventetiden reduceret til maks. tre måneder, så den enkelte læge allerede i forbindelse med turnus kan forkorte uddannelsestiden i op til et år i forhold til den nuværende situation. Økonomisk ser det heller ikke helt tosset ud. På den måde vores lønsystem er skruet sammen, er der god økonomi for den enkelte i at blive speciallæge 6-7 år efter turnus afhængig af specialet i stedet for som nu efter i gennemsnit 12-14 år.

Venlig hilsen

Mette Worsøe

Hvad er konsekvensen ved ikke at overholde fireårsfristen?

Jeg kan da kun bakke kollegaer op, som går med tanken om at tage til udlandet. Inkl. mig selv

Reservelæge Mads Bøgebjerg Konow, Regionshospitalet Silkeborg

E-mail: mads_boegebjerg@hotmail.com

Hej Mads

Omkring fireårsprincippet kender vi p.t. ikke konsekvenserne af ikke at nå det. Men intentionen med hele aftalen er jo at skabe bedre muligheder for, at flere kan blive speciallæger hurtigere - ikke at afskære folk eller f.eks. sende dem til udlandet. Noget af det, Yngre Læger og Lægeforeningen vil arbejde for som led i implementeringen, er at monitorere, at principperne virker efter hensigten, så ingen yngre læger kommer i klemme, fordi der mangler stillinger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker faktisk at uddanne flere speciallæger, mens regionerne bare skal have nogen til at hol-de »hyleren«. At ministeriet gerne vil give en speciallægegaranti, er et ønske, som vi støtter. Frygten er, at når vi mangler speciallæger, og de ikke kan uddannes hurtigt nok, så øges efterspørgslen efter det »næstbedste«: udenlandske speciallæger eller ikkespeciallæger fra Danmark - for dem er der nemlig nok af.

Vi vil selvfølgelig sikre, at der er stillinger nok, og at så få som overhovedet muligt får problemer med fireårsprincippet.

Det vil vi bl.a. gøre i samarbejde med ministeriet og Sund-hedsstyrelsen, i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddan-nelse og i de regionale videreuddannelsesråd.

Venlig hilsen

Mette Worsøe

Hej Jens

Turnus har førhen været den platform, hvor man fik en bred kirurgisk, medicinsk og almen medicinsk indsigt. Med den nye beslutning går jeg ud fra, at man ved at præsentere andre specialer for turnuskandidaterne o gså skærper interessen og derved også beslutningen om at vælge disse til speciallægevalget. Ved at gøre dette fjerner man så ikke også den selvstændige beslutning?

Reservelæge Peter Egede Jensen, Regionshospitalet Viborg

E-mail: pedemed@hotmail.com

Hej Peter

Der ligger ikke nogle tanker om at fjerne den selvstændige beslutning omkring specialevalg. De kompetencer, du opnår undervejs i din turnus, vil kvalificere dig lige godt - og bedre end i dag - til alle specialer og hoveduddannelsesforløb. Men på den anden side tror jeg ikke, at nogen vil forhindre dig i at blive inspireret af mødet med det gode uddannelsesmiljø og rollemodeller, der er stolte af deres fag og speciale, undervejs i turnus - og vælge at forfølge det speciale, når du skal vælge intro- og hoveduddannelsesforløb.

De ændringer, der sker med turnus, handler ikke bare om at skære turnus ned fra 18 til 12 måneder. Der er tale om en helt ny form for turnus eller klinisk basisuddannelse, som det kommer til at hedde fremover. Den nye basisuddannelse baserer sig på rapporten »Klinisk basisuddannelse«, som det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse kom med i april 2006. Formålet med den kliniske basisuddannelse er at fungere som læringsramme for overgangen fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde - altså »at lære at være læge«. Og i stedet for 117 underskrifter bliver uddannelsen fremover fokuseret på 15 læringsmål, der refererer til de syv roller i speciallægeuddannelsen. Ud over et mere intensivt og sammenhængende fokus på den enkeltes læring betyder den nye kliniske basisuddannelse også, at flere specialer nu reelt kan opfylde turnusmålbeskrivelsen. Samtidigt bliver det fremover muligt at vælge et konkret turnusforløb inkl. to specifikke specialer direkte som led i turnuslodtrækningen.

Venlig hilsen

Jens Winther Jensen

Til bl.a. Den Almindelige Danske Lægeforening og Yngre Læger

Fireårsreglen - en tvivlsom håndsrækning til dansk kræftbehandling. Flere speciallæger i en fart og bedre muligheder for rekruttering der, hvor behovet er størst. Dette er de ædle intentioner bag den nye reform af speciallægeuddannelsen. Begge dele lyder besnærende, ikke mindst for et speciale som klinisk onkologi, hvor der som følge af voldsom ekspansion er ved at opstå en betydelig mangel på speciallæger. Ikke desto mindre er der dele af reformen, som vi er nødt til at forholde os stærkt kritiske overfor, herunder mulighederne for at forske og lave en ph.d.

