Hvaffor en journal?

Godt nok er lægers brug af den landsdækkende, elektroniske patientjournal - e-journalen - steget støt og roligt især de seneste par år, men mange har aldrig rigtig taget den til sig.

I september var der således kun sølle 501 opslag foretaget af de praktiserende læger, oplyser MedCom - den organisation, der driver e-journalens tekniske platform. For sygehuslægernes vedkommende var aktiviteten noget større. Her lå tallet på 71.000 opslag i september, og så er det kun talt med som ét opslag, hvis en læge flere gange i et døgn har slået op på den samme patient. (Ellers var der 95.000 opslag).

Hvis man slår alle kategorier læger sammen, svarer tallene til, at hver eneste af de erhvervsaktive, herboende medlemmer af Lægeforeningen havde brugt e-journalen ca. tre gange i den måned.

Men sådan fordeler brugen sig langtfra. Der er kolossale forskelle på, hvordan læger i de forskellige egne af landet bruger e-journalen. Populærest er den i Region Midtjylland, som tegnede sig for hele 64 pct. af september-opslagene.

Fodslæberne på dette område er Region Nordjylland, som kun stod for to pct. af opslagene.

Bud på forklaring

Ganske vist er der over tid fremgang at spore i alle regioner, men den meget spredte brug bekymrer lederen af RSI (Regionernes Sundheds It), Heidi Forberg. Hun har nogle bud på, hvad der kan være forklaringen.

»E-journal har været udbredt i Region Syddanmark og Midtjylland i snart ti år. Det har den langtfra været i de øvrige regioner, hvor den først kom til i 2010«, siger hun.

Når det er sagt, erkender Heidi Forberg også, at regionerne kunne gøre mere for at brede budskabet ud. Især da, når det er så godt.

»Med e-journal har vi med guld mellem hænderne, så løsningen burde være mere kendt. For i hvilket andet land i verden har alle landets læger adgang til samtlige notater fra alle sygehuse? Jeg tror, at vi med fordel kunne have reklameret endnu mere for e-journalen. Når læger i dag ikke kender til løsningen, er det et udtryk for, at der kan gøres meget mere, end hvad der allerede er blevet gjort for at udbrede kendskabet«, siger hun.

Sundhed.dk - den nationale sundhedsportal - gik i sidste uge i gang med en kampagne for at øge befolkningens kendskab til e-journalen. Den henvender sig dog ikke specifikt til lægerne men til borgerne generelt. De har adgang til oplysninger om sig selv på e-journalen, og det benytter en del sig af - i september var der 45.000 opslag fra borgerne.

En anden forklaring på lægernes tøvende optag af e-journalen er efter Heidi Forbergs mening deres egne fordomme.

»Det er meget svært at kæmpe mod denne her myte, at vi slet ikke kan dele noget på tværs, fordi vi ikke har samme epj (elektronisk patientjournal på sygehus eller i praksis) i hele landet«, siger hun.

Og endelig er der væsentlige forskelle på, hvor nemt det er for læger at få adgang til den.

»For hospitalslægerne er e-journal tilgængelig fra deres epj. Så når de står med en patient og slår op i deres eget system, kan de få adgang ved at trykke på en knap. Den praktiserende læge skal derimod logge sig på med digital signatur og måske vente. Der er lidt mere procestid for de praktiserende læger«, siger hun.

- Gør I noget ved det?

»Konkret så samarbejder vi med nogle kommunikationsfolk i forhold til at udbrede kendskabet til e-journalen. Sundhed.dk fokuserer på det og promoverer den noget mere. Men vi må gå i tænkeboks. Hvad er det, der skal til?«, siger hun.

Enkelte, trofaste brugere

Det er seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard fra MedCom enig i.

»Hvis man bare prøver det én gang, kan man måske nok synes, at det er lidt besværligt«, siger han om de praktiserende læger. Men når de først er kommet i gang, kan de godt hænge ved.

»Vi har nogle trofaste brugere, som bruger det rigtig meget«, siger han.

- Hvad gør I for at hjælpe lægerne på vej?

»I maj lancerede vi en ny brugergrænseflade for sygehusene, som giver et langt bedre overblik. Den blev stillet til rådighed for de praktiserende læger i sidste uge. Men der er et problem med den digitale signatur. Det kan tage et halvt minut at logge sig ind. Med det fælles medicinkort kommer der en ny infrastruktur i praksis, og vi vil se, om e-journalen kan læne sig op ad den, så man kan nøjes med at logge sig på med digital signatur én gang, som så varer i otte timer«, siger han.

»Og fra årsskiftet går vi i gang med udbredelsesaktiviteter, som bliver en af de ting, vi skal fokusere meget på i det nye år«.

Det kan f.eks. være møder med personale rundt omkring på sygehuse og i praksis. Den type aktiviteter foregår allerede men vil blive intensiveret.

Godt og skidt ved e-journalen

Ulrich Andersen er afdelingslæge i akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus og meget hyppig bruger af e-journalen.

- Hvad bruger du e-journalen til?

