Hvert tiende småbarn har psykiske forstyrrelser

Små børn med følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser kan som voksne få angst og depression.

For de fleste børn er de psykiske forstyrrelser forbigående, men for nogle kan de være tegn på alvorlig psykisk sygdom. Eksempelvis kan tegn på autisme eller ADHD vise sig allerede ved timånedersalderen.

Det dokumenterer den store Københavnske børnekohorte, Copenhagen Child Cohort CCC2000, hvor 6.000 børn følges fra fødslen og ind i voksenlivet. De første resultater tyder på, at risikofaktorer og markører for psykiske forstyrrelser hos børn kan identificeres allerede i 1. leveår, og mindst 10 pct. af børnene i spædbarnealderen har psykiske helbredsproblemer.

»Vi har nu en enestående viden om de første stadier i psykisk sygdom, og for første gang har vi en viden, der gør det muligt at forebygge sygdommene«, siger overlæge, dr.med. Anne Mette Skovgaard fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, der står bag undersøgelsen.

Med CCC2000 har forskerne identificeret risikofaktorer og sygdomsmarkører for psykopatologi fra den tidlige barndom og op i skolealderen. De omfatter blandt andet medfødt sårbarhed, for tidlig fødsel, påvirkning af miljøgifte, stresspåvirkninger før og efter fødslen og et forstyrret mor-barn-forhold.

Ingen af faktorerne kan dog udpeges som enkeltstående årsag. Den viden er guld værd i forholdet mellem læge og forældre, fortæller Anne Mette Skovgaard:

»Tidligere var en psykisk lidelse hos et lille barn synonymt med, at forældrene havde gjort noget galt. I dag ved vi, at vi har at gøre med et komplekst samspil mellem genetiske faktorer og miljømæssige påvirkninger, allerede inden barnet bliver født. Den ny viden kan fritage forældrene for skyld. At vi er blevet klogere, men også klogere på, hvad vi ikke ved, er et godt udgangspunkt for læge-patient-forholdet«.

Test af screeningsprogram

Materialet fra CCC2000 danner grundlag for et screeningsprogram, som netop nu er ved at blive testet af sundhedsplejersker. Meningen er, at børnene fra 2015 kan blive screenet i forbindelse med børneundersøgelserne hos sundhedsplejerskerne. På længere sigt er det planen at inddrage de praktiserende læger i screeningen.

Med den rette indsats vil nogle af de psykiske vanskeligheder ikke udvikle sig til psykisk sygdom. I andre tilfælde vil det være muligt at bremse sygdomsudviklingen og gøre tilværelsen nemmere for børnene.

Anne Mette Skovgaard forestiller sig en indsats, som svarer til den, vi kender fra børn med astma eller diabetes:

»Vi kan inddrage forældrene, give dem indsigt i sygdommen og redskaber til at tage højde for deres barns særlige problemer. Det er en enorm landvinding, at vi i dag med relativt simple teknikker kan lære forældrene til fx et autistisk barn eller et barn med ADHD at indrette dagligdagen på en måde, som rent faktisk reducerer barnets symptomer«.