Skip to main content

Hvis det er vokseværk, hvorfor går det så ikke væk?

Hvert tredje barn oplever at have ondt i knæet, og omkring halvdelen af dem med typiske smerter har stadig ondt efter fem år. Men hvorfor får unge mennesker overhovedet smerter? Og hvordan hjælper vi dem bedst? 
Det var temaet på kurset »Unge med ondt«.
Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

Line Felholt

13. nov. 2019
3 min.

Anna er 14 år. Hun spiller basketball fire dage om ugen og kamp i weekenden. Hele hendes sociale netværk findes i klubben. Men hun har fået ondt. Hun kan ikke længere træne, som hun plejer. Nu vil hun have sin læges hjælp.

»Anna kunne også spille fodbold eller håndbold. Vi ser hende ofte i almen praksis. Hun møder op med sine forældre og vil have lægens hjælp til at komme tilbage på banen. Men hjælper vi hende korrekt?«.

Sådan lød spørgsmålet fra underviserne på kurset »Unge med ondt« om de mange unge patienter, der har ondt i led og muskler, som de har overbelastet ved sport.

»Vi undersøger dem og konkluderer, at det nok er vokseværk eller overbelastning, eller vi sender dem til en skanning, som ikke viser noget. Og så ser vi dem ikke mere. Men når statistikkerne viser, at halvdelen af dem har gener op i voksenalderen, skal vi nok holde mere fast og vejlede dem om fornuftig træning. Smerter hos unge kan vi forebygge rigtig meget, hvis vi er mere opmærksomme på det«, lød det fra kursusleder og praktiserende læge Annette Engsig.

Too much too soon

En ud af tre unge har oplevet smerter i knæ. I 7-8-års alderen er forekomsten af muskelskeletsmerter lav, men allerede i 9-10-års alderen er andelen firedoblet, og hos 15-17-årige nærmer smerterne sig voksnes. Af dem med de mest typiske knæsmerter har omkring halvdelen stadig smerter efter fem år. Årsagerne er typisk to:

»Inaktivitet og ’too much too soon’ er det, vi som læger skal være mest opmærksomme på hos unge patienter med smerter«, lød det fra kursusunderviser, fysioterapeut og professor Michael Skovdal Rathleff fra Center for Almen Medicin på Aalborg Universitet.

Men det er svært at hjælpe unge sportsaktive patienter. Af mange årsager: Forældre, der har meget investeret i den unges sport. Den unge, der ikke kan undvære det sociale i klubben. Trænere, der kræver alt eller intet af den unge. Men også læger, der sender til skanning, råder til pause eller sender hjem uden forklaring.

»De oplever, at de ikke får hjælp nogen steder fra, så de zigzagger mellem træning og pauser og ender med helt at stoppe eller ty til uhensigtsmæssige smertestrategier. Det første fører til inaktivitet, det andet til smerter i ryg eller andre steder over tid. Hvis vi i stedet rådgiver bedre tidligt i forløbet, kan vi sikre, at prognosen bliver en hel del bedre«, sagde kursusunderviser Michael Skovdal Rathleff.

En øjenåbner

Den rette rådgivning er hverken skanninger, som ofte viser ingenting, eller pauser, der som regel fører til samme smerter ved genopstart. Den rette rådgivning er at reducere træningen.

De bedste kvindelige fodboldspillere i Danmark har ni timers effektiv træning om ugen.

»Elitefodboldspillerne har mindre behov for at træne, end de her unge tror, de har. For når man kommer op i så meget træning, så stiger risikoen for skader helt sindssygt. Fortæl de unge om elitespillerne. Det er en øjenåbner«, sagde Michael Skovdal Rathleff og henviste til et canadisk studie, der viser, at viden om kroppen, smerter og den rette dosering af træning forebygger halvdelen af alle overbelastningsskader og reducerer akutte skader med en fjerdedel.

»Derfor er budskabet til de unge: Skru ned. Det handler ikke om pauser, men om at finde et leje og samtidig uddanne de unge til at blive deres egen bedste træner ved at give dem redskaber som øvelser og viden«, sagde Michael Skovdal Rathleff. —