Hvor mange gange kan man genbruge engangsudstyr?

Medicinsk engangsudstyr genbruges. Op til 25 gange, fortalte direktør Ditte Nørgaard-Andersen, Medico Industrien, på en høring, som indu-strien arrangerede den 20. februar i Ingeniørhuset i København.

»Det er at eksperimentere med patienternes sikkerhed«, mente hun.

På konferencen nævnte hun, at der naturligvis ligger en økonomisk interesse for industrien i at sætte en stopper for genbruget, men genbrug af medinsk engangsudstyr er forbundet med så mange etiske, juridiske og ikke mindst patientsikkerhedsmæssige perspektiver, at hun undrede sig over, at myndighederne ikke har reguleret området.

Bør patienterne ikke få at vide, at de bliver undersøgt og behandlet med gammelt, genbrugt engangsudstyr?

Hvem står med ansvaret, hvis det genbrugte udstyr skader en patient?

Og hvad betyder det for patientsikkerheden, at engangsudstyr bliver brugt igen og igen?

Kresten Philipsen, formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, sagde, at hensyn til miljø og økonomi var væsentlige argumenter for at genbruge medicinsk engangsudstyr, men patientsikkerheden måtte være det primære, understregede han og sluttede sit indlæg med at sige: »Jeg vil godt være den første, som det medicinske engangsudstyr bruges på«.

Der findes ingen dokumentation for, at beskadiget eller smittebærende genbrugt engangsudstyr har skadet en patient, og ingen ved, hvor flittigt sygehusene sender engangsudstyret til sterilisering eller reprocessering, som det egentlig hedder.

Før engangsudstyret når sygehusene, bliver det testet på kryds og tværs af diverse offentlige myndigheder, og ved de kliniske afprøvninger skal tilladelser hentes fra de videnskabsetiske komiteer. Det bliver designet, fremstillet og godkendt til kun at bruges én gang.

Og hvad afgør, om udstyret kan bruges igen? Det blotte øje. Den enkelte læge vurderer og afgør, at udstyret nok kan bruges en gang til.

Ditte Nørgaard-Andersen undrede sig over, at lægen skal optræde som egen syns- og skønsmand over for genbrug af engangsudstyr. Når først sygehuset har købt udstyret, er kvaliteten af materialet uden for myndighedernes kontrol. Kun Lægelovens bestemmelser om, at personalet skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i tjenesten gælder.

»Jeg er forundret over, at der ikke er regler for udstyrets kvalitet, når det er på sygehusene, og jeg er også forundret over, at man tør overlade ansvaret til lægerne. Der er stor uvidenhed hos læger om, hvad det er for udstyr de har mellem fingrene. Er lægerne egentlig klar over deres ansvar?«, spurgte Ditte Nørgaard-Andersen.

Risiko for sub-standard

Den seneste kortlægning af sygehusenes genanvenelse af engangsudstyret er fra 1998.

Statens Serum Institut, som lavede undersøgelsen, konstaterede, at 37 procent af sygehusene (67 deltog i undersøgelsen) genbrugte engangsudstyret, og 80 procent af sygehusene havde en politik på området.

To år forinden lavede Statens Serum Institut en lignende undersøgelse, som viste, at hele 83 procent af sygehusene genbrugte udstyret, og kun 43 procent havde en politik.

Overlæge Ole Bent Jepsen, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne på Statens Serum Institut, mente, at den klare forbedring fra 1996 til 1998 skete på grund af instituttets kraftige anbefaling af ikke at genbruge medicinsk engangsudstyr.

Risikoen for at overføre smitte og beskadige udstyret er for stor. »Hvis ikke vi gør noget ved den her situation, så får vi en sub-standard«, konstaterede Ole Bent Jepsen.

Minder om et forsøg

Torben Mogensen, lægelig direktør på H:S Hvidovre Hospital, havde som den eneste på høringen vovet at forsvare genbrugen af medicinske engangsartikler, og hans begrundelse var egentlig ganske enkel: penge.

Udgifterne til udstyr bliver større og større, men det gør konkurrencen mellem de medikotekniske producenter ikke, nævnte han.

Men han understregede, at det er op til den enkelte læge at sende udstyret til sterilisering - »de får ikke løntillæg for at gøre det« - og det er op til den enkelte læge at afgøre, om vedkommende igen vil bruge engangsudstyret.

Kommer der imidlertid en sag, en fejl, en brist i patientsikkerheden, vil den enkelte læge ikke stå til ansvar, men den lægelige direktør, vurderede Torben Mogensen selv om der ikke generelt foreligger love og regler på området.

Selv om Sundhedsstyrelsen i et brev til Medico Industrien slår fast, at det ikke er nødvendigt at informere patienterne om, at de bliver undersøgt og behandlet med genbrugt engangsudstyr, er Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet uenig.

»Patienten bør informeres, for man indgår i noget, som minder om et forsøg«, sagde hun.

Margrethe Nielsen sagde, at Forbrugerrådet kun kan gå ind for genbrug, hvis der er dokumentation for, at kvaliteten er lige så god som ny.

Hun mente, at der bør formuleres nationale retningslinjer for, hvornår og hvordan medicinske engangsartikler kan genanvendes, og hun forventede, at der produkt for produkt findes en plan for, hvor mange gange udstyret kan bruges.

Fakta

Vanguard-projektet

I samarbejde med Rigshospitalet og Hvidovre Hospital undersøget Statens Serum Institut sidste år kvaliteten af reprocessering hos det tyske firma Vanguard (http://www.vanguard.de/).

Her garanterer man, at det genbrugte engangsudstyr har samme kvalitet som det nyindkøbte.

I Danmark har det hidtil været sygehusenes sterilcentraler, som har sørget for reprocesseringen, men på grund af alvorlig kritik fra Statens Serum Institut over for kvaliteten af arbejdet i sterilcentraler, søger sygehusene andre veje.

Vanguard har omkring 400 sygehuse som kunder i Tyskland, Holland og Italien og satser nu på det skandinaviske marked.

Erfaringerne med at sende engangsudstyr til Vanguard har været positive. Virksomheden oplyser, at der ikke er registreret uheld eller episoder, som kan henføres til reprocesseringen. Ingen har gjort erstatningskrav over for firmaet.

I rapporten om projektet konkluderes uden at sætte kroner og ører på det økonomiske perspektiv, at der er »et interessant besparelsespotentiale«.

Rapporten slår tillige fast, at reprocessering hos ekstern leverandør ikke strider imod kravene til akkreditering, som Joint Commission udstikker.