Hvor lægen er sygeplejerske

LONDON - Normalt er det lægerne, der etablerer lægepraksis eller lægehuse og evt. ansætter sygeplejersker til hjælp. Men i den britiske by Derby er det omvendt.

Her startede sygeplejerske Catherine Baraniak i 1998 en klinik, hvor hun har en praktiserende læge og et par andre sygeplejersker ansat.

Den model er stadig sjælden, men det er efterhånden blevet mere og mere almindeligt, at praktiserende læger og sygeplejersker deles om ansvaret for den fælles praksis.

Linda Aldous var en af Storbritanniens første sådanne sygeplejerskepartnere, da hun for syv år siden kom med i ledelsen af den praksis i London-bydelen Tower Hamlets, hvor hun har arbejdet i mange år.

»Egentlig var det en måde at belønne mig på og sikre min status. Mange sygeplejersker er blevet partnere gennem en sådan proces«, siger Linda Aldous.

Partnerskabet indebærer, at man tager medansvar for den måde, som praksis drives på.

»Man gør stadigvæk sit kliniske arbejde med de ændringer, der måtte være på det område - og så tager man fuldt medansvar for selve forretningen. Det vil bl.a. sige finanserne og strate-gisk planlægning. Jeg har f.eks. arbej-det mere med personalespørgsmål«, siger hun.

Den øgede ligeværdighed mellem læger og sygeplejersker findes ikke bare på det formelle plan men også i arbejdet med patienterne.

Fagskredet fra læger til sygeplejersker har været markant gennem årene og har bl.a. ført til, at sygeplejersker i Storbritannien nu har fået ret til at ordinere næsten al medicin. Der er nogle få begrænsninger i ordinationsretten såsom visse slags narkotika, ligesom der er specifikke krav til sygeplejerskernes uddannelse og erfaring.

Det gælder ikke mindst de sygeplejersker, som gerne vil have den mest udstrakte grad af ordinationsret.

»De skal videreuddannes til det. Og de skal have været færdiguddannet som sygeplejersker i mindst tre år. Men 95 pct. af dem har over ti års erfaring«, siger Matt Griffiths, som er rådgiver i den britiske forening Royal College of Nursing, som organiserer sygeplejersker.

Britiske sygeplejersker kan også f.eks. tage celleprøver, i visse tilfælde stille diagnoser og starte behandling.

Minilæge?

Som Matt Griffiths udtrykker det, er der tale om fremkomsten af en maksisygeplejerske og ikke en minilæge.

Men sådan har lægernes repræsentanter i British Medical Association, BMA, ikke altid set på det.

»Jeg er bange for, at man snyder offentligheden. Får folk til at tro, at sygeplejersker kan erstatte læger«, siger Peter Holden, praktiserende læge og medlem af BMA's General Practitioners' Committee, som er talerør for de praktiserende læger.

Han er ikke imod specifikke rettigheder til sygeplejerskerne. Han har selv i sin praksis en astmaklinik, som ledes af en sygeplejerske, og han har ikke noget imod, at hun kan udskrive astmamedicin. Men han er bekymret for, hvad man måske kan kalde diagnoseretten.

»Læger er uddannet til at se hele billedet hos patienten. Vi får vores penge for at bruge vores videnskabelige viden og træning. Vi kan også stille en diagnose meget hurtigere«, siger han.

Af samme årsag tror han ikke på, at det i længden sparer penge i sundhedsvæsenet at overlade mere og mere til sygeplejerskerne.

Og han synes bestemt ikke, at deres rettigheder skal udvides yderligere.

»Det ville jo svare til at give stewardessen kontrol med flyet«, siger han.

Ikke desto mindre lader det til at være den vej, udviklingen går. Fra regeringens side anses bruddet på lægernes monopol som et bidrag til at skabe et mere moderne og patientrettet sundhedsvæsen.

Og det er ikke kun sygeplejerskerne, der overtager opgaver, der traditionelt hørte lægen til. Ved den lejlighed, da sygeplejerskerne fik næsten fuld ordinationsret i Storbritannien, fik apotekerne det også.

»Dette er et stort fremskridt, når det gælder at levere sundhedsydelser, der i højere grad imødekommer patienternes og offentlighedens behov«, sagde sundhedsminister Patricia Hewitt dengang.

»Ved at udvide de traditionelle ordinationsroller kan patienterne nemmere få adgang til den medicin, de har brug for, fra et større antal højt uddannede sundhedsydere«, sagde hun.