Skip to main content

Hvad specialisten gør …

I Patienterstatningen afgøres sager om patientskader for omkring 700 mio. kroner hvert år. Der udpeges ikke skyldige. Men meget ofte handler det om at afgøre, om læger har gjort det rigtige.

Svend Schultze (t.v.) og Henrik Harling er begge speciallæger i mave-tarmkirurgi og er lægelig sagkundskab, når patienter søger om erstatning for behandlingsskader. Foto: Claus Boesen.
Svend Schultze (t.v.) og Henrik Harling er begge speciallæger i mave-tarmkirurgi og er lægelig sagkundskab, når patienter søger om erstatning for behandlingsskader. Foto: Claus Boesen.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

2. feb. 2018
8 min.

To lægelige specialister med erfaring i sværvægtsklassen er mødt ind i Patienterstatningens konferencerum. Med Københavns Havn i ryggen og chokolader på bordet skal de over de næste knap tre timer være med til at træffe beslutninger, som har stor betydning for nogle uheldige patienter eller deres pårørende og – indirekte – for nogle læger, som har haft med de patienter at gøre.

Henrik Harling og Svend Schultze – som lægerne hedder – er specialister i mave-tarm-sygdomme, og har op til mødet læst sager igennem, hvor patienter, der mener, de har lidt skade under behandlingen for deres mave-tarm-lidelser, nu søger om erstatning. Juridiske sagsbehandlere kommer og går, alt efter om deres sag er på.

”Husk nu at skrive, at vi ikke overhovedet interesserer os for skyldsspørgsmål. Vi hæfter os ikke ved navne på læger. Vi ser kun på erstatningsspørgsmålet”, siger Henrik Harling til Ugeskriftets udsendte, der er med som lytter med tavshedspligt.

Og ja, i sagens akter nævnes kun sygehuse ved navn, nogle gange afdelinger. Aldrig personnavne – de optræder kun i det bagvedliggende journalmateriale.

Erstatningsansøgningerne inden for mave-tarm-området er domineret af to typer af skader: forsinket kræftdiagnose og komplikationer i forbindelse med indgreb, forklarer lægerne, som kun involveres i en del af de sager, der bliver anmeldt til Patienterstatningen. Mange er allerede filtreret fra af de juridiske sagsbehandlere – og bliver afvist, fordi de ligger under bagatelgrænsen på 10.000 kr., er forældede, eller fordi de falder uden for lovens dækningsområde.

Her på mødet skal et par håndfulde sager tages op, og lægerne har på forhånd fået dem til gennemsyn og vurderet dem. Der er skaffet journaler og fotos. I nogle tilfælde er skanninger sendt til vurdering hos en tredje ekspert.

Nu skal juristerne have lægernes vurdering af sagerne på de punkter, der er afgørende for sagen og for eventuel udmåling af erstatning.

Sagerne gennemgås i en dialog mellem juristerne, der kan paragrafferne, og lægerne, hvis opgave det blandt andet er at skønne, om behandlingen har levet op til erfaren specialiststandard. Men der er også tal og et scoringssystem på bordet, f.eks. dødelighedsrisiko skal vurderes og men-graden skal fastsættes.

Rimelighedsregel

Lægerne og juristerne omkring bordet bruger allermest to paragraffer, når de skal vurdere, om der er en skade, og i givet fald, hvilken slags skade, der er tale om. 1)

Den ene er den såkaldte ”rimelighedsregel.” Det er sager, hvor sundhedsvæsenet sådan set har handlet korrekt, men hvor patienten alligevel står tilbage med en skade. For overhovedet at få erstatningen efter den regel skal skaden både være alvorlig og sjælden. Og skaden holdes altid op imod alvorligheden af den sygdom, patienten bliver behandlet for. Har man en ondartet sygdom, skal man efter loven tåle en del komplikationer, uden at det giver ret til erstatning, mens patienter med mindre alvorlige sygdomme ikke skal tåle så meget. Reglen er en torn i øjet på mange kræftpatienter og Kræftens Bekæmpelse. De spørger, hvorfor kræftpatienter skal tåle mere, forklarer Henrik Harling.

Svend Schultze supplerer:

”Mens en patient, der f.eks. får en perforation af tyktarm i forbindelse med koloskopi og en fjernelse af en godartet polyp og skal have en stomi måske et halvt år og dermed får et mindre arbrok, godt kan få erstatning. Fordi det er så sjældent, at der går hul på tyktarmen”.

Specialistregel

Den anden målestok er til gengæld en torn i øjet for mange læger. Er den behandling, som patienten har fået, i overensstemmelse med erfaren specialiststandard? Ville f.eks. en erfaren specialist have fået mistanke om, at patienten med mavesmerter havde en blindtarmsbetændelse og have grebet ind, før den perforerede, som en af dagens sager går ud på?

Både Henrik Harling og Svend Schultze har oplevet læger, hvis patientbehandling er landet på afdelingsledelsens bord som en erstatningssag, begrundet i ”under erfaren specialiststandard”.

”De falder over ordet ”erfaren” og tænker, ”jeg har gjort det her i 30 år, det er ikke rimeligt”,” siger Henrik Harling. Problemet er nok, at mange misforstår begrebet.

