Skip to main content

Patienter med hypokondri har en vedvarende og ubegrundet bekymring og angst for at lide af en alvorlig fysisk sygdom. Denne bekymring, eller angst, kan kun lindres kortvarigt ved lægelig undersøgelse eller ved beroligelse om, at de ikke fejler noget. Liaisonpsykiatrisk Enhed, H:S Bispebjerg Hospital, har gennemført en randomiseret klinisk undersøgelse af 80 konsekutive patienter diagnosticeret med hypokondri efter kriterierne i ICD-10. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde med Kognitivt Psykologcenter i København. De foreløbige resultater blev fremlagt ved et symposium den 30. marts, H:S Bispebjerg Hospital, hvor Sygeplejeskolens auditorium var fyldt op af interesserede deltagere.

»I alt blev 80 patienter med hypokondri inkluderet i undersøgelsen. De blev randomiseret til kognitiv adfærdsterapi, korttidsterapi eller venteliste. Patienterne på venteliste udgjorde kontrolgruppen, men blev efterfølgende tilbudt enten korttidsterapi eller kognitiv adfærdsterapi«, siger afdelingslæge Per Sørensen, Liaisonpsykiatrisk Enhed.

Der har kun været et begrænset antal dropouts i de tre interventionsgrupper. Behandlingen blev afsluttet i marts i år. Det er således første gang, at det er lykkedes at gennemføre en randomiseret klinisk undersøgelse af psykoterapi i Danmark.

Omfattende psykiatrisk komorbiditet

62% af de deltagende patienter var kvinder, gennemsnitsalderen var 37 år, og omkring 2/3 var enten i arbejde eller under uddannelse. Ca. 50% af patienterne have en mellemlang eller en akademisk uddannelse. Ud over deres hypokondri havde patienterne en ganske omfattende psykiatrisk komorbiditet.

»92% af patienterne havde samtidig angst, 41% havde tvangstanker/tvangshandlinger, 59% havde somatisering, det vil sige fysiske symptomer uden organisk forklaring, og 31% havde depression. Mindre end en tredjedel af patienterne var i behandling med antidepressiv medicin, og kun ganske få var i behandling med beroligende medicin. Hovedparten af patienterne blev henvist fra deres praktiserende læge, og kun en begrænset del havde tidligere været i psykiatrisk behandling«, siger Per Sørensen.

Patienterne blev undersøgt med spørgeskemaer og observatørbaserede ratings. Der blev bl.a. benyttet Hamiltons depressionsskala, Hamiltons angst- skala, Becks spørgeskema for depression og angst samt HAI, et 18-items spørgeskema der måler graden af sygdomsangst.

»Hypokondri bliver betegnet den indbildte syge. Men patienterne bilder sig egentlig ikke noget ind, det er snarere deres forestilling om eller angst for, at de har en alvorlig sygdom, der er problemet. De har ofte en meget rig forestillingsevne, og det er svært for dem at slippe væk fra deres bekymring eller angst. Hvis de fx føler en knude i halsen, hver gang de synker, så er det sværere at undgå, end hvis de havde lidt af klaustrofobi. Mennesker med klaustrofobi kan undgå de steder, der giver dem angst«, siger Per Sørensen.

Specialudviklet behandlingsform

Patienterne i de to aktive interventionsgrupper fik henholdsvis en uspecifik korttidsterapi, som afdelingslæge Per Sørensen foretog, eller en specifik kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Den kognitive adfærdsterapeutiske behandlingsform er udviklet af professor Paul Salkovskis, Maudsley Hospital, specielt til behandling af patienter med hypokondri. Den har vist sig effektiv i et mindre antal randomiserede kliniske forsøg. Kognitivt Psykologcenter har stået for behandlingen af patienterne, hvilket er første gang, at der har været en målrettet behandling i Danmark til patienter med hypokondri.

I den kognitive adfærdsterapi er den grundlæggende forståelse, at vores tanker bestemmer og påvirker vores følelser, handlinger og i en hvis grad de fysiologiske reaktioner.

»Derfor arbejder vi med at ændre personens tanker, og med at bryde den negative cirkel som personen er kommet i, hvor opmærksomheden selektivt er rettet mod de fysiske symptomer. Målet er at mindske personens bekymring. Undervejs i behandlingen anvendes en række test til dokumentation og vurdering af behandlingseffekten« siger aut. psykolog Ulla Wattar, leder af Kognitivt Psykologcenter.

Fakta

Foreløbige resultater

  • Patienter der modtog aktiv behandling, var signifikant mindre sygdomsangste end patienter i kontrolgruppen.

  • Aktiv behandling har signifikant positiv effekt på alle effektmål (sygdomsangst, depression, angst).

  • Antyder at patienter kan behandles med uspecifik korttidsterapi, men at specifik kognitiv terapeutisk behandling er mest effektiv.

Der foregår i øjeblikket en dataindsamling. Den ventes afsluttet i for-året 2005.

Fakta

Formålet med Liaisonpsykiatrisk Enhed er

  • Sikre patienter med uforklarede somatiske tilstande, somatoforme lidelser og funktionelle lidelser som kronisk smertesyndrom, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, psykiatrisk vurdering og relevant behandling.

  • Sikre patienter indlagt på somatisk afdeling med alvorlig eller kronisk sygdom undersøgelse og behandling af psykiske komplikationer.

  • Forskning inden for det liaisonpsykiatriske område.

  • Oplysning, undervisning og uddannelse inden for det liaisonpsykiatriske område.

Liaisonpsykiatrisk Enhed udgav i marts 2004 en rapport vedr. den første projektperiode.

Fakta

Liaisonpsykiatrisk Enhed, H:S Bispebjerg Hospital

Liaisonpsykiatrisk Enhed blev som den hidtil eneste kliniske enhed i Danmark etableret i foråret 2001. Enheden blev i en treårig projektperiode finansieret af Sundhedsministeriet, Socialministeriet og H:S Bispebjerg Hospital. I 2002 ansøgte direktionen for H:S Bispebjerg Hospital om at gøre enheden permanent i H:S, men det var ikke muligt inden for rammerne af det økonomiske budget for 2004. Enheden fik i stedet bevilget økonomiske midler fra Sundhedsministeriets psykiatripulje for yderligere tre år. Der er etableret liaisonpsykiatriske enheder i en lang række forskellige europæiske lande.

Undersøgelser har vist, at mellem 10 og 25% af patienterne i hele sundhedsvæsenet lider af somatoforme tilstande, hypokondri og funktionelle syndromdiagnoser. Blandt alle somatisk indlagte patienter har mellem 30 og 40% psykiske lidelser. Det er vist, at patienter med en psykisk komorbiditet har en signifikant længere indlæggelsestid og dermed er forbundet med øgede udgifter. Der er evidens for, at en liaisonpsykiatrisk indsats fører til en kortere indlæggelsestid.