Skip to main content

Hvorfor blev min artikel afvist?

Redaktør Jacob Rosenberg

23. jan. 2009
4 min.

Undertiden får man sin artikel afvist - selv i Ugeskrift for Læger. Vi får som de fleste tidsskrifter flere artikler, end vi kan publicere, og der lægges derfor et niveau for kvaliteten i bedømmelsesprocessen. Nogle forfattere bliver meget overraskede over en afvisning, og der er derfor behov for at belyse vores arbejde med at kvalitetsvurdere artiklerne og derved redegøre for, hvornår vi afviser en artikel.

Alle videnskabelige artikler bliver sendt til ekstern bedømmelse (peer review). Traditionelt anvender vi kun en enkelt bedømmer, men i tvivlstilfælde kan der være flere bedømmere på. Traditionelt har bedømmerne været udvalgt blandt seniore akademikere, men vi bestræber os på at udvide bedømmergruppen til yngre læger og opfordrer derfor læserne til at registrere deres kompetencer i Ugeskriftets redaktionssystem.

Vi anvender i Ugeskrift for Læger et såkaldt dobbeltblindet review , dvs. hverken forfatter eller bedømmer kender hinandens identitet. Dette har vi valgt specielt pga. vores lands beskedne størrelse, hvor man ofte kender hinanden inden for specialerne. Vi gennemførte for et par år siden et projekt med åben versus blindet bedømmelse, og det viste, at kvaliteten af bedømmelserne ikke ændrede sig, hvis man anvendte åben bedømmelse, men ca. entredjedel af bedømmerne følte sig bedre tilpas ved anvendelse af blindet bedømmelse. Vi har derfor valgt at bibeholde den dobbeltblindede bedømmelse. Bedømmeren skriver en detaljeret bedømmelse til forfatterne og udarbejder desuden en konfidentiel vurdering, som tilgår redaktøren. Det er væsentligt at understrege, at det er redaktøren og ikke bedømmeren, som bestemmer, om artiklen skal publiceres, og bedømmeren er således vejleder for redaktøren i denne proces.

Når vi bedømmer, om en artikel skal publiceres i Ugeskrift for Læger, er der en række væsentlige momenter. For det første vurderes, om målgruppen er den rigtige. Ugeskrift for Læger er et alment medicinsk tidsskrift, og vi dækker mange specialer og mange typer læsere. Med ca. 100.000 læsere om ugen er det derfor nødvendigt at have en vis bredde i materialet. Vi lægger således vægt på, at emnet ikke er for snævert eller for svært tilgængeligt. I så fald er artiklen nok bedre placeret i et specialtidsskrift. Endvidere vurderes originaliteten af materialet, og det er selvfølgelig en fordel, hvis resultaterne repræsenterer et væsentligt fremskridt. Endelig bedømmer vi klarhed i fremstillingen. Det er meget vigtigt, at der ikke anvendes et kryptisk akademisk sprog. I denne forbindelse må vi også understrege vigtigheden af at behandle relativt simple problemstillinger eller budskaber. En artikel med mange formål og delformål er vanskelig at læse (og også vanskelig at skrive).

Vi afviser artikler, hvis indholdet vurderes at være uoriginalt, hvis teksten er ulæselig, eller hvis der ikke er nogen klar meddelelse til læseren. Vi afviser også en del artikler, hvor den videnskabelige kvalitet er for ringe - dvs. det videnskabelige forsøgsdesign har været utilstrækkeligt. Endvidere kan vi afvise et manuskript, hvis manuskriptvejledningen ikke er fulgt. Ugeskriftet har en meget detaljeret manuskriptvejledning liggende på internettet, og den skal selvfølgelig følges til punkt og prikke. I den forbindelse er det klart, at forfatteren skal følge redaktørens anvisninger, når artiklen skal revideres. Endelig afviser vi artikler, hvis emnet ikke er relevant for en bredere læserkreds. Husk derfor at tænke på målgruppen, når artiklen planlægges og skrives.

Snyd eller maskeret dobbeltpublikation er noget, vi tager særdeles alvorligt. Vi kender selvfølgelig ikke omfanget af dette, men når det undertiden opdages, typisk fordi bedømmeren får mistanke i kraft af sin ekspertviden inden for området, får det alvorlige konsekvenser [1]. Vi rådfører os undertiden med Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed [2], og der kan blive tale om orientering af forfatterens arbejdsgiver eller trykning af en berigtigelse i bladet. Vi samarbejder endvidere med bl.a. the World Association of Medical Editors [3] og er medlem af Vancouvergruppen [4]. Redaktørerne for de videnskabelige tidsskrifter i Vancouvergruppen rådfører sig således med hinanden, når disse - heldigvis sjældne - tilfælde opstår. The Committee on Publication Ethics har udviklet en række meget brugbare flowdiagrammer, som kan anvendes ved mistanke om videnskabelig uredelighed [5].

Vi har i Danmark en tradition for at have et meget højt videnskabeligt niveau i lægevidenskabelig forskning, og dette skal gerne afspejle sig i artiklerne i Ugeskrift for Læger. Vi gør derfor en del ud af artiklernes kvalitet. Hvis vi får en artikel, som kan gøres bedre, hjælper vi derfor forfatterne, så meget vi kan med at omskrive arbejdet, så det fremstår flot og klart i Ugeskrift for Læger. Indimellem er materialet dog af en kvalitet, som ikke kan optimeres, eller hvor målgruppen er forkert - og så må vi desværre afvise artiklen.



Korrespondance: Jacob Rosenberg, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Gentofte Hospital. E-mail: jaro@heh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Nielsen OH, Schroeder T. Afskrift er uredeligt - men hvad er konsekvensen? Ugeskr Læger 2006;168:3891.
  2. www.fi.dk/site/forside/raad-komiteer-udvalg/udvalgene-vedroerende-videnskabelig-uredelighed (19. september 2008).
  3. www.wame.org (19. september 2008).
  4. www.icmje.org (19. september 2008).
  5. www.publicationethics.org.uk/flow-charts/cope-flowcharts-optimal.pdf/view (19. september 2008).