I København er det anderledes

Når Region Hovedstaden har lagt et udkast til en hospitalsplan frem, der på akutområdet ikke er helt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er det formentlig ikke et udslag af obsternasighed. Forklaringen er snarere, at der hersker andre forhold i denne region end i de andre fire.

»Vi har hele tiden haft med i debatten, at der er en anderledes kultur i hovedstadsområdet. Borgerne har et anderledes forbrug af skadestuer og almen praksis. Her er flere solopraksis, hvilket betyder, at flere akutte tilfælde kommer på skadestuen, fordi det er sværere at få fat i solopraksislæger. De praktiserende læger i hovedstadsområdet har mindre øvelse i at behandle skader,« siger regionens koncerndirektør på sundhedsområdet, Svend Hartling.

Yves Sales, der er praktiserende læge i København og medlem af Lægeforeningens hovedbestyrelse, er enig i, at der er forskel:

»Der er forskel på lægekultur og specielt på det akutte område. I københavnerområdet er der en gammel kultur, der bygger på, at borgerne har kort afstand til skadestuerne, som står vidt åbne, døgnet rundt. Her har det været almindeligt at tage på skadestuen med sygdomstilfælde, som slet ikke hører til skadestuens oprindelige målgruppe. Det betyder, at vi praktiserende læger nok har mistet nogle tekniske færdigheder, som læger ,på landet` bedre kan vedligeholde.«

Det er den gamle tradition, som Region Hovedstaden ikke rigtig har villet røre ved i sin hospitalsplan, der i hvert fald som udgangspunkt bibeholder antallet af skadestuer og fastholder dem som uvisiterede. Den begrænser bare åbningstiden på de nære til dagtiden på hverdage. Men den inddrager ikke umiddelbart lægepraksis i akutbetjeningen.

Fra lægehold er ønsket godt nok at etablere et system, der tager højde for, at der hersker særlige forhold i hovedstaden. Men det skal være båret af et princip om, at skadestuerne skal være lægevisiterede. På den måde får kun de patienter, der har brug for det, behandling på skadestuen. Resten kan klares i praksis eller hos vagtlægen, er synspunktet.

Regionale forskelle

Men det ville være logisk, at der bliver regionale forskelle på, hvilke patienter, der visiteres til en behandling på skadestuen og hvilke, der behandles i praksis, mener PLO:

»Når sygehus og almen praksis ude i de enkelte regioner laver aftaler om, hvordan patienterne skal fordeles, må man tage højde for, hvilken kultur der hersker,« siger formanden for PLO's akutudvalg, Peter Magnussen.

Det er også, hvad Sundhedsstyrelsen lægger op til i en af de 29 anbefalinger i akutrapporten fra december.

Yves Sales tager gerne den bold op:

»For hovedstadsområdet tror jeg, det vil være en god ide, hvis patienter, der har behov for egentlig skadestuebehandling - det vil sige, få lagt gips eller syet en flænge for eksempel - visiteres til akutmodtagelserne for at få det gjort.«

Ikke helt lukkede akutmodtagelser

Men endnu en ting adskiller Københavns-området fra det øvrige land, påpeger PLO-formand Michael Dupont.

»Jeg vil tro at mindst ti procent af dem, der opholder sig i hovedstadsområdet, ikke bor der. De er pendlere, turister eller på besøg. Hvis de kommer til skade i københavnsområdet, tager de jo ikke hjem til Nakskov, eller hvor de kommer fra, for at blive behandlet. De tager på skadestuen. Og det skal de fortsat have mulighed for,« siger han og plæderer dermed for, at man ikke lukker de københavnske skadestuer helt, selv om man indfører et system, hvor princippet er visitation.

Markante forskelle i antallet af skadestuebesøg

Antal skadestuebesøg 2003-2005 fordelt på regioner.

Besøg per 10.000 indbyggere.

Region Nordjylland: 1.030

Region Midtjylland: 1.310

Region Syddanmark: 1.730

Region Hovedstaden: 2.206

Region Sjælland: 1.728

Kilde: Sundhedsstyrelsen