I hver klasse sidder et barn med ADHD

Den første skoledag er en stor dag for de fleste børn. Men for de 3-6 procent af børnene, som har attention deficit and hyperkinetic disorder (ADHD), er den dag begyndelsen på en lang række af nederlag, konflikter og afvisninger.

Når de møder skolens krav om selvstændighed samt sociale og kognitive færdigheder, som de ikke har, kommer de til kort.

Nogle mener, at det er skolen, den er gal med. Men spørger man overlæge Tine Houmann fra ADHD-klinikken i Glostrup, er der ingen tvivl i stemmen:

»Man får altså ikke ADHD af at gå i skole. ADHD er for en stor del arvelig, og spørger man ind til børnenes første leveår, har der være symptomer på f.eks. hyperaktivitet og problemer med at regulere koncentration og temperament langt tidligere. Børnehaven har bare været bedre til at rumme dem«.

Alle vil stille diagnosen

Igennem de seneste år har forskning i ADHD over hele den vestlige verden resulteret i, at børnepsykiaterne i dag har et solidt videnskabeligt fundament, når de stiller diagnosen. Blandt andet ved de, hvor vigtigt det er at tage højde for komorbiditet.

Firs procent af børnene har ud over ADHD også en anden psykisk lidelse. Derfor er det helt afgørende, at de - som Sundhedsstyrelsen også anbefaler - får en grundig udredning hos en specialist, forklarer Tine Houmann.

Alligevel er der mange andre faggrupper, som byder ind med diagnoser eller afmonterer en diagnose. Når lille William farer rundt som en Duracell-kanin, står de voksne i kø med en forklaring:

»Alle synes, de kan stille en diagnose. Der er sket en form for banalisering af dette meget komplekse område. For eksempel hører vi tit fra lærer og pædagoger, at et barn er omsorgssvigtet, men ikke lider af ADHD. Det er bekymrende, for et barn kan jo godt både være omsorgssvigtet og lide af ADHD. Er vi ikke opmærksom på det, får barnet måske ikke den rigtige hjælp. Vi oplever også, at forældre presser på for at få en diagnose, selv om vi ikke kan finde tegn på, at barnet fejler noget«, fortæller Tine Houmann.

Medicin virker ikke altid

Medicin er førstevalg til behandlingen af børn, der er over seks år og har ADHD i moderat eller svær grad, fordi medicinen kan påvirke signalstofferne i hjernen, så barnet bliver mere opmærksomt og koncentreret.

Men ikke alle børn har gavn af medicinen. Tyve procent mærker ingen effekt. Og medicinen virker også meget forskelligt fra barn til barn.

Tine Houmann deltager i et nyt dansk forskningsprojekt, som går ud på at finde ud af, hvorfor patienter reagerer så forskelligt på medicinen. Sigtet er en bedre medicinsk behandling.

At hun har fokus på effekten af den medicinske behandling, betyder dog ikke, at hun er blind for andre behandlingsmetoder.

»Det er en udbredt misforståelse, at vi psykiatere bare skriver recepter ud. Vi giver også psykoedukation og anbefaler specialpædagogik og forældretræning. Og vi lægger i det hele taget vægt på at forbedre de sociale forhold, barnet lever under, fordi vi ved, at omgivelserne enten kan forværre eller dæmpe symptomerne«, forklarer hun.

Forsøg med træningsprogram

Omgivelsernes store betydning for, hvordan ADHD påvirker den enkelte, fremgår af den helt nye forskningsoversigt: »ADHD-indsatser - en forskningsoversigt« fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Oversigten gennemgår den videnskabelige dokumentation af behandling for ADHD og fremhæver, at der i udlandet er gode erfaringer med forældre- og skoletræning, hvor alle voksne omkring barnet får redskaber til at takle barnets adfærd.

Programmerne fjerner ikke kernesymptomer, men dæmper dem og reducerer problemerne med de adfærdsmæssige forstyrrelser, der ofte følger med ADHD.

