Skip to main content

Hver tredje læge risikerer at falde for tidsfrist til foråret

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

21. sep. 2012
6 min.

Drømmen om at blive gynækolog, klinisk onkolog eller thoraxkirurg kan ende brat til foråret.

Hver tredje læge fra hold 2 omfattet af den voldsomt udskældte fireårsregel risikerer at blive nægtet adgang til en speciallægeuddannelse. I Danmark. Det viser ikke tidligere offentliggjorte tal fra Sundhedsstyrelsen.

»Fireårsreglen viser sig nu at give bagslag, og vi risikerer helt paradoksalt, at den resulterer i færre speciallæger. Det holder simpelthen ikke, at vi er ved at miste så stor en del af en årgang, der ville kunne bruges som gode danske speciallæger«, siger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger, og fortsætter:

»Nogle af disse 126 læger skal nok nå at få et hoveduddannelsesforløb i de næste måneder, men da slet ikke alle. Så mange bliver tvunget væk fra landet, hvis de vil være speciallæger. Det har vi som samfund slet ikke råd til«.

Hidtil har al interesse været fokuseret på de unge læger fra hold 1, der påbegyndte deres kliniske basisuddannelse (KBU) for præcis fire år siden - i efteråret 2008. Og dermed satte stopuret i gang.

Lægerne tilhører den første årgang, som er underlagt fireårsreglen, der betyder, at de skal have valgt speciallægeretning og dermed opnået ansættelse i et hoveduddannelsesforløb senest fire år efter påbegyndt KBU, altså i dette efterår.

Problemet vokser

De nye tal fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at problemet er stigende. I april måned skrev Ugeskrift for Læger på baggrund af en lignede opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, at 16 pct. fra hold 1 risikerede at falde for fireårsreglen. Nu er det 32 pct. fra hold 2, der har udsigt til ikke at må blive speciallæge.

Den negative udvikling undrer desværre ikke Lisbeth Lintz:

»Det beviser jo præcis, hvad vi hele tiden har sagt. Problemet med fireårsreglen kan ikke løses administrativt, som man forsøgte i sommer, ved at slå alle stillingerne op tidligt (alle efterårets speciallægestillinger blev opslået før den 1. august, så alle fra hold 1, der var i karambolage med fireårsreglen, kunne søge, red.). Vi kan jo nu se, at det blot har udsat en del af problemet, der som en lavine ruller sig større«, siger Lisbeth Lintz.

Hun understreger samtidig, at de nye tal fra Sundhedsstyrelsen blot kan være toppen af isbjerget, da kun lidt under halvdelen fra hold 1 har fået et hoveduddannelsesforløb. Mange har eksempelvis dispensation fra fireårsreglen på grund af barsel. De vil snart være i spil igen sammen med lægerne fra de efterfølgende hold.

Mange har fået udsættelse

Sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Øst, overlæge Lise Møller, er enig i den udlægning. Hun understreger dog, at det naturligvis ikke er alle, der ønsker at blive speciallæge. Nogle »forlader faget, går til industrien, åbner en cafe eller sidder i Timbuktu, sådan har det altid været« siger hun og tilføjer:

»Men vi er bekymrede for, at det, man ser i tallene, kan skjule, at man foran sig skubber en bølge, der bliver større. Mange har jo fået udsættelse. Det kan føre til, at en rigid arbitrær tidsregel forhindrer nogen, der kunne være blevet gode speciallæger, i at blive det. Alene på grund af tid og ikke på grund af manglende kvalifikationer«. Lise Møller påpeger, at de sekretariater, der overvåger den lægelige videreuddannelse, »alle er bekymrede for«, hvad de skal gøre med den store restgruppe, der alene på grund af tidsreglen ikke kommer videre.

»Det har vi ikke set før«, siger hun.

De nye tal fra hold 2 viser, at blot 126 ud af samtlige 398 læger (32 pct.) har sikret sig et hoveduddannelsesforløb.

Løkkes opfindelse

Fireårsreglen var tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) opfindelse. Den skulle sikre flere speciallæger hurtigere. Og læger til specialer, der måske ikke er særligt populære. Begge dele er sådan set sket, lyder det fra aktørerne på området. Derfor har ministeriet heller ikke været interesseret i at ændre på reglen.

Selvom lægerne sættes under et massivt pres. Og forkerte valg af specialeretning, mens uret tæller, fører til, at ellers dygtige klinikere ikke bliver speciallæger.

Sundhedsministeren

De fleste får hoveduddanneslesstillinger

»Fireårsreglen har betydet, at det er blevet lettere at besætte forløb i speciallægeuddannelsen - også i de dele af landet, hvor det tidligere har været en stor udfordring. Det, synes jeg, er positivt. For reglen har jo netop til formål at få speciallægerne hurtigere uddannet og sikre, at der er flere læger i alle specialer i hele landet.

Af gode grunde er det nuværende tidspunkt vanskeligt at vide, hvor mange af de unge læger, som begyndte deres kliniske basisuddannelse i 2009, der eventuelt vil falde for 4-års-reglen. Men erfaringerne fra dem, der begyndte i 2008, viser, at det er få, der ikke får en hoveduddannelsesstilling.

Men det er selvfølgelig vigtigt, at så mange læger, som der er behov for rundt om i landet, får mulighed for at specialisere sig. Og derfor vil jeg også fortsat nøje følge udviklingen på området,«oplyser Astrid Krag i en skriftelig kommentar.

Konservative

Ministeren må ind i sagen nu

»Som det ser ud nu falder 5-8 pct. fra den første årgang. Og rigtig mange fra det næste hold risikerer at falde, også fordi problemet akkumuleres, når folk kommer tilbage fra barsel og den slags. Jeg synes helt klart, at der er behov for, at ministeren går ind og ser på sagen. Nu har vi de første erfaringer på området. Og jeg mener helt klart, at hun må iværksætte tiltag, så ingen læge ender på gulvet. Pointen var jo, at de hurtigt skulle igennem. Men vi bruger altså ikke så store resurser på at uddanne læger, og så nægte dem at færdiggøre uddannelsen på grund af en stiv regel. Mange er jo ikke komme selvforskyldt i klemme. Det må ministeren løse«, siger Benedikte Kiær, sundhedsordfører for De Konservative.

Enhedslisten

Væk med reglen

»Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er tosset med den regel. Jeg ser den gerne helt afskaffet. Men ethvert skridt på vejen, der giver lægerne flere muligheder, vil være godt. Eksempelvis synes jeg, at de, der falder for reglen, skal have lov til at søge de ubesatte hoveduddannelsesforløb. Reglen er alt for ufleksibel. Jeg synes, at det er en opgave for ministeren at holde et skarpt øje med de årgange, der nu rammes af reglen. Og jeg vil bede hende fremsende de aktuelle tal, så vi kan se nærmere på det i sundhedsudvalget«, siger Stine Brix, Enhedslistens sundhedsordfører.

Venstre

Åben for modernisering

»Jeg står på mål for intentionen bag reglen, så lægerne ikke bare sumper rundt. Men jeg er åben over for en modernisering af det eksisterende regelsæt, så vi kan lave det på en mere intelligent måde. Men samtidig når målsætningen. Vi vil aldrig påstå, at vi ramte plet første gang med loven. Og derfor hører jeg også meget på Yngre Læger, som, jeg mener, er meget konstruktive på området. Deres præsentation af, hv ordan vi kan indrette reglen på en mere hensigtsmæssig måde, er interessant«, siger Sophie Løhde, Venstres sundhedsordfører.