Skip to main content

Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?

Professor Lone Simonsen, i offentligheden også kendt som Corona-Lone, har skrevet en forståelig og overskuelig bog om pandemier. Hun kigger på, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt på coronapandemien. Læs anmeldelse af Thomas Benfield.
Cover: Informations Forlag
Cover: Informations Forlag

Thomas Benfield, professor, overlæge dr.med. Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og ledende videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal. Interessekonflikter: ingen

7. jun. 2022
3 min.

Professor Lone Simonsen, i offentligheden også kendt som Corona-Lone, har skrevet en forståelig og overskuelig bog om pandemier. Tilnavnet er en anerkendelse, fordi Lone Simonsen gennem pandemien i tv og andre medier utrætteligt har delt sin viden og tolkning af dag til dag-situationen på en enkelt og »nede på jorden«-måde, som har været til at forstå for folk uden en baggrund i hverken epidemiologi, virologi eller smittebekæmpelse.

Faktaboks

Fakta

Bogen er i fire dele. Første del handler om, hvad en pandemi egentlig er for noget. Med afsæt i de seneste knap 150 års historiske pandemier får vi en beskrivelse af, hvad der er i vente. Heri ligger problemet, nemlig at vi er nødt til at lære af fortiden for at forstå nutiden og for at spå om fremtiden. Derfor var man fra mange sider langsomme til at reagere på COVID-19-truslen. Man havde ikke forstået det tydeligt nok, selvom Lone Simonsen og andre eksperter tidligt advarede om virussets potentiale. Kan vi blive bedre? Det er der ikke klare anvisninger om i bogen Og det savner jeg. Historisk meget forskning er lavet og offentliggjort under pandemien. Implicit er det de nationale og internationale myndigheder samt forskere, herunder Lone Simonsen og hendes forskningscenter PandemiX, som må overvåge de mange udbrud og afgøre, hvornår der er potentiale for en pandemi.

Anden del (»Status«) handler om COVID-19 i Danmark. Begyndelsen var dårlig, men enden noget bedre – som et af underafsnittene næsten hedder. Vejene dertil har været mange. Offentlige tiltag, økonomisk overskud, en overvejende modtagelig og oplyst befolkning, forskningsindsigt og -gennembrud, vacciner m.m. Lone Simonsen synes overvejende positiv indstillet over for det hele. Nok fordi nettoresultatet var så effektivt. Vi undgik den katastrofe, som mange sammenlignelige lande oplevede. Her savner jeg en kritisk tilgang til restriktionerne. Var de alle nødvendige og lige effektive? Hvilke værktøjer skal vi tage med til næste pandemi? Mangler vi værktøjer?

Tredje del handler om, hvor galt det kunne være gået. Et område, hvor Lone Simonsen igen skal roses for utrættelig at forklare indviklet stof, hvor et af de centrale spørgsmål var, hvordan en infektion med en dødelighed på 1% kan retfærdiggøre så vidtgående foranstaltninger, når dødeligheden ved mange andre infektioner er noget højere. Mange har desværre argumenteret for, at dødeligheden i Danmark ikke har været højere end i andre år. De tilsidesætter data og effekten af tiltagene. Det bliver godt forklaret.

Fjerde del handler om, hvordan pandemien vil blive husket. Her tror jeg, at de fleste dog har travlt med at glemme alt om COVID-19. Men der er megen læring, som skal tages med videre. Lone Simonsen foreslår faktisk i sin bog et udbrud af abekopper. Det var godt set! Jeg kan varmt anbefale dette skrift som en indføring til et spændende og aktuelt emne, som alt for ofte formidles med vanskelige fagtermer og uforståelige formler. Til slut et citat fra bogen: »Mit bedste bud er, at det værste er bag os«.