I Danmark findes endnu ikke sådanne tilbud i større skala, men ADHD-klinikken i Glostrup deltager i et forskningsprojekt under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionsenter, Risskov, ved Aarhus, hvor 200 førskolebørn, deres forældre og pædagoger gennemgår et træningsprogram.

Målet er at udvikle en standardbehandling for alle små børn med ADHD.

»Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at det har en god effekt. Derfor tror vi også på, at vi kan udvikle en dansk model, som kan få stor betydning for børn med ADHD og deres familier«, siger projektleder, professor og overlæge Per Hove Thomsen.

Forældrene lærer at træne børnenes opmærksomhed og koncentration, så kernesymptomer reduceres. Og familierne lærer at håndtere de konflikter, som ofte opstår i kølvandet på ADHD.

Selv om projektet er rettet mod børn i førskolealderen, der kun undtagelsesvist må få medicin mod ADHD, ser Per Hove Thomsen også et potentiale i at udbrede lignende metoder til skolebørn.

»Jeg tror ikke, vi vil se færre skolebørn i medicinsk behandling, hvis vi indfører skoletræningsprogrammer, men jeg ser det som et afgørende supplement til medicin, som kan give børnene en langt bedre skolegang og på sigt kan forhindre dem i at få problemer med misbrug og kriminalitet«.

Nye metoder på vej

ADHD har så stor interesse blandt forskere, at der kommer en jævn strøm af forskningsresultater og nye teorier. Et nyt hollandsk studie i kostens betydning for ADHD-børn har således vakt opmærksomhed i forskerkredse. Resultaterne af studiet, som er offentliggjort i The Lancet, viser, at seks ud af ti børn i undersøgelsen kunne undvære medicin, hvis de fik den rigtige kost [1].

En dansk undersøgelse i brug af kugledyner til at afhjælpe søvnproblemer hos ADHD-børn, udført på Syddansk Universitet og offentliggjort i Nordic Journal of Psychiatry sidste år, har også vakt interesse [2].

En kugledyne indeholder små plastikkugler, som stimulerer kroppen og fremmer søvnen. Og i undersøgelsen dokumenteres det, at kugledynen hjælper ADHD-børn til at falde hurtigere i søvn og sove bedre.

Den bedre søvn kan også registreres i skolen, ved at børnene er mere opmærksomme og bedre kan følge med. Det tyder altså på, at dynen ikke bare hjælper børnene til at sove bedre, men måske også kan påvirke kernesymptomerne.

Forskerne er derfor i gang med at følge op med yderligere studier, som skal afdække, om kugledynen har så stor en effekt, at den i nogle tilfælde kan erstatte medicin eller begrænse medicineringen. Resultaterne ventes i 2012.

Forsker i forebyggelse

Også tidlige opsporing og forebyggelse af ADHD forskes der i.

I CCC2000, det store forskningsprojekt, hvor 6.000 børn fra hovedstadsområdets følges fra fødslen til deres 16. år, undersøges børnene for ADHD. Forskerne forventer at finde risikomarkører for ADHD ud fra en teori om, at søvnproblemer, afvigelser i barnets aktivitetsmønster og problemer i samspillet med andre kan afsløre lidelsen.

Håbet er at kunne forebygge ved meget tidligt at give forældre og pædagoger omkring barnet mulighed for at beskytte det mod de faktorer, der kan udløse eller forværre tilstanden.

Læs mere:

Referenceprogram for udredning og behandling af ADHD hos bør n og unge. BUP-DK 2008.

European clinical guidelines for hyperkinetic disorder - first upgrade.

Taylor E et al. Eur Child Adolesc Psychiatry 2004;13(suppl 1).

Graham J et al. European guidelines on managing adverse effects of medication for ADHD. Eur Child Adolesc Psychiatry 2011;20:17-37.

ADHD. Psykiatrifondens forlag, 2007.