Hver femte seng nedlagt siden 2006

Antallet af sengepladser på de danske hospitaler er de seneste år skåret drastisk ned. En gennemgang af regionernes aktuelle sygehusplaner – som Lægeforeningen har foretaget - viser, at når kalenderen siger 2020, vil mere end hvert femte seng være skåret væk siden 2006 - i alt mere end 3300.

Se Overblik her.

I 2008 vurderede regeringens ekspertpanel for sygehusinvesteringer, det såkaldte Erik Juhl-udvalg, at i perioden fra 2007-2020 ville antallet af sengepladser falde med 20 pct. Allerede i 2013 havde regionerne nået en 16 procents reduktion, viser gennemgangen. Og frem til 2020 forventer regionerne samlet set at have nedlagt 21 pct .af sengene.

Store regionale forskelle

Men bag den generelle udvikling gemmer sig store regionale forskelle, for mens Region Sjælland i perioden 2006-2020 forventer at skære ni pct. af sengepladserne væk, rager Region Midtjylland op som den region, der forventer at fjerne flest. Regionen forventer nemlig at skære antallet af senge fra 3519 til 2489r – en reduktion på 29 pct.

Lars Bolvig er formand for Overlægerådet på Aarhus Universitetshospital og er kritisk over for udviklingen.

”Der er generelt blandt overlægerne en fornemmelse af, at der bliver skåret for mange senge væk. Det er rigtigt, at flere behandlinger foretages ambulant, og at der på den måde kan spares sengepladser. Men vi frygter, at det er for optimistisk. For der kommer også flere ældre, og de er mere syge. De får cancer og de får brud. Spørgsmålet er, om der er taget højde for det,” siger Lars Bolvig.

Vibeke Ersbak, formand for overlægerådet i Region Midtjylland peger på nedlæggelsen af medicinske senge som et problem.

“Generelt i Region Midtjylland går vores bekymring på de medicinske senge. Der er trængsel i dag og ofte overbelægning, fordi der er blevet nedlagt mange senge allerede - og hvad sker der, når endnu flere bliver nedlagt? Vil kapaciteten i kommunerne være der til at modtage patienterne, som ofte vil være mere syge, når vi udskriver dem, end de er i dag? Og er de i det hele taget gearet til at tage imod de mere syge patienter,” spørger hun.

Effektiviseringskrav i nybyggeri

Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland kan godt forstå lægernes skepsis.

“Jeg kan faktisk godt forstå bekymringen blandt overlægerne. For vi skal effektivisere voldsomt i vores region. Vi har gang i flere store kvalittesfondsbyggerier, hvor der skal findes 6-8 pct. Samlet skal vi nok effektivisere mere end de andre regioner. Derfor sparer vi på sengene. Og det kan vække en principiel bekymring,” siger Ole Thomsen og fortsætter:

“Der er lagt en aldringsprofil ind i beregningerne af kapacitetsbehovet. På det onkologiske område er jeg tryg, der er senge nok, og der kan patienter også ligge på andre afdelinger. Inden for ortopædkirurgien må vi lære af det gode eksempel. Eksempelvis er det lykkedes på et af vores sygehuse at nedbringe liggetiden efter hoftefraktur til tre dage. Andre steder er det fire. Hvad de medicinske senge angår, forstår jeg måske nok bekymringen. Men vi er i gang med at forbedre samarbejdet mellem kommuner og sygehuslæger og praktiserende læger om hurtige udskrivelser og finde alternativer til indlæggelser,” siger Ole Thomsen.

Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, mener, at fokus især bør rettes på kommunerne.

“Når det kan lade sig gøre at reducere antallet af senge,skyldes det, at man i sær på det kirurgiske område har kunnet omlægge meget til ambulant behandling. Men på det medicinske er udviklingen i kommuner og på hospitaler ikke sket i takt, generelt set. Den kortere liggetid på sygehusene, som betyder, at sygehusene udskriver, når patienten er lægeligt færdigbehandlede, forudsætter, at kommunerne kan tage imod patienterne. Men der er stor forskel på kommunerne - nogle har fine tilbud og kan tage imod patienterne, andre kan ikke. Der er brug for at sikre, at kapaciteten i kommunerne kommer op og at kompetencen bliver løftet. Jeg håber, de nye sundhedsaftaler viser gode takter.”

Selv om Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland, er tryg ved kapaciteten på kræftområdet, er Leif Vestergaard Pedersen, direktør for Kræftens Bekæmpelse, det ikke. Ikke mindst fordi antallet af kræftpatienter vil stige 20-30 pct. de kommende 10 år samtidig med, at antallet af kræftoverlevere også vil stige.

“En af konsekvenserne er efter min vurdering, at patienter i stigende grad bliver flyttet fra hospital, til en akutplads og videre til plejehjem eller egen bolig. Den behandling af svækkede patienter er ikke den bedste,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Men er sengepladser svaret på alt?

“Nej, det er ikke et mål i sig selv at have mange sengepladser, og patienternes skal i så vid udstrækning hjem fra hospitalet. Men det var måske bedre, at svækkede patienter havde mulighed for længere hospitalsophold. Ikke som klassisk hospitalsophold, hvor man ligger vandret og venter på overlægen, men et ophold, hvor patienten har mulighed for at komme sig. Det kunne være på et patienthotel eller en mellemting mellem patienthotel og en hospitalsseng. Jeg håber, at begrebet sengeplads som overnatning vil gå i opløsning i fremtiden og give plads til de behov, som det stigende antal patienter har - og som også handler om sengepladser,” siger Leif Vestergaard Pedersen.