»Jeg bruger den hver eneste dag, for det er min rolle som lidt ældre læge i akutafdelingen at overvåge patienter og sikre mig, at der bliver taget stilling til de rigtige ting. Jeg får et fantastisk historisk billede af patienten på e-journalen. Vi har en del patienter, som vi deler med Region Hovedstaden. Om sommeren er der f.eks. en del mennesker her fra andre regioner, som har sommerhuse her. Og så har vi en del patienter, som går til specialbehandling i Region Hovedstaden, men som er hjemmehørende i vores egen region«.

- Er den ikke vanskelig at få adgang til?

»Vi har single sign-on. Så vi har uden yderligere log-in eller password adgang til at få en side op, hvor vi får webudgaven af e-journalen. Det er lige præcis den funktionalitet, som jeg synes er udmærket. Når jeg så har den patient i fokus, som jeg vil slå op, kan jeg trykke på en knap, og så kommer jeg ind i e-journalen. På den pågældende patient. Man skal ikke jonglere med yderligere passwords, søge på cpr-nummer eller noget«.

- Og det er ok, det der står i e-journalen?

»Ja. Jeg som bruger skal have tillid til de data, jeg ser. Ellers bruger jeg dem ikke eller med forbehold. Mange har ikke tillid til dataene i systemet«.

- Er data nye nok?

»E-journalen bliver opdateret en gang i døgnet. Det har faktisk betydning en gang imellem. Hvis jeg skulle ønske mig noget, så var det en hyppigere opdatering«.

- Betyder det noget i din kommunikation med patienterne?

»Generelt har der været en holdning til journalsystemer og data om, at det er bedre for lægerne at lade som om, at vi ikke ved noget og starte forfra med patienten. Men jeg oplever e-journalen som et kæmpe kvalitetsløft. Også hvad angår patientens oplevelse af mig. Jeg bliver repræsentant for et vidende system og starter ikke med Adam og Eva hver gang. Det hører vi jo til bevidstløshed patienterne klage over - at de skal fortælle de samme ting om og om igen«.

- Du har også kritik af e-journalen, ikke?

»Jo. Der er jo kommet den nye version af knapløsningen med et nyt layout. Men åbningsbilledet, som man får, er historisk forløb sorienteret med notater, og når man begynder at se på nogle af detaljerne, så synes jeg faktisk ikke, løsningen er god nok. Der er rigtig mange data tilgængelige, men det er en kæmpe udfordring at finde ud af, hvad for nogle af dem, jeg har brug for i en given situation«.

- Men layoutet skulle jo være blevet bedre i den nye version?

»Skærmbilledet og interaktionen er ikke brugervenlige nok. Men når datagrundlaget er, som det er, kan man diskutere, hvor vigtigt det er. Når datagrundlaget bliver forbedret, så skal præsentationen og navigationen også være mere gennemtænkt«.

- Hvad mener du med, at datagrundlaget er for dårligt?

»Den specificering af data, der indrapporteres, er for dårlig. Nu skal jeg lede i notat efter notat efter relevant information. Vi må se at få indekseret data ordentligt. Så kan vi lave data om til information. Og information til viden hos de mennesker, der bruger systemet. Nu drukner man folk i data«.

- Kan du give et eksempel?

»Lad os sige, at jeg har en patient med hjerteproblemer. Det ville være kanon, hvis jeg kunne filtrere de ting ud, der er relevante for en hjertepatient. Jeg kan se, at patienten har haft 32 indlæggelser for mavesmerter, gangbesvær m.m. Det er ikke uvæsentligt for en samlet vurdering af patienten, men det er uvæsentligt for en vurdering af patientens hjertesituation«.

- Bliver der ikke rådet bod på det med det nye Patientindeks, der er på vej?

»Nej. Der ligger et kæmpe område her. Det er en katastrofe, at det ikke er indtænkt i den nye platform - patientindekset. Der er lidt for langt fra udviklerne til klinikken«.

FAKTA

E-journalen bygger på automatiske udtræk af patientoplysninger fra de forskellige lokale patientjournaler rundt omkring og giver altså læger mulighed for at se data om patienter, der kommer fra andre regioner. Journalen bliver opdateret en gang i døgnet.

Dermed behøver læger ikke kontakte andre sygehuse for at få oplysninger. Og sygehusene behøver ikke bruge tid på at lede efter oplysninger og fremsende dem.

E-journalen kan også bruges, når patienter beder om at få indsigt i deres egen journal. Sygehusene kan nøjes med at give dem en vejledning til e-journalen.

80 pct. af den danske befolkning er repræsenteret i e-journalen.

Man kan læse i e-journalen men ikke selv skrive.

E-journalens top-ti

Lægerne på disse sygehuse slog i september mest op i e-journal:

Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus29.715

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus10.273

Region Sjælland (opgør ikke på sygehusbasis) 7.255

Regionshospitalet Horsens6.428

Regionshospitalet Randers og Grenaa6.356

Aarhus Universitetshospital, Skejby 4.821

Regionshospitalet Silkeborg 4.349

Odense Universitetshospital 3.988

Hospitalsenhed Vest 3.310

Sønderborg Sygehus 2.720