14. januar: En overraskende velkomst
Da flyet tordner hen ad landingsbanen i Wuhans lufthavn har Thea Kølsen Fischer ingen anelse om den modtagelse, der venter hende og de 13 andre epidemieksperter fra WHO.
Hun er professor i folkesundhed, virusinfektioner og epidemier ved Københavns Universitet og forskningschef ved Nordsjællands Hospital. Flere gange tidligere har hun været afsted på internationale missioner for at afklare smittevejene i en epidemi. Hun er uddannet i at opspore og kontrollere smittudbrud fra det amerikanske center for sygdomsbekæmpelse. Nu gælder det SARS-CoV-2, og hun har fuld fokus på opgaven. Måske derfor har hun ikke forudset, hvor meget opsigt besøget vil vække.
Men i det øjeblik, eksperterne træder ud fra lufthavnsbygningen i Wuhan, bliver de omringet af fotografer.
»Det er lidt af en brat opvågning. Flere end 50 fotografer knipser løs, da vi tager de tre skridt fra lufthavnsbygningen og hen til bussen. De tager billeder af os, da vi går ind i en bus. Det kunne ikke være mere kedeligt, men pludselig er vi på forsiden af CNN og New York Times. Jeg tror, de fleste på teamet har forestillet sig, at vi skulle arbejde fokuseret og uforstyrret. De færreste ønsker den form for opmærksomhed. Det er ret forstyrrende«.
WHO-ekspertteamets opgave er at opspore kilden til pandemien og finde svar på, hvor, hvornår og hvordan det hele begyndte.
Fire scenarier for introduktion af smitten er i spil:
1) Virus har bredt sig fra flagermus via et andet dyr til mennesker.
2) Virus har sprunget direkte fra flagermus til mennesker.
3) Virus har bredt sig fra frostvarer.
4) Virus har undsluppet et laboratorium.
Missionen er opdelt i flere faser, og denne rejse er fase 1, som skal definere et startpunkt for nærmere undersøgelser. Eksperterne skal gennemgå de data, som deres kinesiske kolleger har samlet. De skal nørde sig ned i registre og journaler, studere statistik, laboratoriesvar og genetiske analyser og tale med andre forskere, læger og patienter og desuden besøge hospitaler, markeder og laboratorier. Ikke så interessant for andre, tænker Thea Kølsen Fischer, men der tager hun altså fejl.
Besøget i Wuhan har alle ingredienser til en god historie: Et mysterium, liv og død er på spil, hele kloden involveret, og ovenikøbet er pandemiens oprindelse et glohedt geopolitisk emne. Derfor mandsopdækker pressen delegationen.
Bussen med WHO-teamet kører til et hotel. Her er ingen andre gæster. Enkeltvis bliver eksperterne sendt med elevatoren til deres værelser.
»Jeg kører op på ottende etage, finder værelse 801 og åbner – og så smækker døren i bag mig. Så snart jeg åbner den, går en alarm i gang efter 30 sekunder.«
Sådan begynder 14 dages total isolation på hotelværelset.
Da hun slukker for computer og lys den aften på sit hotelværelse, er Thea Kølsen Fischer klar over: 1) Kinesisk isolation er virkelig isolation. 2) Alt, hvad hun siger og gør på den her rejse, kan potentielt trække overskrifter i verdenspressen.
14. januar til 28. januar: Lange dage med Zoom på værelse 801
Allerede en time efter ankomsten starter det første Zoom-møde, og de næste fjorten dage arbejder Thea Kølsen Fischer og de andre fra tidlig morgen til sen aften.
»Alle samles til debriefing klokken 19, og vi har som regel ikke nået at spise, så vi spiser under mødet. Tit sidder vi i møde til hen ad 22 og 23, hvor jeg så har samtaler med familien og af og til møder i Danmark«.
Hun må ikke forlade værelset, og vinduerne kan ikke åbnes. To gange om dagen får hun besøg af to mennesker iklædt beskyttelsesdragter, som måler hendes temperatur og iltmætning. Tre gange om dagen banker det på døren. Når hun åbner, står der en bakke med mad.
»Hvis jeg er heldig, kan jeg lige nå at hilse på de to, der bor overfor, når jeg tager min bakke eller stiller den ud igen. Men vi kan ikke stå og snakke, for så går alarmen«.
Thea Kølsen Fischer er OK med isolationen.
