05.20 Vækkeuret ringer. Står op og løber en tur med hunden, inden jeg kører på arbejde.
07.00 Ankommer på afdelingen tre kvarter før kollegerne. Jeg er ansvarlig for programlægningen, og det er rart at komme lidt før og få et overblik over, hvad der er sket i nattens løb, hvor mange pladser der er ledige på intensivafdelingen, og hvor mange der er syge på operationsgangen, så vi kan få lavet et program og sætte det i gang.
07.45 Morgenkonferencen starter, og vi gennemgår patienterne, som jeg jo kender lidt til, fordi jeg selv har sat dem på programmet. I dag skal jeg supervisere en af vores HU-læger til en aortaklapoperation. Jeg har været supervisor, mere eller mindre siden jeg selv blev speciallæge og overlæge. De bliver lært op fra bunden af og starter med at lave dele af de forskellige operationer, og så overtager de mere og mere selv. Men de første mange, mange gange er vi der og assisterer dem og holder øje med, at de f.eks. laver bypassgraften ordentligt, og at der er flow i operationen. De er selvfølgelig nervøse, for det er en stor operation og et stort ansvar at påtage sig. Men vi andre har kunnet lære det, så det kan de selvfølgelig også. Det er deres håndværk, jeg holder øje med, og i min tid som supervisor har de unge lægers forhåndskunnen ændret sig. Rent teoretisk har de været igennem alle specialer, men de har stort set kun prøvet thoraxkirurgi i en introstilling, og håndværksmæssigt kan man godt se, at det tager lidt længere tid for dem at komme ind i det. Men når de bliver speciallæger, skal de kunne koncentrere sig om lige det her, så bliver de jo gode speciallæger. De er også meget yngre nu, end vi var, da vi startede, og det er fedt nok, at de bliver speciallæger tidligere – det giver mere til yderligere at specialisere sig over årene.
08.15 Efter konferencen laver jeg et foreløbigt program til næste dag, og hvis jeg når det, går jeg lidt stuegang.
09.10 Aortaklapoperationen går i gang. I går eftermiddags gennemgik uddannelseslægen og jeg sammen patientens papirer og billeddiagnostik og lagde en plan for forløbet af operationen. Det handler om at være klar på de udfordringer, der kan være ved hver operation. Her er der tale om en patient med en utæt klap, og så kan der være nogle problemer med at få hjertet til at ligge stille, når det skal det, for så løber blodet ikke ud i koronararterien, men ned i ventriklen i stedet for.
10.45 Operationen er stadig i gang, og det går fint, så jeg behøver ikke gribe ind. Men hjertet ligger stille, mens vi opererer på det, og det skal det helst ikke gøre for længe, så hvis der ikke er fremdrift, må jeg sige, at o.k., nu tager jeg over. Så kan vi bagefter sætte os ned og snakke om, hvad der gik skævt, og hvorfor det gik i stå, og så arbejder vi videre med det til den næste operation. Jeg synes, det er givende at se, hvordan de unge læger udvikler sig, og at lære dem nogle ting, som jeg selv har lært engang, og det er dejligt at vide, at der er nogle til at tage over.
12.20 Vi er færdige med en vellykket operation, og jeg når lige en hurtig frokost. Efter det går jeg op på afdelingen og tjekker op på patienterne der.
14.50 Jeg har også en eftermiddagsoperation i dag, som jeg selv tager sammen med min assistent. Der er en bypassoperation, og jeg har dagen før snakket med patienten og forberedt mig. Inden operationen kan jeg lige nå at se hans kranspulsårefilm igennem en ekstra gang. Vi ser mange film i løbet af en dag, så det er godt at gense den, så man er helt skarp på det, man går ind til. Operationen forløber rigtig fint.
18.30 Færdig med operationen. Får skrevet en operationsbeskrivelse og ringer til de pårørende.
19.00 Turen går hjemad. Så lange er dagene ikke altid, men vi har et begrænset antal lejer og stuer, så nogle dage er vi nødt til at lave de sene operationer, også selvom det ville være bedst, hvis alle kom i gang fra morgenstunden. I princippet kan vi starte seks lejer om morgenen og kører så to om eftermiddagen også. Lige for tiden er vi plaget af mangel på anæstesisygeplejersker, og så skal der ikke meget sygdom til, før det vælter.
19.30 Hjemme igen. Får lidt mad og sunder mig lidt – og så går jeg i seng, for vækkeuret ringer jo tidligt. Det passer mig nu fint. Jeg er et udpræget A-menneske – eller jeg har i hvert fald fået det tillært efter 24 år i branchen.
