I midten af feltet er ikke godt nok

Den kritiske og vidende patient skaber det måske største pres på sundhedsvæsenet i de kommende år.

Det fremgik af konferencen »Sundhedsvæsenet under pres og forandring - erfaringer og muligheder i det internationale sundhedsvæsen« arrangeret af Muusmann Research & Consulting i København den 7. april, hvor en række ledende sundhedspolitikere, embedsmænd og læger deltog.

Derfor var det heller ikke tilfredsstillende at »ligge midt i feltet« blandt de lande vi normalt sammenligner os med, mente Ib Valsborg, Indenrigs- og sundhedsministeriets departementschef, for patienterne er i stigende grad informeret om og kræver den bedste internationale standard.

Ib Valsborg var ikke leveringsdygtig i snuptagsløsninger. Han oplyste, at der ingen steder i verden findes et kopierbart system. Han lagde klart afstand til den nye norske model med statslig styring, og henviste flere gange til Kjeld Møller Pedersen-udvalgets nylige rapport om sundhedsvæsenets organisering, som fraråder statslig styring.

Faktisk orienterede han lidt provokerende og ikke uden beundring om organiseringen af sundhedsvæsenet i landet med de mange søer ... og kommuner (450). I Finland er der stort set lige så stor tilfredshed med sundhedsvæ-senet i befolkningen som i Danmark, men hvor man i Danmark spenderer 8,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på sundhedsvæsenet, er det i Finland kun 6,6 procent, og Ib Valsborg funderede over, om det kunne have noget at gøre med en »omvendt« norsk model. For i Finland er det hverken stat eller amter, men de mange kommuner, som har ansvaret for at betale borgernes udgifter til sundhedsvæsenet.

Uden at gå i detaljer åbnede han igen for en diskussion om øget brugerbetaling for at dække de stadig stigende sundhedsudgifter, men han bemærkede, at det politisk var svært at sælge til en i for-vejen skattebebyrdet befolkning.

Desuden talte han for at finde den svære balance mellem ramme- og aktivitetsstyrede budgetter, så incitamentet til at yde en ekstra indsats stimuleres samtidig med, at udgifterne kan holdes under kontrol.

Han så ingen tegn på, at EU på nogen signifikant måde i fremtiden vil regulere sygehusområdet. Det er end ikke et emne i de igangvæ-rende drøftelser i EU-konventet.

Ti procent er o.k.

Størrelsen af BNP brugt på sundhedsvæsenet er noget, som kan bringe sindene i kog blandt både politikere og befolkning. Men i Frankrig, som i øvrigt ikke kender til ventelister af betydning, er der konsensus om at bruge omkring ti procent af BNP, oplyste professor Gerard Viens, Comité Scientifique du Bureau d'Assurance Qualité et de l'Information Médico-économique de l'Hospitalisation Privée.

»Ingen økonomer siger, at man ikke må bruge mere end ti procent af BNP på sundhedsområdet. Det er alene en politisk beslutning«, bemærkede han.

Selv om Frankrig ingen ventelister har og indtog en 1.-plads på WHO's seneste berømte og berygtede hitliste over kvaliteten af verdens sundhedsvæsener (Danmark blev nummer 34), slås landet også med »danske« problemer som læ-gemangel, finansiering af mediko-teknisk udstyr og medicin samt stadig mere vidende og krævende patienter, nævnte Gerard Viens.

Franskmændene er således verdensmestre i at tage medicin, sagde han - de spiser snildt op til dobbelt så meget antibiotika, psykofarmaka og analgetika som befolkningerne i andre europæiske lande. Det skyldes blandt andet lave priser på medicin, sagde Ge-rard Viens og nævnte som et problem, at fordi det er lykkedes staten at presse prisen på medicin, gør myndighederne på den anden side ikke så meget for at begrænse og optimere forbruget.

Kvaliteten af behandlingen på de franske hospitaler er under kritisk øjesyn fra patienter og forsikringsselskaber, som ønsker fortrinsvis at kæde præmierne sammen med hospitaler med den højeste kvalitet, og på grund af stigende behov for resurser forudså han en gylden tid for sundhedsforsikringer.