»Hvordan mener Henrik Dibbern egentlig, at jeg har interesser i firmaet?«

Egentlig er hendes vigtigste formål med dette interview tosidet: Dels vil hun gerne understrege, at alt samarbejde med medicinalindustrien er godkendt af myndighederne. Dels vil hun ikke fremstilles som en frelst forskningshelgen, der ikke ser habilitetsproblemerne.

»Jeg kan sagtens forstå diskussionen. Den er fin, og jeg går ind for mere åbenhed. Også i forhold til det økonomiske. Jeg lader gerne min habilitet undersøge«, siger hun.

Årsagen til interviewet er, at Lisa Sengeløv - ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital og tidligere formand, nuværende næstformand i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi - har været i tre dagsordensættende medier. På to måneder. Historier, der alle har sat spørgsmålstegn ved onkologens habilitet.

Den 16. januar kunne Lisa Sengeløv se sit ansigt på tværs af fladskærmen, da Deadline brugte overlægen som omdrejningspunkt for en lang diskussion med Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith:

»Lægestanden har et problem med sammenblandingen af kasketter, og der er et behov for at rydde op. Så de samme læger ikke både rådgiver myndighederne og samarbejder med medicinalindustrien. Så klar var meldingen i sidste uge i Deadline fra formand for de praktiserende læger, Henrik Dibbern«, sagde DR's studievært i oplægget.

Og herefter blev »sagen Lisa Sengeløv« gennemgået: Overlægen er mangeårigt medlem af Kræftstyregruppen og var derfor i efteråret med til at godkende det 800.000 kroner dyre præparat til behandling af modermærkekræft: Yervoy fra Bristol-Myers Squibb. Et firma, som Lisa Sengeløv selv samarbejder med. Et klart habilitetsproblem ifølge DR-værten. Og en noget uklar Else Smith.

»Helt efter bogen«

Sagen er den, at Lisa Sengeløv i øjeblikket er primær investigator i to forsøg med ipilimumab (indholdsstoffet i Yervoy) til metastatisk prostatacancer.

Det kliniske forsøg er anmeldt og godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Lisa Sengeløv har underskrevet den sædvanlige habilitetserklæring og er fundet egnet som primær investigator.

Hospitalsafdelingen får dækket de faktiske ekstraudgifter til deltagelse i forsøget af firmaet, skanninger, personaleforbrug mv. Men hverken afdelingen, hospitalet eller Lisa Sengeløv får penge for deltagelsen.

»Det her er helt efter bogen og tåler dagens lys. Jeg har ingen personlige eller økonomiske interesser i firmaet. Jeg får ikke selv penge som investigator. Men jeg har en samarbejdsrelation i kraft af min viden og forskning. Viden, der kommer fra masser af forsøg, som jeg har lavet med og uden industrien. Sådan er det for alle andre læger, der arbejder med udvikling af kræftlægemidler«, siger Lisa Sengeløv og fortsætter:

»Problemet er, at Dibbern [PLO's formand, der har bragt habilitetsdiskussionen på dagsordenen, red.] og andre synes, det diskvalificerer os alle til at samarbejde med myndighederne, når vi samtidig også forsker. Hvis ipilimumab også virker til prostatacancer, håber jeg virkelig, at vi også vil bruge det her. Men kommer et stof i morgen fra et andet firma, der er bedre eller billigere, så er det da det, vi skal bruge. Og så har jeg ingen interesse i ipilimumab længere«.

Og så kommer modangrebet efter turen gennem pressen:

»Så hvordan mener man, at jeg har økonomiske interesser i firmaet? Hvordan mener Henrik Dibbern egentlig, at jeg har interesser i firmaet? Jeg blev tilbudt at deltage i nogle forsøg. Når de slutter, har jeg ikke længere et samarbejde med firmaet. Hvordan er jeg helt konkret inhabil?«, spørger hun.

