Content area

|

»Hvis det vokser for meget, skal vi operere ...«

ET DØGN MED - Mads Damkjær er speciallæge i pædiatri og ansat i Børnekardiologisk Team på HC Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital. Det er en almindelig tirsdag i ambulatoriet.
Speciallæge Mads Damkjær med den 2,5-årige hjertepatient Rasmus. Foto: Heidi Lundsgaard
Forfatter(e)
Klaus Larsen, kll@dadl.dk

5.35 Jeg står op og bager boller til vores tre børn, smører madpakker og laver morgenmad klar. Så vækker jeg min kone.

6.45 Jeg kører fra Sdr. Bjert, en lille by uden for Kolding. Trafikken er moderat. Normalt er vi flere til samkørsel, men de andre har vagt, så i dag er jeg alene.

8.00 Fælleskonference for hele børneafdelingen. Ingen af de nye indlagte har noget kardiologisk, som vi skal tage os af. Bagefter har vi et lille formøde i kardiologisk team, hvor vi snakker om de patienter, der kommer i dag. Vi spørger, om der er nogen, der har patienter, der skal på til vores nationale børne-hjerte-konference senere i dag. Det er der ikke.

8.30 Dagens første patient i ambulatoriet er en toårig dreng, som vi følger, og som har en dilateret kardiomyopati og svært nedsat EF (uddrivningsfraktion). Hans far er med, og vi snakker om, hvordan han har det, og hvordan det går med den medicin, han får. Vi drøfter også den sociale situation. Han må på nuværende tidspunkt ikke komme i institution, og forældrene går hjemme på plejeorlov, og vi vil gerne sikre, at hele familien omkring barnet fungerer.

Speciallæge Mads Damkjær hilser på Rasmus, 2,5 år, før undersøgelsen. Foto: Heidi Lundsgaard.Speciallæge Mads Damkjær hilser på Rasmus, 2,5 år, før undersøgelsen. Foto: Heidi Lundsgaard.

9.45 En pige med Kawasakis syndrom, som er en akut tilstand med feber og arteritis. Det er en sygdom, der fortrinsvis rammer mindre børn. Den er ikke almindelig i Danmark, men ses ofte i Japan.

10.20 Formiddagen går slag i slag med børn, der kommer med forskellige hjertesygdomme eller sygdomme i aorta. Som denne teenagepige med dilatation af legemspulsåren, som vi holder regelmæssigt øje med. Hvis det vokser for meget, skal vi operere, men så længe, det er stationært, gør vi ikke noget.

12.00 Frokost og derefter middagskonference på børneafdelingen. Bagefter en planlagt samtale med en forskningsårsstuderende – vi har fået penge fra Børnecancerfonden til et projekt om hjertesygdom hos voksne, der er behandlet for cancer i børneårene. Jeg er med fra børnekardiologisk side sammen med en af børneonkologerne.

13.00 Vi har den ugentlige nationale videobørne-hjerte-konference: os, Skejby og Rigshospitalet, hvor alle de invasive behandlinger foregår. Det fungerer sådan, at man dagen forinden melder ind, hvis man har patienter, man mener, skal diskuteres med henblik på et eventuelt operativt eller kateterbaseret indgreb i hjertet. Vi har ingen patienter meldt i dag, så vi lytter mest.

15.30 Min arbejdsdag er slut. På vej ud møder jeg lidt tilfældigt min ledende overlæge, og vi får en snak om optimeringen af patientflow og ventetider. Vi snakker om, hvorvidt man kan lave en mere rationel plan for, hvor tit, man ser patienter med forskellige sygdomme. Det er et ret underbelyst område, så det er lidt tilfældigt, om man ser en patient: hver tredje, hver ottende eller hver tiende måned. Det kunne måske ske på et mere evidensbaseret grundlag. Der kunne være en del at hente der.

15.50 Jeg kører hjemad. På vejen hører jeg podcast: Borgen unplugged med Henrik Qvortrup. Lige nu går vi og venter på, at Venstre kommer med et sundhedsudspil, som formentlig bliver et valgoplæg. Hvad skal der ske med regionerne? Ingen ved noget. Det bliver megaspændende.

17.10 Hjemme. Sammen med to andre har jeg maddag i bofællesskabet, så kl. 18 skal der stå mad klar til 35 mennesker. Heldigvis er de to andre i fuld gang i fælleshuset. Da maden er færdig, bærer jeg fire portioner pasta puttanesca hjem til vores eget hus. Min yngste datter skal indlægges i morgen for at få lagt dræn, så hun er lidt nervøs. Derfor er vi bare hjemme i aften.

18.25 Tilbage i fælleshuset for at rydde op og vaske op sammen med de andre. Bagefter går jeg ned til os selv, hvor vi ser tv med ungerne. Min kone overtog en praksis i Haderslev i maj og arbejder meget, så hun er træt og går tidligt i seng sammen med børnene. Jeg sidder og ser lidt YouTube inden sengetid.

Blad nummer: 

Right side

af Bo Hasseriis Hansen | 19/01
2 kommentarer
af Johan Ludvig Reventlow | 18/01
1 Kommentar
af Claus Manniche | 18/01
1 Kommentar
af Bjarne Skjødt Hjaltalin | 18/01
1 Kommentar
af Yngve Lund | 17/01
13 kommentarer
af Jens Meyer Svendsen | 16/01
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 16/01
3 kommentarer
af Thomas Eric Olesen | 15/01
2 kommentarer