Hvad koster en klinisk retningslinje?

Regeringen har sat 20 millioner af fra næste år frem til 2015 til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer. Hvor mange retningslinjer kan man få for det beløb? Det er der ingen, der ved. I England producerer NICE-instituttet nationale kliniske retningslinjer og her har man regnet ud, at stykprisen er mellem 200.000 og 250.000 pund. Det svarer til omkring 16 retningslinjer i Danmark.

Formanden for de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Peter Schwarz, har netop sat sig i selskabets formandsstol, og er med det samme hoppet op på naglerne for at være med til at få projekt Nationale Kliniske Retningslinjer sat på skinnerne.

LVS har sammen med Lægeforeningen sat som erklæret politisk mål at etablere nationale kliniske retningslinjer i Danmark og LVS har tidligere - i skikkelse af DMS - lagt et forslag frem til, hvordan arbejdet med nationale kliniske retningslinjer skal organiseres og hvad de skal indeholde.

Prisen ukendt

Stillet spørgsmålet hvor meget en dansk nationale klinisk retningslinje vil koste, svarer Peter Schwarz:

"Det er ikke til at svare på. Det kommer an på så mange ting, som nu skal til at falde på plads."

Det skal således klarlægges, hvad retningslinjerne overhovedet skal indeholde:

"Man kan tænke sig, at man holder sig til den rent kliniske side af det, så er det én ting. En anden udgave ville være, hvis man inkluderer det tværfaglige og tværsektorielle arbejde i primærsektoren, så er det en anden ting. Jo mere man vil have med i én klinisk retningslinje, desto mere komplekst bliver det efter min mening og det vil naturligvis afspejle sig i prisen," siger Peter Schwarz.

Han peger endvidere på, at hele organiseringen af arbejdet med de kliniske retningslinjer også kan få afgørende betydning. Indtil videre er det op til regeringen, der har lagt penge på bordet, at bestemme.

"Men hvis regionerne også vil skyde penge ind i projektet, vil det være naturligt, at de også vil være med til at bestemme, hvad en retningslinje skal indeholde," siger Peter Schwarz.

Hvor meget arbejde, der vil være i udarbejdelsen af retningslinjerne har man ikke overblik over endnu. Der findes allerede et væld af instrukser og vejledninger i en lang række specialer. I nogle specialer, eksempelvis det cardiologiske og gynækologiske er der allerede på frivillig basis af ihærdige sjæle udarbejdet egentlige kliniske retningslinjer for en række sygdomme, som kan være med til at danne grundlag for det fortsatte arbejde.

Nej tak til NICE

Det er heller ikke på plads, om man eventuelt vil trække på andre landes retningslinjer, fx NICEs og så tilpasse danske forhold. Men det skal man ikke, hvis det står til Peter Schwarz:

"Jeg synes ikke, at NICE er nice," siger han og uddyber:

"NICE vil være en tung, stor og dyr kopimodel. Danske eksperter har tidligere vurderet, at en dansk kopi årligt ville koste op mod en milliard kroner. Vi vil anbefale en betydeligt mere spændstig model, der bygger på den store mængde viden, som vi allerede har i det danske sundhedsvæsen. Skal vi endelig kopiere, så har nordmændene noget, som vi måske kan bruge som forbillede."

Peter Schwarz oplyser, at LVS nu foreslår, at parterne samles med udgangspunkt i det tidligere oplæg til, hvordan en fagligt funderet gruppe skal sammensættes - og begynder arbejdet.