Christian Freitag: »Hvis vi skal have 1.000 nyuddannede læger ud i almen praksis, så drukner vi i unge læger«

En nyuddannet læge kan kræve 1-1,5 times supervision om dagen. Det har vi slet ikke tid til, og konsekvensen kan blive, at færre patienter kan få en tid hos deres egen praktiserende læge.

Sådan lyder meldingen fra PLO-formand Christian Freitag, efter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har fastholdt, at tjenestepligt til nyuddannede læger skal være med til at løse den akutte mangel på praktiserende læger. Heunickes udtalelser om tjenestepligten kom i sidste uge som en reaktion på en PLO-analyse, der viser et fortsat fald i antallet af praktiserende læger med ydernummer. Der er i dag blot 3.326 praktiserende læger, og det er færre end forventet og ni procent færre end i 2007.

Ugeskrift for Læger har talt med Christian Freitag om, hvad de praktiserende læger egentlig kan bruge de helt grønne læger til i almen praksis.

»Helt overordnet er vores udfordring, at de kræver meget supervision. Og så er det et problem, at de kommer hos os af pligt eller tvang og ikke nødvendigvis, fordi de er motiverede for at arbejde hos os«, siger Christian Freitag.

Hvad kan I sætte så grønne læger til i almen praksis?

»De vil kunne hjælpe patienter på telefonen om morgenen, de vil kunne aflaste sygeplejerskerne, og de vil kunne gøre gavn ved vores akutte patienter. De kan tjekke CRP, lytte på lunger, udføre halspodning og tjekke, om et barn er rigtig dårligt eller bare snottet. Det kan vi bruge dem til, for generelt har de fået et godt blik for det akutte i uddannelsen på sygehusenes akutafdelinger. Det lærer man relativt hurtigt«.

Hvad kan I så ikke bruge dem til?

»De har svært ved at overtage vores polyfarmaci-patienter og kronikere, og dem har vi utroligt mange af i almen praksis. De fylder meget hos os, fordi de kommer ofte, og når de træder ind ad døren, har de ikke kun ét problem, men mange. Hele det arbejde er så komplekst, at vi ikke kan uddelegere det til helt unge læger. Så unge læger skal som regel have fat i os mange gange, når det drejer sig om patienter med længerevarende ikkeakutte problemer. Sådan noget som børne- og graviditetsundersøgelser kan vi normalt godt oplære uddannelseslæger til at varetage, men den oplæring er så omfattende, at det ikke giver så meget mening, når det drejer sig om læger, der kun er hos os et halvt år«.

Hvor meget supervision vil de kræve?

»Det er netop problemet. De helt unge læger er jo tænkt til at aflaste læger i lægedækningstruede områder, og det vil sige, at det er læger, der i forvejen er hårdt presset. Hvis vi skal supervisere en så ung læge til et normalt dagsprogram, skal vi bruge måske 1-1,5 time om dagen. Vi har jo ansvaret for alt, hvad de laver. Hvis vi har en KBU-læge, ligger det også i det leje. Så konsekvensen vil blive, at vi skulle se færre af vores egne patienter. Vi er også kun mennesker«.

Så I risikerer selv at se færre patienter, fordi I skal bruge mere tid på supervision?

»Ja. Jeg påstår ikke, at der ikke netto kan være en aflastning i et ekstra par hænder, men det står ikke mål med omkostningerne ved at sende så mange læger ud til os«.

Praktiserende læger er gatekeepere, kan de helt grønne læger udfylde den rolle, eller vil deres arbejde resultere i flere henvisninger til sygehusene?

»Det kommer an på den enkelte praksis. En tutorlæge kan vælge at sige, at man vil ind over alle patienter, som den unge læge overvejer at sende videre i systemet. Det betyder, at tutorlægen bliver overbebyrdet, men til gengæld bliver systemet skånet. Omvendt vil der også være tutorlæger, der siger, at de kun vil tjekke henvisninger i helt særlige tilfælde. Det vil resultere i flere henvisninger, fordi man som yngre læge helt naturligt er mere forsigtig og usikker på, om man har truffet den rigtige beslutning«.

Hvad er problemet ved, at de nyuddannede læger ikke selv har valgt at være i praksis? Frygter du, at de vil være vrangvillige, hvis I beder dem om at kigge på neglesvamp og fodvorter eller hvad?

»Der er stor forskel på mennesker, og derfor også på læger. Nogle vil kunne bevare en positiv attitude, mens det for andre vil fylde meget, at de ikke selv har ønsket det. Og en negativ attitude vil især kunne påvirke de små arbejdspladser meget. Det er svært at være en god arbejdsplads for nogle, der dybest set ikke har lyst til at være der«.

Men kan det ikke blive alletiders reklamesøjle for almen praksis, når unge læger bliver præsenteret for livet i praksis og finder ud af, at det er meget mere interessant end at være pædiater?

»Jo, men de kommer jo ud hos os i deres KBU, hvor de oplever lægelivet i almen praksis. Så den argumentation synes jeg ikke rigtig, at vi kan genbruge«.

Når lægedækningsproblemer bliver diskuteret, henviser I hele tiden til jeres forslag om at rekruttere flere læger til almen praksis, men Magnus Heunicke fastholder, at jeres forslag ikke dækker behovet. Er I ikke nødt til at indstille jer på det?

»Jeg har også hørt ham sige, at det ikke er nok, men jeg har ikke set nogle beregninger på, hvad der mangler. Vi har lavet fine regnestykker i forbindelse med vores forslag, men fra regeringen har jeg ikke set konkrete, faktuelle forslag, der er regnet igennem. Jeg savner substans i forslaget om tjenestepligt. Det er hele tiden politiske udmeldinger i pressen eller på Twitter. De skriver, at det skal gælde alle unge læger efter KBU´en, men hvis vi skal have 1.000 nyuddannede læger ud i almen praksis, så drukner vi i unge læger. Vi har ikke computere til dem, vi har ikke undersøgelseslejer, vi har ikke lokaler til dem«.

Der mangler speciallæger i almen medicin, men der mangler jo også andre speciallæger. Kunne du forestille dig andre specialer, hvor man sætter helt grønne læger til at udfylde huller for uddannede speciallæger?

»Nej, det kan jeg ikke. Jeg tror ikke, det skyldes manglende respekt for vores fag eller vores speciale, men jeg tror, at man tænker, at en læge må være en læge. Når lægen ikke lige skal stå og operere i en hjerne på en operationsstue, så er det vel noget, alle læger kan. Men der tager de fejl. Der er en grund til, at vi har en speciallægeuddannelse i almen medicin, og for patienternes skyld skal vi undgå at eksperimentere med, hvor meget en nyuddannet læge kan i forhold til en speciallæge i almen medicin«.