Skip to main content

Fotos: AAU ogSygehus Vendsyssel

E fter den første tids mediebevågenhed er det blevet hverdag for såvel studerende som undervisere på Aalborg Universitets (AAU) nye lægeuddannelse. Ja, faktisk erklærer lektor og formand for studienævnet, Jeppe Emmersen, at han er »ved at være lidt træt af at fortælle om uddannelsen og nu gerne vil arbejde videre med den«.

Der er også så meget andet at tage fat på, som f.eks. hvordan klinikforløbene på Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, skal tilrettelægges, når de bachelorstuderende om to år begynder på kandidatdelen.

I 2006 blev AAU's mangeårige bestræbelser på at få lov til at uddanne læger honoreret med uddannelsen »medicin med industriel specialisering« (MedIS-uddannelsen). De første kandidater blev færdige for nogle dage siden.

I marts sidste år gav Akkrediteringsrådet det længe ventede »ja« til en »rigtig« lægeuddannelse på AAU. Akkrediteringsrådet fandt det sandsynliggjort, at en nordjysk lægeuddannelse vil være med til at sikre en bedre geografisk fordeling af danske læger. To måneder senere gav regeringen - som en cadeau til udkantsdanmark - sin accept af et fuldt lægestudium på AAU. Og når dette læses, har det første hold netop afsluttet andet semester.

»Nok er vi den nyeste i klassen. Og de studerende har langt hen ad vejen følt sig som pionerer, idet de har taget springet ud i det i lægeverdenen ukendte.

Men vi har haft fem år at øve os i [bachelordelen på medicin og MedIS-uddannelsen har hidtil været identisk, red.]. Og vi har allerede fået fin feedback fra udefrakommende censorer«, siger Jeppe Emmersen.

Sille Jensen, 22 år, og Line Kim Møller Lybech, 23 år, er to ud af de 55 studerende, der sidste sommer blev optaget på medicinstudiet på AAU. Begge er - som halvdelen af de optagne - nordjyder. Line læste biologi på Københavns Universitet, men var tiltrukket af bl.a. den casebaserede undervisningsform og den nordjyske medicinuddannelses erklærede mål om at booste kommunikationen. Sille var begyndt på MedIS-uddannelsen, men skiftede til medicin.

»Det gik op for mig, at jeg havde den forkerte kittel på. Jeg skulle ikke stå i et laboratorium, men sidde over for patienten«, siger Sille, der også er næstformand i studienævnet samt decentral studievejleder.

Læringsmål erstatter pensum

Ugeskrift for Læger er på besøg, mens de to læser til eksamen. De skal op i hæmatologi, immunologi, statistik, endokrinologi, fordøjelsessystemet samt deres første projekt. Det er ligesom på de øvrige uddannelser på AAU, men til forskel fra de andre lægeuddannelser skriver de studerende flere projekter på bachelordelen. Allerede tidligt læser mange originallitteratur og vælger allerede på tredje semester at skrive på engelsk.

Det overordnede tema for samtlige projekter på dette andet semester er folkesundhed - nærmere bestemt fedme og social ulighed i sundhed. Silles gruppe har forsøgt at belyse, om der er en sammenhæng mellem folks viden om de syv nye kostråd og deres uddannelsesbaggrund. Lines gruppe har beskæftiget sig med overvægtige amerikanske børn.

Har de følt sig som »prøveklude«?

Sille: »I forhold til da jeg begyndte på MedIS-uddannelsen, oplever jeg, at der med årene er blevet strammet op, og at der er meget mere styr på tingene«.

Line er en anelse mere kritisk: »Ja, jeg har indimellem følt, at vi har været ,prøveklude`. Der har været nogle administrative forhold, der ikke har været tilfredsstillende. F.eks. var der ikke overensstemmelse mellem pensumlisterne og studieordningen. Nogle af de prøveeksaminer, vi har været udsat for, har ikke svaret til de eksaminer, vi reelt står over for. Jeg synes heller ikke, at den tid, der har været afsat i grupperne til den problembaserede læring, har hængt fornuftigt sammen med de opstillede læringsmål.

Vi har haft ca. seks forelæsninger om ugen - jeg kunne godt ønske mig flere forelæsninger og mere holdundervisning.

Men når det er sagt, er jeg tilfreds: Den integrerede undervisningsform giver rigtig god mening.

