Lægemødet 2015 skal diskutere selvjustits. Det sker i skyggen af en række sager, som har givet buler i standens omdømme. Skal reglerne strammes? Skal Lægeforeningen tildele ekstra straf ud over den, en læge idømmes af samfundet? Skal Lægetisk Nævn bare udnytte reglerne bedre?
Læger, der køber dyre møbler og kunst til privaten for forskningsmidler. Læger, der kimer 1813-akuttelefonen ned. Læger, der tiltales for tyveri og bedrageri. En læge, der forfalsker en DNA-test for at slippe for at betale børnebidrag.
Kort sagt: Nogle få læger lever mildt sagt ikke op til løftet om at udøve deres gerning ”med flid og omhu” og ”samvittighedsfuld omsorg”. Og derved skader de hele lægestandens omdømme.
At grimme enkeltsager har skadet lægernes omdømme er uomtvisteligt. Da Radius Kommunikation i 2014 offentliggjorde sin årlige måling af en række faggruppers troværdighed, lå lægerne ganske vist fortsat højt på skalaen, kun overgået af sygeplejersker og dommere. Alligevel kunne bureauet oplyse, at der i de sidste fire år var sket ”et markant fald i troværdigheden”, takket være enkelte lægers uheldige optræden.
Er det på tide, at Lægeforeningen tager sine etiske og kollegiale regler op til alvorlig overvejelse? At man tager handskerne af og gør op med mediebilledet af et ”hvidt broderskab”, der dækker over hinanden.
Den debat begyndte allerede på Lægemødet 2014, men er langtfra afsluttet. Og på dette års Lægemøde skal de delegerede – med udgangspunkt i konstruerede cases, der virker bekendte – diskutere lægeprofessionens selvjustits og standens forhold til det omgivende samfund.
For Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, har det været magtpåliggende at tage hul på den debat, som han håber, kommer til at sætte et positivt præg på det forestående lægemøde. Han peger på, at læger er både fagligt og personligt privilegerede.
”Men netop derfor er vi som stand også meget udsatte, når der er sager, hvor læger træder ved siden af. Jeg ved, at det gør ondt på de fleste af os hver gang, der er sådan en overskrift om en kollega, som har gjort noget utilgiveligt. Man ærgrer sig og bliver ked af det – både når det er berettiget, og når en kollega bliver revet ufortjent gennem mediemøllen”, siger Mads Koch Hansen.
I de tilfælde, hvor læger faktisk kvajer sig i en grad, så de ender på forsiden, kan lægestanden i nogen grad takke sig selv for, at medierne tager grovfilen i brug, mener lægeformanden:
”Nogle gange skyldes det måske, at vi sjældent selv tager klart afstand og siger, at noget ikke er i orden. Eller måske endda ekskluderer et medlem. Det kan nemt bekræfte mange i myten om Det Hvide Broderskab”, siger Mads Koch Hansen.
”Men det er netop en myte, for jeg kan forsikre om, at det hvide broderskab godt kan slås indbyrdes, når døren er lukket, og at man nogle steder i systemet gør mere for at holde hinanden nede end at løfte hinanden op”.
”Derfor er det meget nødvendigt, at vi på Lægemødet tager diskussionen om lægers selvjustits. For vi er nødt til at gøre op, om vi selv vil sidde i førersædet, tage debatterne og komme med nogle af svarene. Eller om vi vil fortsætte med at blive dømt på ting, som enkeltpersoner foretager sig, mens vi bare ser til fra sidelinjen. Det er bestemt en diskussion værd, om vi vil ændre kurs”.
Men er der brug for at stramme de etiske og kollegiale regler? Det mener dr. med. Poul Jaszczak ikke. Gennem mange år var han medlem af Lægeforeningens bestyrelse og formand for Etisk udvalg. For nuværende er han medlem af Det Etiske Råd.
I en frisk Gallup-måling (se boks) finder 93 pct. af de adspurgte læger det vigtigt, at Lægeforeningen ”reagerer synligt” i f.eks. sager om misbrug af forskningsmidler. Det er Poul Jaszczak for så vidt enig i – men han advarer imod at lade sig rive med af en folkelig stemning og indføre ”dobbelt-straf” for læger, som f.eks. allerede er dømt ved en civil domstol eller på anden måde har modtaget en sanktion fra samfundet.