»Jeg er trænet i at arbejde hjemmefra. Værelset er stort med stue og soveværelse i et, og der står en mur i midten. Den kan jeg løbe rundt om på 7,5 sekunder.«
Fjorten dage senere får hun en opringning: Isolationen er forbi. En ad gangen dukker eksperterne op i lobbyen, lettede og glade over endelig at mødes igen. De får et sidste sundhedstjek og flytter nu til et tomt Hilton Hotel uden for byen.
Forude venter 14 hektiske dage med besøg på hospitaler, laboratorier og markeder i Wuhan og talrige møder på hotellet. Og med flere og flere fotografer, som ligger på lur uden for hotellet og skyder billeder løs af teammedlemmerne på gange, balkoner og i biler. Hver gang kortegen af grå stationcars med forskerne bag tonede ruder rykker ud, har den en hale af fotografer efter sig, og vagter følger med for at spærre af for pressen og andre nysgerrige.
Tre steder spiller en særlig rolle i opklaringen: Hospitalet, hvor en læge første gang slog alarm, markedet, hvor smitten først blev opdaget, og det laboratorium, hvor virus muligvis kan være undsluppet.
29. januar: Et uventet møde med den første patient
I dag trækker bilerne op foran Hubei Provincial Hospital of Integrated Chinese and Western Medicine. Her møder delegationen flere læger og blandt dem lungemedicineren Dr Zhang Jixian, som officielt som den første slog alarm den 27. december 2019 (andre læger advarede uofficielt om smitten via sociale medier i de hektiske første dage).
Mødet med de ansatte på hospitalet og især Dr Zhang Jixian bliver intenst og følelsesladet. Hun beretter detaljeret om sine første syv patienter med COVID-19, som blev syge i midten af december. Og hvordan hun isolerede dem på sin afdeling.
Som en overraskelse møder teamet også den officielt første patient. En mand i sluttrediverne. Thea Kølsen Fischer er leder af epigruppen og styrer teamet igennem første spørgesession.
Hun håber, at patientens historie kan hjælpe dem til at trævle tidligere smittekæder op. Derfor spørger eksperterne om hans færden i ugerne forud for de første symptomer den 8. december. Har han været på markedet? Har han haft noget med dyr at gøre? Kender han nogen, som blev syge? Men svarene er: nej, nej og nej.
»Desværre er det eneste, vi finder ud af, at han har kørt i tog til arbejde. Og der kan han have fået smitten. Men det er stadig et mysterium, hvordan han blev smittet«.
Teorien om, at markedet var arnestedet for smitten, passer ikke med den første patient. Men han kan være smittet af andre, som har været på markedet. Derfor undersøger forskerne, om der har været patienter med symptomer, som kunne være COVID-19 – inden diagnosen var kendt.
»Vi spørger, om hospitalets ambulatoriepatienter har haft tegn på luftvejsinfektioner, og vi spørger, om der kan være prøver i hospitalets frysere fra oktober og november. Men alt bliver afvist. Og prøverne er destrueret«.
Og de svar vækker undren.
»På et dansk hospital ville vi have flere patienter i vores registre med ,luftvejsinfektioner af ukendt årsag’. Særligt midt i en influenzasæson. Det er muligt, udfaldet er et resultat af en nulfejlskultur. At man for enhver pris undgår at indrømme fejl, fordi det kan have en høj pris at indrømme, at man har overset noget«.
31. januar: Rådden lugt hænger i luften på det lukkede marked
Næste besøg gælder det marked, Huanan-markedet, som blev kendt sidste år som epicenter for epidemien.
Det nu lukkede marked med flere end 600 boder ligger i en stor lagerbygning. Lyseblå hegn afspærrer indgangen, gråt plastic dækker skiltet over portalen, og blå metalrulleskodder er trukket for boderne.
Den danske virusekspert har ikke store forventninger til besøget nu, hvor markedet har været lukket i et år. Men hun bliver positivt overrasket.
»Først nu ser jeg, at større dele af markedet er overdækket. Og jeg får at vide, at ventilationsanlægget har været i stykker i flere år, så der har ikke været luftcirkulation. Når vi nu ved, at virus kan hænge længe i luften, giver det god mening, at smitten har spredt sig hurtigt her«.
Lugten af dyr, stald, råd og desinfektion hænger stadig i nogle områder af markedet i de små, smalle gange mellem boderne.
Så hurtigt lukkede myndighederne ned, at varerne blev liggende, og først fjorten dage senere blev de fjernet. Da havde lugten af råddent kød bidt sig fast.