Og i gruppearbejdet har jeg - selv om det indimellem er en tidskrævende arbejdsform - oplevet det som en rigtig god øvelse at skulle argumentere for det, som jeg synes er rigtigt, og være åben for, at der også er andre måder at se tingene på«.

Også Sille fremhæver den case- og projektbaserede undervisning - problembaseret læring - som er AAU's særkende.

De medicinstuderende beskæftiger sig med et organsystem eller et fysiologisk system ad gangen. Når hjerte-kar-systemet står på skemaet, har de forelæsninger og cases om hjerte-kar-systemet, kliniske øvelser på universitetet og møder en hjertepatient på sygehuset.

»Vi læser ikke anatomi et helt semester og går til eksamen i det. Det gør, at vi oplever en større sammenhæng mellem de enkelte discipliner«, siger Sille.

Arbejdet med cases er hjørnestenen i undervisningen og foregår i en arbejdsgruppe a 12-14 studerende. Forinden har der været forelæsninger i det pågældende emne. I gruppen præsenteres en patient klinisk for de studerende, og på baggrund heraf skal de studerende selv opstille læringsmål. Man når frem til læringsmålene i fællesskab. Noget af det første, der skal afklares, er, hvad problemet i casen egentlig er. I gruppen blotter man sig og stiller alle de »dumme« spørgsmål. På alle semestre på bachelordelen er der altid en vejleder med i gruppen - en såkaldt casefacilitator, som de studerende »spiller bold op ad«, og som kan lede dem tilbage på sporet, såfremt de har bragt sig på afveje. Forelæsninger, studiesalsøvelser, laboratorieøvelser og kliniske øvelser samt individuel læsning skal efterfølgende bringe de studerende frem til at nå læringsmålene. De får ikke opgivet bestemte kapitler, som de skal læse i bestemte bøger og kompendier. Det er op til dem selv at finde frem til de kilder, hvor de lærer bedst.

Udfordrende undervisningsform

Det er en undervisningsform, der fordrer disciplin: At man føler ansvar over for gruppen og læser på tingene til næste gang, man mødes - også selv om man ikke har tid, fordi man skal arbejde eller se finalen i Paradise Hotel.

Som Sille siger: »Man er fokuseret på arbejdet i gruppen og kan jo ikke bare sætte sig hjem og se fjernsyn. Det kan man jo ikke ...«

Både Jeppe Emmersen og lektor og medlem af studienævnet Trine Fink medgiver, at den integrerede undervisningsform er en udfordring for de studerende.

»I starten har de haft det svært ved at skulle læse efter læringsmål frem for et veldefineret pensum. Mange finder det lidt unøjagtigt og svært at læse på den måde«, siger Jeppe Emmersen.

Under en spørgetime forud for eksamen på andet semester var der en studerende, der spurgte Trine Fink, hvor meget de skulle kunne: »Jeg kunne kun sige, at de skulle læse det, de kunne. Og at det at tilegne sig viden og kunne gennemskue, hvad der er vigtigt, er en løbende proces. På medici nstudiet såvel som på de øvrige uddannelser på Aalborg Universitet.

Studerende på de andre medicinuddannelser, som får opgivet præcis, hvad de skal læse, får jo ikke alle sammen 12!

I en anden spørgetime forud for eksamen i fordøjelsessystemet var der en studerende, der spurgte, hvorfor vi dog ikke bare kunne afholde eksamen i anatomi, fysiologi og biokemi - hver for sig. De øvrige studerende svarede fluks, at det jo ikke ville hænge sammen med den måde, uddannelsen er tilrettelagt på. Det var godt at erfare, at stort set alle havde fattet pointen. Vejen frem - overalt i verden - går mod en mere integreret uddannelsesform. Om kun få år vil den traditionelle uddannelse, hvor man lærer fysiologi, anatomi, etc. hver for sig, være håbløst gammeldags«, siger Trine Fink.

Jeppe Emmersen: »Min fornemmelse siger mig, at det specielt er de kvindelige studerende, som har svært ved at finde sig til rette med den usikkerhed, der kan være forbundet med, hvor stort pensum er. Spørgsmålet ,Hvornår er jeg færdig med at læse?`, kan kun besvares med: ,Det bliver du aldrig`. Drengene blomstrer nok mere i de integrerede forløb«, siger Jeppe Emmersen.

De medicinstuderende undervises i de første to år på bachelordelen sammen med de MedIS-studerende.

