Hver femte hospitalslæge i hovedstaden protesterer over »registreringsvanvid«

En af de største protestbevægelser blandt læger i nyere tid ruller i disse uger hen over det danske hospitalsvæsen.

Tag en hvilken som helst hospitalsafdeling i Region Hovedstaden og stil lægerne op på én lang række. Og udpeg hver femte. De vil have underskrevet det meget omtalte åbne brev til ledelsen i Region Hovedstaden, hvori de fastslår, at »omfanget af lægernes administrative arbejde er eksploderet«.

20 pct. af samtlige hospitalsansatte læger i Region Hovedstaden er medunderskrivere, viser en optælling, som Ugeskrift for Læger har foretaget.

»Det politiske niveau og ledelserne på de enkelte sygehuse - ikke kun i hovedstaden, men i hele landet - skal lytte til denne kritik fra de menige læger. Og de skal se efter, om lægens tid bruges godt nok. Derfor skal der en positiv dialog i gang mellem de almindelige læger og toppen«, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

Han støttes af Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og direktør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI):

»Når så mange skriver under, er det et udtryk for en frustration, som systemet og ledelserne rundt om på hospitalerne ikke må sidde overhørig. De skal se sig selv i øjnene og spørge, om vi kan gøre det bedre. Om vi reelt spilder lægernes tid. Dette opråb skal bruges konstruktivt«.

Lægerne begræder alle, at de bruger »op mod halvdelen af vores tid på administrative opgaver som for eksempel standardiseret journalføring, registrering, tjeklister, bestilling af undersøgelser og meget mere. Efterhånden eksisterer patienten kun på computerskærme og i afkrydsningsskemaer«.

Ved redaktionens deadline - og efter at brevet i forrige uge blev afleveret til regionsdirektør Helle Ulrichsen - havde 2.553 læger skrevet under på hjemmesiden www.skrivunder.net/sund_fornuft. Og underskrifterne vælter fortsat ind, fortæller initiativtager Morten Staberg, 1. reservelæge på Herlev Hospitals børneafdeling:

»Det er ikke min sag alene. Med mere end 2.500 underskrifter tyder meget på, at det er et gennemgående problem. Når lægerne opfatter registrerings- og dokumentationsmængden som et problem - ikke nødvendigvis den enkelte registrering, men den samlede mængde - så er det et problem«, siger han.

Morten Staberg undrer sig over, at han mere end en uge efter, at de mange underskrifter er afleveret, endnu ikke har hørt en lyd fra direktionen i Region Hovedstaden.

Flere hospitaler rundt om i landet har dog allerede reageret på lægernes underskrift. På Gentofte Hospital er alle læger, der har underskrevet brevet, ifølge Ugeskriftets oplysninger blevet indkaldt til en samtale på afdelingsniveau i løbet af denne og de kommende uger. Afdelingsledelserne og direktionen vil gerne have uddybet lægernes holdninger.

Problem med mange hoveder

Lægernes frustration er ikke entydig. Den handler ikke om faldscreening af børn, dobbeltjournalføring eller formålet med diverse informeret samtykke-ark. I sig selv. Det er summen af alt det administrative arbejde, som klinikeren føler, stjæler tiden fra kerneopgaven: patienten.

Det gør en debat om problemet vanskelig. For hvad er det lige præcis, ledelsen på de enkelte hospitaler og regioner skal løse?

I et debatindlæg i Politiken spørger formand for kvalitetsudvalget i Region Hovedstaden, Kirsten Lee (R), direkte: »Hvor svært kan det være at dokumentere, at man gør det bedste for patienten?«. Indlægget begynder således:

»En yngre læge, Morten Staberg, har her i avisen påstået, at han skal vurdere, om småbørn er i risiko for at falde, og om spædbørn har alkoholproblemer. Han bruger angiveligt halvdelen af sin tid på dokumentation af det vanvittige. Udsagnene er ikke korrekte. Hospitalsvæsenet er ikke drevet af idioti. Dokumentation af kvaliteten i behandlingen er ikke kontrol, men er nødvendig. Den er til for patienternes skyld, for at sikre, at de får den bedst mulige behandling«.

Forholdet mellem den administrative top i sundhedsvæsenet og de tusindvis af almindelige klinikere, der har underskrevet brevet, taler sit tydelige sprog.

Vi kan ikke gå 20 år tilbage

»Det her handler om en objektiv konflikt mellem dem, der kontrollerer, og dem, der føler sig kontrolleret. Der er kommet et større behov for dokumentation i sundhedsvæsenet - over for befolkningen, hinanden og regeringen, så man kan påvise, at man leverer en vare af en given kvalitet«, siger professor Jes Søgaard og fortsætter:

»I dag dokumenterer vi, hvor man for 20 år siden havde tillid. Dem, der leverer data, føler sig på den konto set over skulderen, og det kan virke demotiverende, hvorfor mange måske skriver under. Hovedproblemet for disse 2.500 underskrivere er, at de ikke føler, at dataregistrering, dokumentationskrav mv. nødvendigvis er deres kerneydelse. Og mange ved måske slet ikke, hvad alt dette skal bruges til. Vi kan ikke gå tilbage til gamle dage, men vi har behov for en debat om, hvad vi måler og hvorfor«.

Mads Koch Hansen påpeger dog, at mange registreringer er sagligt begrundede af lægerne selv i forhold til arbejdet med kvalitetsdatabaser, hvor benchmarking på tværs af afdelinger, hospitaler og regioner giver god faglig mening.

Han mener, at man lokalt bør diskutere, om indberetningen foregår optimalt, og om praksis skal justeres.

Seks ud af ti af de læger, der har underskrevet brevet, er praktiserende læger eller arbejder i de fire øvrige regioner.

Hvad laver lægen?

Computertjeklister, alkoholscreening, kun på papiret fungerende kontaktlægeordning, ubrugelige it-systemer, der ikke taler sammen, mindre tid til den direkte patientkontakt og målbare parametre blot for målingens skyld.

Lægens tid er under pres. Men kvaliteten i arbejdet skal naturligvis sikres og dokumenteres.

Ugeskrift for Læger vil i de kommende uger sætte fokus på de mangfoldige problemer. Har du konkrete input til redaktionen, så skriv til journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk. Debatindlæg sendes til ega@dadl.dk.

Vibeke Storm Rasmussen: Hele vores system er udsat for et meget stort pres

Regionsformand i Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen (S), hvordan har du det med, at hver femte læge, der er ansat i din region, har underskrevet brevet?

»Det er vores direktør, der tager hånd om det. Det vigtige for os politikere er at finde ud af, om vi har unødig registrering. Men jeg tror, at hele vores system er udsat for et meget stort pres i forhold til, hvad man skal præstere både fagligt og effektivitetsmæssigt. Og det fylder i hverdagen. Når man står foran patienten, tænker man på vedkommende her og nu. Men mange af registreringerne er nødvendig dokumentation for, at tingene er i orden. NIP-tal (Det Nationale Indikatorprojekt, red.) eksempelvis. Det er baggrunden. Og så har vi lige fået den internationale akkreditering på plads, det jo også er en slags registrering«.

Er det godt eller skidt, at lægerne giver deres

mening til kende?

»Jeg synes, at det er rigtig godt, at lægerne generelt har fokus på patienten. Det er det, de er der for. Det er jeg helt med på. Er der forklaringsmæssige problemer? Kan vi gøre det på en smartere måde? Jeg har det sådan, at vi har en udfordring. Registrerer vi for meget, og er det de forkerte, der bruger tid på registrering? Lad os se på det«.