Lisa Sengeløv mener, at mange - journalister, lægfolk og endda kolleger - misforstår, hvad en investigators rolle er:

»De tror, at det er en rolle for firmaet. Men det er en rolle for forsøget. Man er kun knyttet til firmaet, fordi det er firmaet, der kører forsøget. Min rolle er, at det kører efter gældende lovgivning og regler«, siger hun og understreger, at i den ideelle verden udvikles lægemidler ikke af private virksomheder, men sådan er verden nu engang skruet sammen.

Undersøgelser viser, at læger, der har deltaget i et medicinalforsøg, har en signifikant større ordination af virksomhedens præparat?

»Det sjove er jo, at der på dette område ikke findes konkurrerende produkter. Jeg kan sagtens forestille mig, at man som praktiserende læge med to stort set ensartede præparater, der virker på samme måde, kan få en relation til en virksomhed på den ene eller anden måde«, siger Lisa Sengeløv og fortsætter:

»Så med al respekt: Vores verden er altså helt anderledes end eksempelvis den praktiserende læges. Måske er det derfor, vi ser forskelligt på emnet. Onkologers verden er stramt styret i forhold til, hvad vi tilbyder af behandling. Groft sagt er vores ordination, særligt når lægemidlet er under patent og virkeligt udgiftstungt for samfundet, evidensbaseret, og det gives i henhold til guidelines. Der er stort set ikke spillerum for favoriseringer af det ene produkt frem for det andet. Skulle nogen ligge inden med bevis på, at vi kræftlæger ordinerer, mod indikation, en virksomheds præparat, fordi vi har en særlig tilknytning, så sig til«.

Forskere bør lave guidelines

PLO-formand Henrik Dibbern har foreslået, at de kommende nationale kliniske retningslinjer skal laves af læger, der ikke har nogen tilknytning til industrien, så habilitetsproblemer undgås.

Det er ifølge Lisa Sengeløv fint. Men omsonst. Dels tror hun ikke, at en læge, der angiveligt skulle have kastet sin kærlighed på en medicinalvirksomhed, får held med at snige det ind i guidelines, da det er et holdarbejde. Dels vil der inden for den medicinske onkologi stort set ikke være nogen specialister, der ikke også forsker med industrien:

»Forskning og udvikling er en del af vores og mit arbejde. Vi vil alle finde bedre behandlinger til kræftpatienterne. Og i den virkelige verden vil det ofte være sammen med industrien. Men så er vi jo alle inhabile, når det drejer sig om rådgivning og kliniske guidelines. Hvem skal så rådgive myndighederne om den bedste behandling til metastaserende prostatakræft, andre end os, der ser patienterne dagligt?«, spørger Lisa Sengeløv.

Kan man slet ikke i din verden være inhabil?

»Sagtens. Faktiske ansættelser i en virksomhed, større aktiebeholdninger, personlige eller andre økonomiske interesser i et firma«.

Tror du øget offentlighed løser problemet med lægers habilitet?

»Nej. Ikke i virkeligheden. Der er jo en grundlæggende mistro i samfundet til, at nogle har skjulte motiver. Og det har nogle enkelte jo nok også i ny og næ, så opmærksomheden på problemstillingen er grundlæggende o.k.«

Lisa Sengeløv er også positivt indstillet, hvis samtlige læger skal offentliggøre deres økonomiske bijob på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Dog bør der være en bagatelgrænse.

Selv har hun som konsulent, underviser og foredragsholder i 2008-2010 samlet tjent lige under 30.000 kroner før skat på samarbejde med medicinalindustrien. Hvis nogle skulle væ re interesseret.

Fakta

Lisa Sengeløvs medicinalsamarbejde

Bristol-Myers Squibb, primær investigator, til 30-11-2015

Bristol-Myers Squibb, primær investigator, til 21-12-2012

Bristol-Myers Squibb, investigator, til 01-10-2014

Celgene, primær investigator, til 31-12-2011

Sanofi-Aventis, primær investigator, til 01-11-2012

Sanofi-Aventis, investigator, til 01-11-2012.

Kilde: Lægemidelstyrelsen. Lisa Sengeløv oplyser dog, at det ene af de tre samarbejder med Bristol-Myers Squibb er en fejl.