Et centralt element i reformen er, at hoveduddannelsesforløbet skal være påbegyndt senest fire år efter start på turnus, og at denne frist kun forlænges med 1 år for dem, der har gennemgået et ph.d.-forløb. Der skal ikke gå meget galt i ph.d.-forløbet eller være ret lang ventetid på introduktions-stillingen, før man mister muligheden for overhovedet at blive speciallæge. Reglerne vil utvivlsomt afholde mange fra at påbegynde et ph.d.-studie.

Professor Cai Grau, Århus Sygehus

E-mail: caigrau@dadlnet.dk

Professor Jens Overgaard, Dansk Forskerskole i Klinisk Onkologi og Nicolaj Andreassen, Foreningen af Yngre Onkologer

Kære Cai Grau, Jens Overgaard og Nicolaj Andreasen

Lægeforeningen og Yngre Læger er fuldstændig enige i, at forskningen og dermed mulighederne for at lave en ph.d. skal sikres ikke bare inden for jeres, men inden for alle specialer. Det er et kerneområde for os, og det vil det fortsat være. Men et ph.d.-forløb behøver efter vores mening ikke at foregå mellem introduktions- og hoveduddannelse. Sådan har det typisk været, fordi ph.d.-uddannelsen har været brugt som merit forud for hoveduddannelsesforløbene, hvilket er en af årsa-gerne til den lange uddannelsestid, vi ser i dag.

Lægeforeningen og Yngre Læger har derfor gennem en årrække arbejdet for, at ph.d.-forløb placeres enten forud for afsluttet kandidatgrad på universiteterne for at øge antallet af ph.d.er inden for grundforskningen eller efter afsluttet speciallægeuddannelse for at øge antallet af ph.d.er inden for specialespecifik klinisk forskning. Det vil fireårsprincippet formentlig bidrage positivt til. Men vi er naturligvis ikke blinde for, at der også er behov for ph.d.-forløb, der placeres undervejs i speciallægeuddannelsen, og vi skal arbejde for, at de muligheder bliver brugt væsentligt mere end i dag. F.eks. kombina-tionsstillinger, hvor ph.d.-forløb og hoveduddannelse kombineres og foregår parallelt, eller f.eks. et hoveduddannelsesforløb, hvor ph.d.'en lægges ind som en blok.

Umiddelbart er det vores opfattelse, at det vil blive ændringen i ansættelsesproceduren til hoveduddannelsesforløb, der træder i kraft i 2008, og ikke fireårsprincippet, der vil betyde den største forandring for ph.d.-uddannelsen. Med ændringen af ansættelsesproceduren forsvinder pointene til fordel for en faglig profil, som den enkelte læge skal vurderes efter. Den enkelte læge skal altså fremover udelukkende motiveres til at lave ph.d. ud fra forskningsinteresse og ikke længere for at få merit til hoveduddannelsesforløb. Alene derfor er det vigtigt, at vi får tilrettelagt ph.d.-uddannelsen i gode og attraktive forløb, der giver den enkelte lyst til at forske, plads til forskningsfordybelse og sikkerhed for speciallægeuddannelse.

Venlig hilsen

Jens Winther Jensen og Mette Worsøe

Hej Jens Winther Jensen

Selv Forsvarets officerer siger nu stop og vil ikke længere kommanderes rundt i landet - hvor YL/Lægeforeningen fortsat accepterer, at vi som læger bliver behandlet som skakbrikker, der kan flyttes rundt efter forgodtbefindende. Hvornår mander vi os op til (også) at sige nej til et sådant rakkerliv?

Speciallæge Henrik Skensved, Hillerød

E-mail: henrik@gynaekologen.dk

Kære Henrik Skensved,

Tak for det tilsendte - jeg kan godt se lighedspunkterne, men der er måske flere forskelle: Blandt andet søger læger jo faktisk deres stillinger efter opslag, sådan som officererne ifølge artiklen ønsker det, men lad det nu ligge.

Din pointe er jo uomgængelig, nemlig at der med indførelsen af fireårsprincippet er indført en restriktion i det frie specialevalg.

Min holdning er, at der altid har været restriktioner i det frie specialevalg - for mange år siden var der en gedigen mangel på kursusstillinger, og ønskede man en kursusstilling, var det nødvendigt »at kende nogen«. Gennem de sidste årtier er vi gået mod en mangel i visse specialer og meget stor søgning i andre specialer, hvor man så skulle have en enorm mængde point for at kvalificere sig til måske at få en undervisningsstilling/hoveduddannelsesforløb - altså en ret til at stå i kø uden nødvendigvis at opnå det, man gerne ville.

Med indførelsen af fireårsprincippet har man ikke længere ret til at stå i kø - til gengæld er muligheden for at opnå sit ønskespeciale blevet væsentlig større, fordi indførelsen af fireårsprincippet kædes sammen med en øget dimensionering af hoveduddannelsesforløb.

Man kan lidt firkantet sige, at muligheder kommer til at stå over for rettigheder. Og vi har i dette tilfælde vurderet, at det var bedre at sikre de fleste medlemmers muligheder for at opnå deres drømmespeciale end blot at sikre dem retten til at stå i kø til det (men måske aldrig opnå det).

Venlig hilsen

Jens Winther Jensen