»I begyndelsen frygtede jeg lidt for, at det ville udvikle sig til et ,dem og os`. At de medicinstuderende kun ville arbejde sammen med hinanden. Men det har ikke været tilfældet. Til den første femugers blok havde vi bevidst blandet dem i grupper. Derefter - da de selv skulle finde sammen i grupper - er denne blanding opretholdt. Ofte ved de ikke selv i gruppen, hvem der læser hvad - i hvert fald på første semester«, siger Trine Fink.

Patienter fra første semester

I løbet af de første to semestre har Line og Sille været på fem klinikophold på Sygehus Vendsyssel. Silles første patient under det første klinikophold var en mandlig patient, der var indlagt med lungebetændelse.

De studerende møder ikke patienten alene, men sammen med resten af deres gruppe, der tæller to eller tre. Ingen sygeplejerske eller læge er til stede.

»Det gik fint. Forinden har vi forberedt os i patient-læge-interaktion i almindelighed og på at møde netop denne patient. Patienterne ved, at vi er f.eks. andetsemesterstuderende, og har selv indvilget i at tale med os«.

Lines første patient var en lungepatient med mulighed for differentialdiagnose.

»Det var en lille smule skræmmende at skulle spørge ind til patienten og se ham tage trøjen af. Men jeg synes, det er rigtig godt, at vi prøver det så tidligt i forløbet«.

Sværhedsgraden af patienter øges ret hurtigt. På fjerde semester vil de studerende skulle føre samtale med og om børn, og det er også her, at de møder den første kræftpatient.

»At komme ud i klinikken så hurtigt som muligt har både en opdragende og en selektiv effekt. De skal ud og se, hvad det handler om. Men de skal også hurtigt kunne afgøre, om lægegerningen overhovedet er noget for dem. Det skal de ikke først finde ud af efter bachelor-delen«, siger Jeppe Emmersen.

Tredje semester venter forude. Her er der »nerver og muskler 1«, klinisk psykologi, videnskabsteori samt endnu et projekt på skemaet.

Forsonende toner fra Aarhus

Professor Allan Flyvbjerg overtog i november sidste år dekanstolen på Health ved Aarhus Universitet. Hvor der tidligere var en skarp tone i Aarhus Universitets vurdering af den nye lægeskole på Aalborg Universitet, er der i dag skruet ned for retorikken.

»Den helt afgørende udfordring for medicinstudiet ved Aalborg Universitet (aau) bliver at opnå den samme høje kvalitet som på de tre andre universiteter. Det fordrer toptunede undervisere og en vis kritisk masse. En udfordring, der ikke løses ved at overføre studiepladser fra de tre andre lægeuddannelser - dette vil blot medføre, at niveauet falder hele vejen rundt.

Når det er sagt, ønsker jeg Aalborg Universitet al held og lykke med deres lægeuddannelse, som bestemt rummer mange interessante tiltag. Jeg vil følge den nøje og også læne mig op ad de erfaringer, man har gjort i Aalborg, når vi om et par år tager fat på en mere gennemgribende revision af vores bacheloruddannelse«.

Det er således forsonende toner, der lyder fra dekanen i Aarhus. Under aau's bestræbelser på at få anerkendt et fuldt lægestudium truede Aarhus Universitet med at ophøre deres samarbejde med Aalborg Sygehus om uddannelse af studerende på kandidatdelen. Da lægestudiet på AAU var en realitet, afbrød Aarhus Universitet med virkning fra 1. januar 2013 sit samarbejde med Aalborg Sygehus. Men Allan Flyvbjerg åbner op for, at samarbejdet kan genoptages:

»Vi vil meget gerne fortsat kunne uddanne vores andendelskandidater på Aalborg Sygehus, hvis det er kompatibelt med den nye, meget klinisk orienterede kandidatuddannelse, der initieres ved Aarhus Universitet fra september i år«.

Høje forventninger

Lars Riber, formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, understreger, at forventningerne til Aalborguddannelsen er høje.

»Vi ser med stor interesse på, at man forsøger sig med noget nyt frem for blot at vende sten. Vi ser således fortrøstningsfuldt frem til, at den casebaserede undervisning på det nordjyske lægestudium vil bære frugt. Man har haft stor succes med denne undervisningsform på Hull York Medical School - hvorimod det andre steder er det ikke gået så godt. Så vi følger naturligvis nøje med i, hvad der sker i Aalborg - Lægeforeningen arbejder for at kommende læger får den allerbedste lægeuddannelse.

