Skip to main content

Hver fjerde læge har været udsat for vold eller trusler på arbejdet

Læger og andre ansatte i sundhedssektoren er fem gange mere udsatte for vold eller trusler på arbejdspladsen end resten af arbejdsmarkedet. Kvinder er mest udsatte og hårdest går det ud over SOSU-assistenterne.
Sundhedssektoren er øretævernes holdeplads - indimellem desværre bogstaveligt. Foto: Colourbox.
Sundhedssektoren er øretævernes holdeplads - indimellem desværre bogstaveligt. Foto: Colourbox.

Marianne Fajstrup

9. jan. 2020
4 min.

Ansatte i sundhedssektoren er langt mere udsatte for vold og trusler på jobbet end ansatte på arbejdsmarkedet generelt. Blandt lægerne har 23 procent været udsat for vold eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år. Blandt sygeplejerskerne er det 28 procent, og blandt SOSU-assistenterne er det hele 42 procent, som inden for det seneste år er blevet udsat for fysisk vold eller trusler om vold, mens de var på arbejde.

Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har analyseret data for danskere på arbejdsmarkedet i alderen 18 til 62 år.

De ansatte i sundhedsvæsenet arbejder i såkaldte »højrisikojob« – en betegnelse, som forskerne også bruger om politi, skolelærere, pædagoger, billetkontrollører, vagtværn, fængselsfunktionærer m.fl.

Læger er mere udsatte for vold og trusler end resten af arbejdsmarkedet, men de ligger under gennemsnitet for højrisikojobs, hvor forekomsten af vold og trusler samlet set er på 28,6 procent. Sygeplejersker ligger tæt på gennemsnittet sammen med skolelærerne, hvor 27 procent er udsat for vold eller trusler.

Samlet set er ansatte i sundhedssektoren også mere udsatte end ansatte i andre sektorer med risikojob. Enkelte grupper af ansatte i højrisikojob er dog langt mere udsatte for vold end selv SOSU-assistenterne: Både hos politiet og fængselsfunktionærerne har 60 procent oplevet fysisk vold eller trusler om vold i det seneste år. Værst står det til for billetkontrollører, hvor 82 procent har været udsat for vold eller trusler.


Vold på arbejdspladsen figur2
Infogram

Undersøgelsen sorterer ikke på typer af arbejdspladser og ansættelsesformer, så det fremgår ikke af denne analyse, om det er yngre læger eller overlæger, som er mest udsatte, om det er sygehuslæger eller praktiserende læger, eller om der er nogle lægespecialer, som er mere udsatte end andre. Her er der – som altid – frit slag for, at enhver kan tænke sit.

Forskerne har dog set på kønsfordelingen af de ansatte, som møder vold og trusler på arbejdet. På hele arbejdsmarkedet er kvinderne i gennemsnit mere udsatte for vold og trusler end mændene, og det gælder også i sundhedssektoren. Op mod hver tredje kvindelige ansatte i sundhedsvæsenet bliver udsat for fysisk vold eller trusler om vold inden for et år. For de mandlige ansatte i sundhedssektoren ser det kun lidt bedre ud. Hver fjerde mand i sundhedsvæsenet har været udsat for fysisk vold eller trusler om vold i det seneste år.

I højrisikojob uden for sundhedssektoren er det mændene, der samlet set er mest udsatte for trusler, men her udlignes kønsforskellen, hvis man kun ser på fysisk vold.

Analysen viser ikke direkte, hvorfor der er en så markant forskel mellem kønnene i udsatheden for vold, men forskerne peger selv på, at der er stor forskel i kønsfordelingen inden for jobtyperne i sundhedssektoren. I et andet højrisikojob som pædagog er det dog også mændene, der er mest udsatte for vold og trusler, selvom der også her er en ulige kønsfordeling i faget.

I gennemsnit er det 10,5 procent af alle på arbejdsmarkedet, der udsættes for vold eller trusler på jobbet. Men hvis man deler op i højrisikojob og øvrige job, er det under fem procent med almindelige job, der udsættes for vold og trusler på arbejde. Man kan dog selv i et lavrisikojob stadig regne med at møde mere vold på jobbet end uden for arbejdspladsen.

Rapporten viser nemlig også, at der forekommer mere vold på arbejdspladsen end ude i samfundet generelt. 5,8 procent af alle de adspurgte i denne undersøgelse har været udsat for egentlig fysisk vold på arbejdspladsen, mens volden i samfundet generelt ligger på 1-2 procent. Det viser de såkaldte offerundersøgelser (og altså ikke denne undersøgelse, så tallene kan ikke sammenlignes én til én).


Vold på arbejdspladsen figur1
Infogram

Vold og trusler på arbejdspladsen går ikke kun ud over den enkelte ansatte, men udgør også en økonomisk byrde for samfundet. I det kvartal som følger efter en voldsepisode vil 3,8 procent af de voldsramte på et tidspunkt være på sygedagpenge. Tallet for ikkeudsatte er 2,4 procent. Over de to år, som følger efter en voldsepisode på arbejdspladsen, vil den voldsramte medarbejder i gennemsnit have en stigning på 36 procent i brugen af sygedagpenge sammenlignet med den generelle brug.

Materiale fra Rockwool Fonden:

Hele rapporten (på engelsk): Prevalences and consequences of violence on the job hit females in healthcare provision hard (PDF).

Nyhedsartikel: Hver tiende udsættes for vold eller trusler på arbejdspladsen (PDF).