Men hvordan kan man så stramme op i forhold til standens brodne kar? Poul Jaszczak peger på, at
foreningens etiske regler giver Lægeetisk Nævn mulighed for at tage sager op af egen drift over for kolleger, der ”optræder uhensigtsmæssigt eller er til fare for deres omgivelser eller sig selv”.
Derimod har nævnet ikke mandat til at intervenere i verserende sager, ”for man skal ikke dobbelt-straffe”, siger Poul Jaszczak. Og det mener han heller ikke, skal være nævnets opgave.
”Til gengæld kunne man godt ønske, at Etisk Nævn i højere grad udnytter de beføjelser, der findes i de nuværende regler, og af egen drift tager sager op – og gerne i offentligheden. Jeg synes ikke, man opfylder det formål, vi faktisk beskrev, da vi reviderede de etiske regler”, siger Poul Jaszczak.
Lise Møller, som er den nuværende formand for Lægeforeningens etiske udvalg, mener derimod, at der kan være brug for at stramme reglerne:
”Mange i Lægeforeningen føler sig ramt af den faldende tillid til lægestanden. Når vi gør noget forkert, smitter det af på hele professionen, og det er slet ikke sikkert, at de regler, som man én gang har vedtaget, til evig tid vil være de rigtige. Derfor er det vigtigt at få diskuteret, om der er brug for at revidere dem”, siger hun.
Lise Møller hører til dem, der mener, at Lægeforeningen bør give sig selv bedre mulighed for at markere sin afstandtagen, når kolleger optræder kritisabelt. Hun går dog ikke ind for eksklusioner, der vist heller ikke er set siden retsopgøret efter besættelsen.
”Men jeg tænker, at Lægeforeningen f.eks. bør kunne tildele en ’næse’, lige som man gør, når ministre træder ved siden af. Måske vil nogen mene, at det er en ret lille sanktion. Men de fleste vil nok opleve det som meget ubehageligt – på linje med en kritik fra Patientombuddet”.
Med en ’næse’ er man ikke plettet til evig tid. Men man får lige en irettesættelse, der tvinger en til at tænke sig bedre om. Vi skal ikke straffe folk dobbelt med bøder eller udelukkelse fra det gode selskab. Men vi skal sige, at ’den opførsel vil vi som kolleger helst ikke identificeres med’. Den mulighed har vi bare ikke nu”, siger Lise Møller.
Jacob Birkler – filosof og ph.d. i medicinsk etik – er formand for Det Etiske Råd. Han er også meget ”nærig” med brugen af ordet etik, siger han.
” I den offentlige debat – og især i sundhedsprofessionerne – skelnes der ikke tilstrækkeligt mellem det som vi skal gøre, altså den skrevne jura, og det, vi bør gøre – det uskrevne etiske”, siger Jacob Birkler.
Fra et klassisk synspunkt handler jura/politik om ”det gode samfund”, mens etik handler om ”det gode menneske”. Men Jacob Birkler oplever, at etikkens begreb ofte bruges i sin negative form – til at anklage nogen eller noget for at være umoralsk, amoralsk, uetisk osv. Når Lægeforeningen skal diskutere selvjustits, råder han til at skelne mellem de to begreber:
”Siden rådet blev nedsat i 1987, er der skudt råd og nævn og etiske udvalg op alle vegne. Men de arbejder på anden vis end Det Etiske Råd, Vi rådgiver og skaber debat men har aldrig behandlet en eneste sag. De mange råd, nævn og udvalg, som ’tager sager op’, står ofte med den vanskelighed, at de har fjernet sig selv fra den situation, hvor det er muligt at være etisk.
”Som formand i Det Etiske Råd er jeg blevet meget nærig med begrebet og forsøger at luge det ud i vores rapporter og redegørelser. Begrebet ’etisk’ bruges som regel i debatten, fordi man ikke er særligt præcis. Vi skal blive meget dygtigere til klart at beskrive, hvad det er, vi vurderer, og hvordan vi skønner, at praksis kan blive bedre – i stedet for bare at slå hinanden oven i hovedet med, at nogen eller noget er uetisk eller umoralsk”.