Under rundturen ser forskerne åbne kloakrør, hvor slagteriaffald og spildevand er løbet gennem markedet. Akvarier og bure med rester af hø vidner om, at levende dyr var til salg på markedet.
Ud af 923 prøver fra bl.a. skraldespande, ventilationsskakter og kloakrør efter nedlukningen fandt man 73 positive.
Forskerne får udpeget, hvor de smittede mennesker havde været.
»Flere humane smittetilfælde var i boder med begrænset afskærmning til naboen. Vi kunne også se, at i mange boder kunne kunderne færdes frit og vælge deres varer. Så de har stået meget tæt. Det overordnede indtryk er, at markedet har været tæt pakket med dyr og mennesker«.
Med andre ord: et paradis for virus.
Efter besøget er forskerne sikre på, at markedet har fungeret som forstærker af smitte. Om smitten også er opstået her er endnu uopklaret.
»Samtidig med smitten på markedet ser vi, at andre i byen uden tilknytning til markedet også bliver syge. Så enten mangler vi nogle mellemled i smittekæderne, som alle hænger sammen med markedet, eller også er markedet ikke det sted, hvor smitten er opstået«.
3. februar: Besøg på viruslaboratorium giver ingen svar
Det er en onsdag morgen. Tågen ligger tungt over Wuhan, da stationcarkortegen med delegationen fra WHO trækker op foran den røde monumentale bygning, som huser Wuhan Institute of Virology. Fotograferne maser sig helt hen til bilruderne, skubber til hinanden og knipser løs.
Det her besøg har om muligt endnu mere interesse blandt pressefolkene end hele besøget i sig selv. For nu skal eksperterne afgøre, om coronavirus er sluppet ud af en petriskål her på laboratoriet, sådan som nogle hævder. Eller hvad?
»Nej, hvis nogle har fået det indtryk, at vi skal gennemføre en laboratorieaudit – og altså foretage en systematisk, uafhængig og dokumenteret gennemgang af laboratoriet – så har de glemt at læse ,terms of reference’ for vores opgave. Vi er på besøg på laboratoriet i to og en halv time. En audit tager typisk flere dage og kræver særligt ekspertise. Det er ikke vores opgave«.
Eksperterne spørger til laboratoriets sikkerhedsprogrammer, arbejdsgange, forsøgsoversigt med coronavirus, herunder dyrkning af virus i cellelinjer, og til de ansattes sygdomshistorier.
»Jeg har selv mange spørgsmål, fordi jeg selv tidligere har ledet virologisk overvågnings- og forskningslaboratorier, men uanset grundig udspørgen får vi ikke nogen svar, som kan antyde forekomst af coronavirusinfektion blandt medarbejderne forud for december 2019.
Beskeden er, at ingen har været syge – end ikke i sæsonen for forkølelse og influenza.
Delegationen har tilsvarende møder af mellem halvanden og tre timers varighed med ansatte fra tre andre laboratorier, for Wuhan huser flere laboratorier, som håndterer coronavirus. Ingen af svarene understøtter hypotesen om et laboratorielæk.
10. februar: Hjem til skrivearbejdet
Efter 28 hektiske dage forlader teamet Wuhan med nye indtryk og maser af data, som skal bearbejdes. Thea Kølsen Fischer bruger især tid på et casestudie, hvor kinesiske kolleger har gennemgået flere end 76.000 patientjournaler og studeret CT’er og laboratorieprøver fra 2019 for at finde tilfælde af smitte, som ikke er blevet opdaget før december 2019.
Journalerne kommer fra 233 hospitaler og klinikker i hele Wuhan. Men de har fundet færre end 100 mulige tilfælde. Og det kan ikke passe, mener Thea Kølsen Fischer og de andre epidemiologer i delegationen.
»Vi mener, at casedefinitionen nok har været for stringent. Og det giver anledning til større faglige diskussioner om metoderne undervejs. Vi møder stor modstand, da det er et meget omfattende projekt at gennemføre. Men det lykkes til sidst at få med i anbefalingerne, at studiet skal laves om med en ny casedefinition. Og det er noget af det allervigtigste, vi bliver enige om, for med de data kan vi bedre indkredse, hvor og hvornår smitten begyndte«.
30. marts: En overraskende udmelding bremser samarbejdet
I Genève fremlægger WHO rapporten for medlemsstaterne. Fokus er på de fire scenarier, som teamet har vurderet og rangordnet efter relativ sandsynlighed ud fra den videnskabelige dokumentation.
Ikke overraskende er det »sandsynligt til meget sandsynligt«, at virus fra en flagermus eller et skældyr har smittet mennesker via et andet dyr.
