Skip to main content

”Hvor meget kan man fortynde en drik, uden at smagen helt forsvinder?”

LÆGEDAGE: Det var diskussionen om nye opgaver og flere faggrupper i almen praksis, der gav salens højeste klapsalver ved Lægedages åbningsdebat mandag. For har patienter reelt været hos ’egen læge’, hvis de har set en sygeplejerske i stedet?
Formanden for DSAM, Anders Beich, ved Lægedages åbningsdebat mandag. Foto: Claus Boesen
Formanden for DSAM, Anders Beich, ved Lægedages åbningsdebat mandag. Foto: Claus Boesen

Line Felholt, kontaktlinef@gmail.com

13. nov. 2018
3 min.

Der blevet måske overraskende snakket om homøopati ved Lægedages åbningsdebat mandag eftermiddag. Men det var ikke fordi, blomstermedicin har nogen fremtid i almen praksis. I stedet blev billedet brugt i en diskussion om, at almenpraksis risikerer at blive en så fortyndet størrelse, at enhver smag af ’egen læge’ forsvinder. Det var i hvert fald pointen fra Anders Beichs side, formand for DSAM og indehaver af åbningssessionens største bifald.

”Den grundlæggende udfordring, vi står overfor lige nu, er, at vi skal fortynde egen læge med andre faggrupper. For kan man fortynde den drik så meget, at smagen helt forsvinder? Det tror jeg godt, man kan”, lød det advarende fra almenmedicinernes formand.

Bange for at uddelegere

Dén pointe satte kursen for åbningsdebatten. En række af panelets deltagere fulgte hurtigt op på billedet. De fleste knap så bekymrede for udviklingen som Anders Beich, inklusiv sundhedsøkonom og professor Kjeld Møller Pedersen.

”Vi skal huske, at vi ikke taler om homøopati her. Vi skal passe på med at udvande, men vi skal også turde kigge på, hvad der giver kapacitet. Det kan ikke nytte noget, at læger godt ved, at andre kan varetage nogle af deres opgaver, men bare ikke kan lide det. Tager vi ikke den debat, får vi ikke flyttet noget”, mente Kjeld Møller Pedersen i kølvandet på, at PLO’s formand Christian Freitag havde placeret sig midt i holdningsspektret med en indrømmelse af, at praktiserende læger kan have svært ved selv at give slip på opgaver.

”Vi har nok svært ved at afgive undersøgelsen af den gravide eller femårsundersøgelsen. Måske fordi det er en svær tanke, at andre faggrupper kan gøre det lige så godt som os. Det er en grim tanke”, erkendte han.

Ikke behov for lægen hver gang

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har flere steder i landet oplevet store lægehuse, hvor for eksempel jordemødre eller sygeplejersker tager sig af kontrol og opfølgning.

”Diabetes- eller KOL-patienter har ikke behov for at se lægen hver gang. Det kan sagtens være en kompetent sygeplejerske, der står for det. Fordelen ved, at de patientgrupper er lagt ud til almenpraksis, er, at I har et bredere patientblik. Kommer de på ambulatorium, er der kun fokus på diabetes, hvorimod I har helhedsblikket og kan reagere på det, der trykker mest hos patienten, som måske er noget helt andet end diabetes”, argumenterede Ellen Trane Nørby.

Selvom Anders Beichs holdning til de mange nye opgaver, der i disse år tilfalder de praktiserende læger, er, at der er lidt for mange ”lavt hængende rådne frugter” – herunder medicinsk cannabis - som han ikke mener hører til i almen praksis, så var han ikke helt lukket overfor, at nye faggrupper i almen praksis kan ende lykkeligt.

”Men man kan ikke bare invitere en masse personale ind i almen praksis uden at være meget bevidst om, at det er det, man gør. Det er sindssygt vigtigt, at man organiserer de faggrupper meget tæt omkring patienten. Hvis man tager den proces alvorligt, kan man godt fortynde egen læge”, lød Anders Beich halvåbne dør.