Hvordan holder man sig sund i 2050? Hvilke nye funktioner får badeværelset, som gør forebyggelse og sygdomsbehandling lettere? Hvilke sygdomme forsvinder helt? Læs med her...
Fremtidens sygdomsbehandling vil fokusere langt mere på forebyggelse end symptombehandling. Med teknologiens hjælp vil husets badeværelse i fremtiden dagligt holde øje med dig, tjekke om du får dine vitaminer, give dig motionsråd og sørge for, at du har energi til dagen.
Maden, vi indtager, vil også være med til at gøre os sundere, og vi vil have en langt større viden om hvilke fødevarer, der kan forebygge sygdomme. Og når badeværelset aktivt holder øje med os, ved vi også, hvad vi skal spise.
Den velmente overvågning vil dog altid være et aktivt tilvalg - men et tilvalg, som mange vil benytte sig af, simpelthen fordi vi gerne vil være sunde og leve længe.
”Spejlet vil kunne fortælle dig om din sundhedstilstand, og om du har brug for briller. Toilettet vil kunne måle på din afføring, om du er syg. Tandbørsten vil have sensorer indbygget, så den kan tjekke mundhygiejnen, og det er kun begyndelsen,” siger fremtidsforsker Klaus Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning (CIFS).
Ved at udvikle systemer, der kan levere medicin meget præcist, vil det også være muligt at designe medicin mod de mere vanskelige sygdomme, som vi i dag ikke kan helbrede; cancer, HIV/AIDS med mere Nanoekspert ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, Martin Kühnel
Vores høje levestand giver lang levetid, og de seneste tal giver danske kvinder 81,9 år at leve i, mens danske mænd må nøjes med 78 år. Men med genterapi kan det tal komme til at stige markant og pludseligt.
“Mennesker født i den vestlige verden inden for de sidste ti år har en god chance for at kunne leve 150 år på grund af genterapi” mener Klaus Mogensen.
Genterapi, hvor man erstatter syge gener med raske, kan også gå hen og blive en almindelig form for præventiv sygdomsbehandling i 2050.
“Groft sagt smitter man kroppen med nogle gode gener. Man bruger det i dag som doping i topidræt, hvor man får kroppen til selv at producere epo i stedet for at sprøjte det ind,” forklarer Klaus Mogensen.
Bjarke Feenstra, seniorforsker ved Statens Seruminstitut og ekspert i genetisk
epidemiologi, mener, at genomsekventering først og fremmest vil blive bredt anvendt i sundhedsvæsenet, hvor man vil kunne behandle en række sygdomme, som skyldes mutationer i bestemte gener; bl.a. cystisk fibrose, blødersygdom og arvelige former for blindhed. Men i forhold til den generelle behandling med genterapi er Bjarke Feenstra dog mere forbeholden:
”Den hurtigste udvikling i genterapi tror jeg vil ske inden for sygdomme, som skyldes enkeltmutationer i bestemte gener. For komplekse folkesygdomme som kræft, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og depression, som påvirkes af mange forskellige genvarianter og miljøpåvirkninger, er det mere tvivlsomt, om genterapi vil være brugbart for flertallet af patienter.”
Det er dog ikke utænkeligt, at man i 2050 vil kunne frasortere uønskede gener, når man er gravid. Genterapien vil i disse tilfælde foregå in utero.
“Man kan få fjernet uønskede gener, eksempelvis for blødersygdom eller farveblindhed. Måske vil man endda tilføje ønskede gener; høj intelligens, høj levealder eller andre ting,” lyder det fra fremtidsforsker Klaus Mogensen.
Brugen af genterapi til såkaldte ønskebørn vil dog stadig være meget kompliceret og relativt usikker, og behandlingsformen rejser samtidig nogle etiske spørgsmål, som seniorforsker Bjarke Feenstra mener, vi som samfund bør debattere:
”Forestiller man sig decideret design af børn gennem genmanipulation, vil det være særdeles usikkert, da de fleste sygdomme og egenskaber påvirkes af mange genvarianter med lille effekt og af miljøeksponeringer. Først og fremmest er der dog nogle vigtige etiske spørgsmål, som samfundet og den enkelte må forholde sig til,” slår Bjarke Feenstra fast.
Det er ikke kun genteknologien, der vil dominere fremtidens sygdomsbehandling. Teknologien vil i fremtiden realisere utrolige nye former for behandling; eksempelvis behandling med små nanorobotter, der kan levere medicin målrettet til den syge del af kroppen. Meget af den behandling, vi bruger i dag, udsætter hele kroppen for medicin, som gør skade på både syge og raske celler, eksempelvis i kemobehandling, men det kan nanoteknologien ændre på:
”Ved at udvikle systemer, der kan levere medicin meget præcist, vil det også være muligt at designe medicin mod de mere vanskelige sygdomme, som vi i dag ikke kan helbrede; cancer, HIV/AIDS med mere”, siger nanoekspert ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, Martin Kühnel.
I fremtiden kan får vi også brug for nye måder at behandle på, da vi grundet overforbrug af antibiotika er i fare for, at mange bakterietyper, som forårsager mere almindelige sygdomme, kan blive resistente overfor netop antibiotikaen. Det gælder eksempelvis tyfus, tuberkulose, meningitis, gonorré og klamydia.
”Der vil være store krav til at udvikle nye behandlingsformer, og her er nanoteknologien essentiel,” lyder det fra Martin Kühnel.
Flere af de store sygdomsgrupper, som AIDS og Malaria, vil dog være fortid i 2050, siger professor i Global Health på Syddansk Universitet, Morten Sodemann:
“HIV forsvinder. Malaria vil man ikke kunne få, fordi man kan vaccinere sig ud af
den. Der er en stor sandsynlighed for, at vi kan vaccinere os ud af i hvert fald de to sygdomme før 2050.”
Men når vi får bugt med én sygdom, tager en anden typisk dens plads. Derfor vil det være en evig kamp, da sygdomme ændrer sig og tilpasser sig i takt med, at mennesker bliver bedre til at behandle dem.
“Mange glemmer, at sygdomme var her før os, og de tilpasser sig. Sygdomme og mennesker lever i en symbiose, og kroppen kan man ikke umiddelbart lave om på. Men den måde, vi spiller sammen med samfundet, kan ændre sig, og sygdomme kan derfor også ændre sig,” slutter Morten Sodemann.
