»Hvis det her lykkes, får vi et bedre sundhedsvæsen«

Hvad tænker du om reformen?

Det overrasker mig positivt, at den er så ambitiøs og omfattende. Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at hvis det her lykkes, så får vi et bedre sundhedsvæsen.

Mette Frederiksen kalder det en lægereform, ser du det også sådan?

Ja, i den forstand at selve lægereformen er krumtappen i alt det andet. Hvis det ikke lykkes at fordele lægerne både i almen praksis og sygehusene mere geografisk ligeligt, så er der ikke de lægeressourcer, der skal til for at realisere de andre reformforslag såsom kronikerpakkerne, for så har vi simpelthen ikke tovholderkapacitet nok.

Flere har læst reformen som indeholdende mere pisk end gulerod over for lægerne, hvordan læser du det?

De undgår jo at bruge ordet tvang, men hvis man laver stillingsstop på universitetshospitalerne, er det lidt svært at komme uden om, at det ikke er frivilligt. Jeg er spændt på at se, hvordan de vil løse det, hvis onkologerne på OUH siger, de ikke kan følge med i kræftbehandlingen, fordi der er kommet stillingsstop.

Statsministeren sagde også på pressemødet, at hun ser for sig, at læger på Rigshospitalet skal arbejde en dag om ugen i f.eks. Nykøbing Falster. Her vil regeringen sige, at det ikke er tvang, men snarere almindelige arbejdsgiver-arbejdstager-aftaler. Det er ikke den bedste måde at gøre det på, men jeg anerkender, at det kan være en nødvendig løsning midlertidigt.

I 2030 vil regeringen have 45% flere læger i det almenmedicinske tilbud på Lolland-Falster, men hvordan vil de sikre det?

Ja, det er jo det gode spørgsmål, som ikke er helt klart. De skriver, at de vil opnormere antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin, at allerede fra næste år vil de lukke for flere læger i områder med god lægedækning, og så vil de lægge nogle økonomiske incitamenter ind, så læger i områder med store sundhedsudfordringer kan have færre patienter og alligevel tjene det samme. Endelig skriver de lidt mere uklart, at de vil gøre det mere attraktivitet at være læge i yderområder. Men hvordan den »attraktivitet« skal udmøntes, savner jeg noget mere konkret om.

Er det realistisk, at der kommer så mange flere læger til de her områder?

Nej, det er det jo nok ikke. Men altså, hvis det lykkes, at man kommer op på 5.000 praktiserende læger, som ambitionen er, så begynder man at få så mange, at nogle af dem bliver nødt til at tage derhen.

Reformen indeholder et afsnit om bedre fordeling og adgang til praktiserende speciallæger. Er de et middel til at styrke det nære sundhedsvæsen?

Praktiserende speciallæger er fordelt endnu mere skævt end andre læger, og det har altid undret mig, at der ikke slås flere ydernumre op i yderområderne. Hvis reformen vedtages, kan staten selv gøre det. Det vil over årene give en mere ligelig fordeling, og det vil i så fald være en styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

Hvad vil du holde særligt øje med?

Jeg er ret spændt på at følge det politiske spil nu. For reformen lægger op til, at staten skal overtage en masse kompetencer – f.eks. ydernummerplanlægning og kvalitetsplaner – fra regionerne, og samtidig skal regionsrådene afgive kompetencer til de foreslåede nye sundhedsråd.

Flere læger frygter, at netop de 17 sundhedsråd bare er endnu et bureaukratisk lag, deler du den frygt?

Den frygt kan jeg også have. Vi skal for alt i verden undgå dobbeltadministration, for så får vi reelt set fire niveauer i Danmark, og det vil være fuldstændigt tåbeligt. Mange mener jo egentlig, at to lag – i form af stat og kommune – burde være rigeligt. Jeg kan nu godt se fordele ved sundhedsrådene, men det afhænger helt af, hvordan de kommer til at virke i spændet mellem kommunal- og regionsråd.

Ifølge regeringen er der afsat 6,4 mia. kr. årligt fra 2030, er det nok?

Det mener jeg. Knap halvdelen er godt nok midler afsat til, at vi bliver flere ældre, og resten er fra de fem milliarder, Mette Frederiksen lovede os for et par år siden. I virkeligheden er det ikke pengene, der er det afgørende. Det er mere øvelsen med at flytte opgaver ud fra sygehusene og at fordele lægerne geografisk anderledes. Det er dér, knasten er.

Hvad savner du i oplægget?

Jeg savner måske lidt en plan B eller noget, som kan supplere udviklingen af sundhedstilbud i hele landet. Jeg havde gerne set en endnu større satsning på digitale sundhedstilbud, som ikke er så afhængige af lægernes geografiske lokation.

Og så siger alle, at de praktiserende læger i de store byer har mange »raske patienter«. Det er måske rigtigt, men hvordan giver vi så lægerne redskaber til at screene dem væk på en ordentlig måde?

En tredjedel af de praktiserende læger er i pensionsalderen, frygter du, at mange af dem vil stoppe, hvis de føler sig presset af det her udspil?

Ja, det må jeg sige. Det gælder ikke kun almen praksis men også speciallægerne på sygehusene. Læger er en meget efterspurgt arbejdskraft, så selv hvis de ikke er oppe i pensionsalderen, så har de andre muligheder. De kan søge ud i det private eller til udlandet.

Det er jo ikke kun læger, der mangler i sundhedsvæsenet – i 2035 vurderer Finansministeriet, at vi mangler omkring 15.000 SOSU’er, alligevel er de stort set ikke nævnt i udspillet, er det ikke et problem?

Jo, det kan du sige. Jeg tror, politikerne måske lidt fejlagtigt tænker, at den del hører ind under en ældrereform. Det undrer mig også, at der næsten intet står om sygeplejersker. Det er lidt forfejlet, for områder med en god ældreomsorg har mindre træk på sundhedsydelser. Tingene hænger sammen.

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen:

»En opgave for fællesskabets skuldre«
Udspillet til en sundhedsreform er gennemtænkt, men der er en række elementer, det bliver rigtig svært at få op at flyve, mener Lægeforeningens formand. Hun advarer mod risikoen for at skabe et A- og B-hold blandt læger – og maner til besindighed, når det gælder vilkårene i den nye Region Østdanmark.

Jørgen Skadborg, formand for PLO:

»En god dag for praktiserende læger« – men der er også uspiselige hår i suppen
Der er stor tilfredshed i PLO med den planlagte store satsning på almen praksis i regeringens udspil til en sundhedsreform. Men Jørgen Skadborg advarer mod, at for meget detailstyring kan forværre lægemanglen og skræmme læger væk.

Wendy Schou, forperson for Yngre Læger:

»Indirekte tvang giver altså ikke varige løsninger«
De offentlige arbejdsgivere skal bedrive en langt mere fokuseret rekrutteringspolitik, og politikerne skal holde op med at tro, at mere eller mindre direkte tvang kan løse problemerne med lægedækning.

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen/FAS:

Partnerskaber er løsningen – mens vi venter på flere speciallæger
Som tingenes tilstand er, så er det klogt at skabe én stor Region Østdanmark – og herigennem lave partnerskaber med fælles behandlingsansvar. Susanne Wammen er dog bekymret over regeringens planer om loft på antallet af speciallæger på universitetshospitalerne.

Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS:

Patienter får ret til hurtig behandling: »Vi skal være dobbelt så mange«
Når der er kommet flere praktiserende speciallæger, er det kun rimeligt, at patienterne får ret til hurtig behandling. FAPS vil sikre, at uddannelse af nye speciallæger rykker med opgaverne ud i praksis.