Vi anerkender således fuldt ud lægeuddannelsen i Aalborg, og vi har et yderst fornuftige samarbejd«.

Medicinuddannelsen på AAU

Lægger vægt på problembaseret læring (PBL), som praktiseres på flere udenlandske universiteter: universiteterne i Linköping, Lund, Maastricht, Tromsø, Manchester, Derby og Hull/York. Der er evidens for, at PBL bedre integrerer viden fra de basale videnskaber i den kliniske praksis. De studerende er bedre til at motivere sig selv, og de er bedre rustet til på egen hånd at finde, udvælge og anvende litteratur.

mEr tilrettelagt i moduler af 4-6 ugers varighed. På hvert modul arbejdes med 1-3 organsystemer - hvert organsystem behandles to gange: første gang i løbet af de tre første semestre og anden gang i løbet af uddannelsens tre sidste semestre.

Har kommunikation som en fast bestanddel af samtlige moduler på bachelordelen. De studerende har tre moduler på hvert semester og en eksamen efter sjette semester, hvor de skal demonstrere deres kommunikative færdigheder.

Helt unikke

I løbet af de første to semestre har de medicinstuderende været i klinikophold ad fem omgange. Opholdet har været af 3-4 timers varighed, og de har hver gang mødt en patient, som de på universitetet forudgående er blevet forberedt på at møde.

mUndervisningen er opdelt i tre overordnede emner: konsultations- og kommunikationstræning, undersøgelsestræning og patientundersøgelser.

Inden mødet med patienten - som har givet positivt tilsagn om at deltage i undervisningen - vil de studerende blive introduceret til emnet af den undervisende læge. Studenterne vil i mindre grupper foretage en fokuseret anamneseoptagelse og en objektiv undersøgelse.

Overlæge Gitte Nielsen, Sygehus Vendsyssel, er ansvarlig for det kliniske forløb for de medicinstuderende. Hun har beskæftiget sig med medicinstuderende i mange år. Inden Gitte Nielsen kom til Sygehus Vendsyssel, var hun uddannelsesansvarlig overlæge på Hvidovre Hospital.

»Det, der gør de medicinstuderende fra Aalborg helt unikke, er, at når de kommer hos os, har de forudgående beskæftiget sig med en case, hvor d e har koncentreret sig om et organ - f.eks. lunger eller hjerte. Og hos os prøver de så deres teori af i praksis.

Man kan tydeligt mærke, at der i deres undervisning på universitetet er lagt vægt på den problembaserede læring. Det stiller også krav til os. Når vi underviser dem på sygehuset, er det jo heller ikke katedralundervisning, hvor vi fyrer et diasshow af og stiller spørgsmål til dem. Det er snarere dem, der stiller spørgsmål til os«.

På Sygehus Vendsyssel har man skruet en model sammen, som Gitte Nielsen »ikke har set andre steder«.

»Et fast team bestående af en sekretær, en sygeplejerske - som også er studiekoordinator - og undertegnede sørger for, at de studerende bliver klædt på til hvert ophold i klinikken. Vi taler med dem om hygiejne, påklædning, etik og empati. De bliver mødt af den samme sygeplejerske hver gang - de bliver ikke bare sluset ind til en konference. Herefter er der en læge, der gennemgår formålet med dagens session, og hvor vægten skal lægges på mødet med patienten. Bagefter mødes de studerende igen med lægen. Her modtager de feedback på deres iagttagelser, og efterfølgende godkendes deres refleksionsark af casefacilitatoren på Aalborg Universitet.

Vores hovedopgave på bachelordelen er at gøre dem klar til den vigtige opgave, det er at kunne kommunikere med patienten.

Ved brug af Calgary-Cambridge-metoden sætter vi struktur på patientkonsultationen. Vi lærer de studerende at opbygge et tillidsforhold til patienten, at informere, planlægge og turde tage den vanskelige samtale. Værdier, der i disse år lægges større og større vægt på, når der tales om det ,gode patientforløb'. Det er ikke længere egenskaber, som først skal tilegnes, når man som færdig kandidat står over for patienten«.

Sygehuset har i sommerferien tilbudt de studerende ophold af 14 dages varighed, hvor de følger i hælene på en yngre læge.

Alle pladser er besat.