Forskerne anbefaler at undersøge forsyningskæderne med husdyr og vilde dyr til markeder som det i Wuhan. Opdrættet af vilde dyr sker især i de sydlige provinser. Derfor skal avlsgårde og leverandører bl.a. undersøges for sygdom blandt dyr og ansatte.
Direkte overførelse af virus fra flagermus er kategoriseret som »mulig til sandsynlig«. Flagermus handles også på markeder og indgår både i det asiatiske køkken og i traditionel medicin. Anbefalingen lyder på nærmere undersøgelser af flagermus bl.a. i de sydlige provinser i Kina og lande omkring: Østasien og Sydøstasien.
Hypotesen om smitte via frostvarer får stemplet »mulig«, og forskerne anbefaler at undersøge frostvarer fra Wuhan-markedet, hvis de stadig findes.
Laboratorieteorien anser forskerne for »ekstremt usandsynlig«, og derfor anbefaler de heller ikke en yderligere udforskning af den.
Imidlertid melder WHO-generaldirektøren Dr Tedros Adhanom Ghebreyesus ud, at hypotesen om laboratorielæk skal undersøges nærmere eventuelt ved hjælp af et specialistteam.
Han siger også, at delegationen har haft vanskeligt ved at få adgang til data i Kina. Og at han forventer, at fremtidige fælles studier vil inkludere »mere rettidig og omfattende datadeling« (frit oversat fra engelsk).
Fjorten lande – herunder USA – og Danmark går straks efter ud i en fælles udtalelse og efterlyser mere transparens fra kinesernes side. De mener, at forskerne ikke har haft tilstrækkelig adgang til data.
Kina træder herefter på bremsen og stopper samarbejdet.
Thea Kølsen Fischer håber, at WHO og Kina finder tilbage til forhandlingsbordet, så undersøgelserne kan fortsætte.
»Vi har faktisk løst opgaven for fase 1, som var at udelukke nogle spor og åbne andre, så vi ved, hvad vi nu skal undersøge nærmere. Og der er rigtig mange nye informationer i rapporten«.
Hun peger bl.a. på, at forskerne har undersøgt, om epidemien kan være startet tidligere end december og andre steder i Kina end i Wuhan.
»Man kunne forestille sig, at smitten er opstået andre steder, men har ulmet, inden den eksploderede i Wuhan, men vi har været igennem tusinder af datapunkter, bl.a. overvågning af influenza og lungebetændelse af ukendt ætiologi, feber og den slags. Og vi ser en meget brat stigning i starten af og midten af december, men ikke ret meget forud, som tyder på mindre epidemier. Det samme med dødsfald«.
De epidemiologiske fund passer også godt med det molekylærepidemologiske arbejde.
»Vi har koblet data på individniveau med data på virussekvenserne – det er ikke gjort før. Og de viser, at der er små ændringer i virussekvenserne i de første tilfælde. De afslører, at der har været cirkulation i samfundet forud for udbruddet også uden for markedet«.
Den viden kan danne afsæt for nye undersøgelser.
»Noget tyder på, at der har været smitte samtidig flere steder i Kina, da udbruddet sker i Wuhan, eller kort tid efter smitten i Wuhan. Det kan være nogle, der har rejst fra Wuhan, men det kan også have være startet med en mindre epidemi i en anden provins. Alt det er ikke tidligere kortlagt – og det skal vi undersøge«.
Noget andet vigtigt, som kom ud af rejsen, er en aftale om at analysere blodprøver fra 2019.
»De kinesiske blodbanker vil gerne samarbejde om en screening af blodprøver, så langt bagud vi kan. Det er en af de eneste muligheder, vi har for at dokumentere, om der var eller ikke var antistoffer mod SARS-CoV-2 i befolkningen i og omkring Wuhan før december 2019. Blodbankerne opbevarer kun prøver i to år, så det skal gå stærkt«.
Lige nu afventer teamet grønt lys til at fortsætte arbejdet. Formentlig kan det ske på den kommende generalforsamling i WHO i maj.
Teamet er ved at lægge sidste hånd på en »workplan« for fase 2.
»Vi håber naturligvis, at vi kan fortsætte, indtil opgaven er løst. Vi har ikke råd til som verdenssamfund at indstille arbejdet, før årsagssammenhæng til udspringet af COVID-19-pandemien er kortlagt. Kun derved kan vi forhindre, at fremtidige nye SARS-epidemier kan opstå gennem samme mekanisme«.