Svend Schultze forklarer deres forståelse af begrebet:

”Vi siger, at den teoretisk bedste specialist i en konkret situation ville have gjort det anderledes. Det betyder ikke nødvendigvis, at det, den læge har gjort er helt forkert, men en imaginær verdens bedste specialist ville have gjort noget andet. Det er også vigtigt at pointere, at vi ikke vurderer i bakspejlet. Vi skal se sagen ud fra de oplysninger og undersøgelser, der var til stede på det givne tidspunkt, hvor den formodede skade er sket”.

Vi skal vurdere sagen ud fra den viden, lægen har på det pågældende tidspunkt Svend Schultze

En af dagens sager handler om en patient, der kom på hospitalet med smerter i maven. Lægen vurderede, at der ikke var blindtarmsbetændelse. Det var der imidlertid, og da patienten blev opereret, var blindtarmen sprængt med efterfølgende komplikationer.

Henrik Harling: ”Den sag er et godt eksempel på, at vi skal vurdere sagen ud fra den viden, lægen har på det pågældende tidspunkt. Patienten siger: Jeg ventede for længe på en operation, og blindtarmen nåede at sprænge. Og søger nu erstatning. Men vi ser på patientens symptomer på det tidspunkt, hvor lægen ser patienten. Ømhed kun på stedet eller over hele maven og så de øvrige fund, temperatur, blodprøver, længden af sygehistorien mv. Ud fra den viden, der var på det tidspunkt, ville den erfarne specialist have gjort det samme. Og der er vi meget opmærksomme på at sige nej til erstatning”.

Den sag blev afvist.

Komplicerede sager

Andre sager på dagsordenen er mindre oplagte.

Henrik Harling: ”I ni ud af ti tilfælde er vi ikke i tvivl, om den erfarne specialist-standard er overholdt. Men i de sidste ti procent af tilfældene, hvor vi er i tvivl, bruger vi den erfaring, vi har fået herinde fra Patienterstatningen. Vi diskuterer sagen med hinanden og hører til hinandens erfaringer med noget tilsvarende, inden vi kommer til mødet, så vi undgår, at det bliver en bedrevidende bakspejlsbetragtning”.

Der er de mere komplicerede sager med forløb, der foregår på flere sygehuse, og som både indeholder overset kræft og kirurgiske komplikationer samt systemfejl og for nogles vedkommende er endt med patientens død. Her opstår diskussion mellem læger og jurister.

Forløbet bliver pindet ud, sagen trevles op. I denne sag opstod en skade på det første sygehus – dvs. her blev kræften overset. Var det en handling under erfaren specialist-standard?

Det vurderer lægerne, mens det er mere usikkert, hvilken betydning diagnoseforsinkelsen fik for patientens prognose, fordi det var en meget sjælden kræfttype.

Patienten opereres på et nyt sygehus. Her sker en komplikation, tyndtarmen læderes, og patienten dør af det efter et langt og kompliceret forløb. Lægerne skal vurdere flere ting. Dels patientens overlevelsesprognose, hvis diagnose og operation var foregået rettidigt. Dels skal de vurdere komplikationen, der opstod under operationen og patientens overlevelsespotentiale. Det kan muligvis være påvirket af, at patienten i forvejen led af en hjertesygdom. Skyldes patientens død komplikationen eller den konkurrerende grundsygdom, altså hjertelidelsen?

Lægerne vurderer, at dødsfaldet skyldes komplikationerne ved operationen, mens juristerne ønsker flere oplysninger om dødsrisikoen ved

Faktaboks

Fakta

operationen.

Sagen bliver ikke afgjort ved dette møde, man vil indhente flere informationer om bl.a. patientens hjertesygdom og så tage den op ved næste møde.

Medhold

Dagen byder også på flere sager, der ender med, at patienten får erstatning, bl.a en sag om en for sen diagnose af kræft i bugspytkirtlen. Her vurderer lægerne – med bidrag fra en ekstern ekspert – at den erfarne specialist ud fra den skanning, der blev foretaget indledningsvist i forløbet, ville have konkluderet, at der var en stærk mistanke om kræft i bugspytkirtlen og anbefalet operation. Men operationen blev først foretaget med otte måneders forsinkelse. Erstatningen bliver udmålt efter forskellige parametre. Med en tidligere operation ville patienten have en helbredelsesprognose på 25-30 pct., den er nu forringet, og lægerne anbefaler at fastsætte et varigt men på 10 pct. for den psykiske belastning, det er for patienten at vide, at behandlingsforsinkelsen har reduceret chancerne for at overleve. Lægerne vurderer endvidere, at sygeperioden både er forlænget og forringet, og det er nu op til juristerne at vurdere, om der kan gives godtgørelse for det.

Lægerne går hjem for i dag. Patientforeningens jurister går i gang med at skrive afgørelser, skaffe yderligere informationer og beregne erstatninger.

Men de ses igen. For Henrik Harling og Svend Schultze kommer ind godt og vel 30 gange om året til den slags møder. Alt i alt har juristerne 700 møder med læger om året.

________________________________________________________________________________

NOTE

1) § 20: Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på følgende måder:

stk 1: ”Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el. lign., hvorved skaden ville være undgået.”

stk 4: "Hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning.”

Fra Loven om Patienterstatningen og dens dækningsområde.