Ét samlet, døgnbemandet kontaktpunkt til sundhedsvæsenet. Mere styring og centrale og kontraktfastsatte krav til den enkelte praktiserende.
Det er nogle af de tanker, der luftes i et notat om fremtidens almene praksis fra Danske Regioner, som Morgenavisen Jyllands-Posten gengiver i sin mandagsudgave.
Via kontaktpunktet skal den enkelte døgnet rundt kunne komme i kontakt »med en sundhedsperson, som kan yde rådgivning og vejlede om behandling, herunder om der er behov for at opsøge egen læge«, står der ifølge Jyllands-Posten i notatet.
Hensigten er at »tage en del af presset på almen praksis«, ligesom ordningen på længere sig skal kunne vokse sammen med de nuværende regionale lægevagts- og 1813/1818-ordninger.
Samtidig ønsker regionerne sig en strammere styring og en drastisk ændring af det nuværende aftalesystem mellem regionerne og de praktiserende læger i PLO.
»I stedet bør alle, der ønsker at arbejde som praktiserende læge, indgå en kontrakt med regionen og på forhånd acceptere en række basisopgaver og en række krav i forhold til kvalitet, data, tilgængelighed mv. Disse krav bør ikke være til forhandling«, står der i notatet.
Regionerne vil også gerne kunne stramme tommelskruerne yderligere og have mulighed for at »få opgaverne leveret af andre leverandører, hvis der ikke kan nås til enighed med PLO om takster, eller hvis der ikke kan findes praktiserende læger, som vil arbejde under de angivne vilkår i kontrakterne. Regionen skal også i sidste ende have mulighed for selv at levere opgaven«.
Mens sundhedsøkonom Jes Søgaard over for Jyllands-Posten kalder udspillet for »en krigserklæring« og – med erfaringerne fra hospitalerne in mente – advarer om, at en mere central styring ikke er »ensbetydende med høj kvalitet«, forsikrer Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland og formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner om, at »det handler om at give almen praksis mulighed for at udvikle sig«.
Den køber PLO-formand Jørgen Skadborg ikke. Overfor Jyllands-Posten lader han forstå, at han »meget forundret over, at regionerne kan komme med et udspil, der er så skævt«.
»Det her viser helt tydeligt, at regionerne ikke er egnede til at sikre en udvikling i det nære sundhedsvæsen, men ser alting fra et sygehusperspektiv«, siger Jørgen Skadborg, der betegner forslaget om etableringen af ét kontaktpunkt til sundhedsvæsenet som »noget af det mest fjollede, jeg længe har hørt«.
»Det giver ikke faglig mening at skyde et lag ind imellem de praktiserende læger og deres patienter. Det vidner om, at man i Danske Regioner ikke ved noget om, hvad 90 pct. af henvendelserne til almen praksis går ud på,« siger han til Jyllands-Posten.
Kritikken af forslagene fra Danske Regioner er ikke mildere fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, der undrer sig over både indhold og timing i udspillet, der altså kommer netop som Sundhedsstrukturkommissionen er gået til tegnebordet for at skitsere, hvordan det samlede sundhedsvæsen skal se ud.
»Det er en uelegant og lidt uklog måde at gå ud på fra Danske Regioners side. Almen praksis trækker et stort læs, og man skal huske på, at Danske Regioner faktisk har ansvaret for det nære sundhedsvæsen for så vidt angår almen praksis og har haft det længe. Det virker til, at man her ser bort fra det ansvar for primærsektoren, når man på den her måde går hårdt ud mod almen praksis«, siger Camilla Rathcke.
»Hvis man siger, man kan tage ansvar for hele sundhedsvæsenet, som Danske Regioner siger, så ville jeg nok forvente, at man signalerer mere samarbejde om udvikling og nødvendige ændringer og ikke samtidig glemme, at man har et ansvar selv«, siger hun.
Camilla Rathcke understreger, at det er indlysende, at også almen praksis kommer på bordet i Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
»Det er klart, at det må forventes, at den Sundhedsstrukturkommission, som kigger på sundhedsvæsenets struktur i bredden og i dybden, også arbejder sig meget ned i primærsektoren. Og forventeligt kommer der også ændringer. Vi vil følge det videre arbejde med stor interesse. Men grundlæggende er modellen for almen praksis en god model. Den er værd at passe på og udvikle«, siger Camilla Rathcke.
