Content area

|

»Hvornår har du rejsning nok?«

Praktiserende læger og personale skal både stille de patogenetiske spørgsmål til patienterne, men også de salutogenetiske, lød budskabet fra læge og forfatter Jesper Bay-Hansen. Fokus på sundhed – og ikke kun sygdom – spreder nemlig gode ringe i vandet, lød det på Lægedage-kursus om positiv psykologi.
Det er afgørende, at læger og klinikpersonale ikke kun fokuserer på sygdomsbilledet, men også har fokus på patientens sundhedstilstand, siger Jesper Bay-Hansen. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Af Line Felholt

Et europæisk studie viser, at prævalensen af rejsningsproblemer blandt mænd over 40 år er cirka 30 procent. Så dem ser du nok din del af praksis. Men hvad siger du til dem, når de kommer?

Går du med på patientens glasset er halvt tomt-fokus: »Jeg kan ikke få en ordentlig rejsning«. Eller formulerer du dig mere opløftende: »Hvornår har du rejsning nok?«.

Forskellen? Positiv psykologi.

Amerikansk forskning viser, at læger stiller mange flere patogenetiske end salutogenetiske, altså sundhedsorienterede, spørgsmål.

»Vi er præget af vores uddannelse, og derfor spørger vi meget mere til sygdomme og dysfunktioner. Vi tror, at vi er mere effektive ved at spørge til symptomer. Men der er en helbredsgevinst i at tale om trivsel og sundhed med patienterne. Så de taler sig et godt sted hen og til løsninger«, lød det fra Jesper Bay-Hansen, speciallæge i almen medicin, specialist i klinisk sexologi og uddannet i positiv psykologi.

Han stod for kurset »Byg bro mellem livsglæde og arbejdsglæde« på fredagens Lægedage, et kursus om positiv psykologi.

Mindre sygdom, mere sundhed

Den amerikanske psykolog Martin Seligman er grundlæggeren af positiv psykologi, som tager sit afsæt i, at fravær af tristhed ikke er ensbetydende med, at man er glad. Og på samme måde, at fravær af sygdom ikke betyder, at et menneske trives. Og netop derfor er det ifølge positiv psykologi ikke nok, at sundhedspersoner har en sygdomsorienteret tilgang til patienten. Man skal også have en sundhedsorienteret.

Men hvorfor det? Fordi patienter meget nemt kan fokusere på alt det, en sygdom forhindrer ham/hende i at gøre – og ikke fokusere på alt det, vedkommende stadig kan.

»Vi kender dem jo godt, de patienter, der ikke fejler ret meget, og alligevel ikke kan en masse. Og de patienter, der fejler ret meget, men stadig kan en hel masse«, lød det fra Jesper Bay-Hansen.

Rumme det svære

Dertil kommer, at der er stigende videnskabelig dokumentation for effekten af såkaldte lykkeaktiviteter, fortalte Jesper Bay-Hansen, der har skrevet flere bøger om emnet, heriblandt »Recepten på lykke«. Dén – altså opskriften – er blandt andet at tænke positivt, udtrykke taknemmelighed, leve i nuet, socialisere og sætte sig mål. Dog skal man ikke glemme, at lykkelige mennesker faktisk også har deres andel af stress, kriser og endda tragedier.

Positiv psykologi handler nemlig ikke om ikke at mærke smerte, understregede Jesper Bay-Hansen.

»Det handler ikke om at eliminere de svære følelser i livet. Men om at rumme dem«, sagde han og overførte det også til lægens eller klinikpersonalets samtaler med patienter, der kommer med et problem.

»Først skal vi lade patienten tale. Vi skal starte med at lytte til det patogenetiske. Det vil provokere patienten, hvis vi ikke vil lytte til det negative. Det er først inde i samtalen, at vi skal stille de salutogenetiske spørgsmål«, understregede han.

Medskaber – ikke eneskaber

Positiv psykologi er altså et værktøj, som læger og praksispersonale kan bruge i samtalen med patienter, men det er også noget, der kan bruges i eget liv og på arbejdspladsen.

»Livsglæde og arbejdsglæde hænger i dén grad sammen«, sagde han og forklarede, at vi alle er medskabere af vores egen virkelighed.

»Det er ikke kun chefen, som skaber jeres arbejdsglæde. I er ikke eneskabere. I er medskabere. Mennesker, der ikke oplever sig selv som medskabere, oplever, at de ikke har indflydelse. Det er et meget usundt sted at være«, sagde han.

Derfor foreslog han, at uanset om det gælder os selv privat, om det gælder vores arbejdsplads eller patienterne, er budskabet, at positiv tænkning spreder sig som ringe i vandet, præcis som pessimisme gør.

»Meget forskning viser, at vi kan træne vores optimisme. Der er ingen, der er ,den fødte optimist’ eller pessimist. Det er ikke medfødt, og det er ikke stationært. Alle kan træne den optimistiske indstilling«, forklarede Jesper Bay-Hansen.

Et skridt på vejen

En måde at træne de positive tanker på, er den kendte øvelse: tre gode ting. Altså sætte sig for hver dag at tænke på tre gode ting, man har oplevet eller glæder sig til eller over. Men her tilføjede Jesper Bay-Hansen en nok så vigtig ekstra pointe, som ikke er lige så kendt.

»Man skal huske at dvæle ved de tre ting. Så det får lov at bundfælde sig. Det er en misforståelse at tro, at man bare skal tænke på tre gode ting. Det kræver, at man også dvæler ved det«, understregede han.

Også denne øvelse kan man bruge privat, sammen som kolleger eller over for sin patienter.

»Bed dem om at nævne tre gode ting ved deres dag. Gør det eventuelt sammen med kollegerne eller patienten, så du selv bidrager og inspirerer«, lød rådet fra Jesper Bay-Hansen, som tilføjede, at hvis der er tale om en patient med depression kan det være fint nok at bede dem nøjes med at nævne én god ting.

»Så overliggeren er lagt et realistisk sted«, sagde han og tilføjede, at selvom der er forskning, der viser effekt af positiv psykologi på depression, skal det ses som et supplement til andre tiltag. Altså ét blandt flere skridt på veje mod en rask patient.

Fakta: At rumme sine følelser – også de svære af slagsen

- At tænke positivt

- At begrænse negativ tænkning og stoppe løbsk katastrofetænkning

- At kultivere taknemmelighed og tilfredshed

- At finde ro kropsligt, mentalt, spirituelt

- At nyde – og lade lyst avle lyst og lykke

- At socialisere og hygge

- At bruge humor

- At skabe mening i med- og modgang

- At håndtere sorg

- At udvikle sig

- At føle og kultivere håb – også når der er meget at miste håbet over

Kilde: Jesper Bay-Hansen, speciallæge i almen medicin, specialist i klinisk sexologi og uddannet i positiv psykologi.

Right side