”Man kan selvfølgelig bruge etikken til at udskamme. Men hvis målet er at skabe en bedre praksis, er dét så måden at gøre det på? Vi skal gøre, hvad lovens bogstav siger, vi skal, og hvad etikken byder, at vi bør – og ikke, fordi kollegerne skammer én ud”.
- - -
TEKSTBOKSE:
Sådan gør Lægeforeningen
Lægeforeningen har to instanser, som kan håndhæve intern selvjustits:
Lægeetisk Nævn, som vælges af repræsentantskabet og kan give sanktioner i form af påtaler – men ikke, hvis lægen allerede har fået sanktioner fra samfundet.
Voldgiftsretten, som består af en juridisk formand (præsidenten for Sø- og Handelsretten) og seks lægelige medlemmer. Voldgiftsretten kan, hvis bestyrelsen anlægger sag om det, idømme påtale, erstatning, bod og eventuelt eksklusion.
Lægeetisk Nævn kan beslutte, at en påtale skal offentliggøres. Det er bestyrelsen, der beslutter, om en kendelse fra Voldgiftsretten skal offentliggøres.
Sådan gør andre professionsforeninger
Advokatrådet: Advokatrådet behandler klager over adfærd og salærer. De 21 medlemmer behandler kun principielle sager. Er det etiske regelsæt eller lovens krav til god advokatskik overtrådt, kan det medføre sanktion i form af irettesættelse, bøder på mindst 10.000 kr. og frakendelse af retten til at virke som advokat. Der kan ske offentliggørelse med navn, som efter 12 mdr. slettes fra ”gabestokken”.
Lægemiddelindustrien: Har et Etisk Nævn, bestående af et ”Gransknings-panelet” og Ankenævnet. Granskningspanelet består af to jurister og tre lægefaglige. Ankenævnet har en juridisk formand. Hvis de etiske regler om samarbejde med og information til sundhedspersoner, hospitaler og andre er overtrådt, kan der idømmes bøder, tilbagekaldelse af materiale og offentlig berigtigelse. Sanktioner offentliggøres på en hjemmeside med navn og er synlige i to år.
Tandlægeforeningen: De valgte bestyrelser nationalt og lokalt undersøger sager og søger forlig. Klagesager om etiske/kollegiale regler behandles af forretningsudvalget. Der er en Voldgiftsret, hvor en landsdommer er formand. Her behandles sager, hvor der er tale om bod på over 10.000 kr. eller påstand om eksklusion. De lokale bestyrelser kan kun udtale sig om, hvorvidt etiske/kollegiale regler er overholdt eller ej. Forretningsudvalget kan give påtale, pålæg om personlig udviklingsplan, idømme bod på op til 10.000 kr. eller offentliggørelse i anonymiseret form. Voldgiftsretten kan ikende bod, påtale mv. Der findes en offentliggørelsesordning i Tandlægebladet.
Sådan gør andre lægeforeninger
Norge: ”Rådet for Legeetikk”. De fem medlemmer, som alle er læger, drøfter og rådgiver om etiske emner. Behandler sager om brud på etiske regler, som ligner de danske. Rådet kan udtale kritik og pålægge udbedring og beklagelse. Ved grove sager kan indstilles til eksklusion. Offentliggørelse sker i anonymiseret form.
Sverige: ”Etik- och ansvarsrådet”. De otte medlemmer, som alle er læger, drøfter og rådgiver om etiske emner og behandler sager om brud på de etiske regler, som ligner de danske. Der er ingen sanktionsmuligheder ud over dialog med den indklagede. Der kan heller ikke ske offentliggørelse, men eventuelt komme en generel udtalelse om emnet.
Storbritannien: Lægeforeningen har ikke et forum for selvjustits. Det ligger i den selvstændige organisation General Medical Council, hvor alle læger er registreret. GMC rådgiver om god praksis og kvalitetssikrer af videre- og efteruddannelsen. Der er ingen etiske regler eller sanktionsmuligheder. Lægeforeningen udgiver etisk vejledende materiale men har heller ikke sanktionsmuligheder
