I Risskov er uddannelse en del af hverdagen

Når man går frem mod de mange gamle bygninger, er det med en vis ærefrygt. Det var »dårevæsenet«, der i 1852 fik et stort hospital, smukt placeret uden for Århus. Stedet er Risskov, og hvis murene kunne tale, ville de fortælle om skæbner og lidelser fra den gang, mennesker var spærret inde her, for nogles vedkommende hele deres liv.

Men tiderne skifter. Det gamle statshospital hedder i dag »Århus Universi-tetshospital Risskov«, og at fortiden for længst er erstattet af fremsyn, nytækning og moderne ledelsesstil, blev manifesteret for få uger siden. Da tog ledende overlæge Poul Erik Buchholtz Hansen og uddannelsesansvarlig overlæge Runa Sturlason flyveren til Køben-havn, mødte op i Sundhedsstyrelsen og fik en Georg Jensen skål, der endda til overflod var fyldt med appelsiner og andet godt. De fik også et diplom, for deres afdeling var i konkurrence med 100 andre hospitalsafdelinger blevet tildelt styrelsens Uddannelsespris 2007.

Læring hver dag

Hvad er det, afdelingen i de gamle bygninger vandt på? Hvordan er holdningen til uddannelse, og hvordan praktiseres den?

Poul Erik Buchholtz Hansen og Runa Sturlason tager imod øverst oppe i renoverede og lyse omgivelser, og de vil gerne fortælle om stedets holdning til uddannelse. Men først noget om afdelingen:

Almenpsykiatrisk Afdeling Nord på Psykiatrisk Hospital består af fem sengeafsnit og to lokalpsykiatriske enheder. De to store indsatsområder er depression og psykose, og indsatsen omfatter behandling, forskning og uddannelse.

Afdelingen er normeret til 37 læger, og derudover beskæftiges en lang række øvrige faggrupper, i alt 230 personer. Der arbejdes tværfagligt i team på de enkelte afsnit, og man er, som Runa Sturlason udtrykker det, tæt på hinanden:

»Den der med, at ingen rigtig ved, hvornår overlægen kommer osv., den har vi altså ikke. Alle møder ind klokken 9, og så drikker vi kaffe og snakker sammen i det enkelte team. Vi samler op på dagen i går, og vi snakker om dagen i dag. Her foregår der en hel del læring ud fra det konkrete: Hvordan blev den eller den situation tacklet? Hvordan bør denne situation håndteres?

Det er en enkel og uformel snak. Hvis der sidder en yngre læge uden den store viden og erfaring fra området, skal miljøet være sådan, at der kan spørges, uden at man føler sig dum. Det er vigtigt med et trygt miljø«, siger Runa Sturlason.

Poul Erik Buchholtz Hansen: »Ja, og det er netop noget af det centrale. Vi har ønsket at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor alle arbejder godt sammen om opgaverne. Vi oplevede jo også, at de inspektorer, der var her for at interviewe og undersøge os i forbindelse med Uddannelsespris 2007, lagde vægt på arbejdsmiljøet. De ved jo godt, at pæne ord og hensigter ikke er nok. Optimale rammer for uddannelse og læring kræver, at miljøet er godt og trygt, og at man snakker godt sammen. Det er også vigtigt, at alle er med i denne vidensdeling. Alle vil det, og det betyder, at der ikke for eksempel står en sygeplejerske og tripper og gerne vil videre her og nu. Alle har den holdning til vidensdeling, at det gør os bedre til at løse opgaverne, og derfor er det alles fortjeneste, at vi har fået denne pris«.

Runa Sturlason: »Noget af det, Sundhedsstyrelsens inspektorer roste os for, var, at hvis yngre læger har et spørgsmål, så kan de her og nu få svar på det. Ikke noget med, at der, først skal vente på en bestemt overlæge, der er altid personer, der kan svare«.

»Vi må gerne være uenige«

Vi forlader den ledende overlæges kontor for at gå ind i et lokale med langt bord med stole omkring, tavle, hylder osv. Man fornemmer det i luften: Dette er et tempel for viden midt i det hele:

»Nu er det jo onsdag i dag, så her er der foregået noget fra morgenstunden. Det gør der hver onsdag morgen og eftermiddag«, fortæller Poul Erik Buchholtz Hansen:

»Stedet har generelt en lang tradition for uddannelse, og det er sådan set den, vi bygger videre på. Et af nøglebegreberne er vidensdeling i et lærende miljø. Det vil sige, at det er integreret i hverdagen, i hele den måde, vi arbejder på og i vores struktur. Men selv om det indgår i hver dags arbejde, er onsdagen en særlig dag. Den starter med, at vi mødes her i dette lokale om morgenen, hvor vi interviewer en patient og derefter taler om sygdomsgraden. Her kan de yngre læger prøve sig selv af, mens der er speciallæger til stede, og bagefter kan vi sammen vurdere, hvor deprimeret, patienten er, eller hvilken grad psykosen har. Det tager en halv time, og så går alle hver til sit. Men om eftermiddagen mødes vi igen til en klinisk konference. Her bliver der igen interviewet en patient, hvorefter vi stiller diagnose og vurderer, hvilke former for behandling der er behov for«.

»Ja, tilføjer Runa Sturlason, og vi må gerne være uenige. Nogle gange studser de yngre læger, der måske ikke lige forventer uenighed mellem overlæger. Men det er komplekse sager, og der kan være forskellige tolkninger. Dermed bliver diskussionen særdeles lærerig for alle parter, ikke mindst dem, der stadig er under uddannelse. Vi tænker højt, og det er vigtigt, at det foregår på den måde, fordi ingen så er bange for at melde ind og komme med en holdning. Netop fordi der diskuteres, er det naturligt at komme med indlæg«.

Litteraturkonference

I nogle tilfælde er det en særlig kompliceret sag, der behandles, og da kan det blive noget af et tilløbsstykke med forskellige fagpersoner udefra, der kommer og overværer og deltager.

Efter eftermiddagens konference med diagnose, vurdering af behandling og diskussion afrundes uddannelsens onsdag med en litteraturkonference. En læge kommer med et oplæg ud fra en artikel, et kapitel i en bog eller lignende, og herefter diskuteres det pågældende tema. Næste onsdag er det en anden læge, der kommer med et oplæg - for det er også noget, man skal lære.

»På disse litteraturkonferencer er vi kritiske over for det, vi læser. Vi har den holdning, at selv om det står på tryk, behøver det ikke at være korrekt. Der kan være påstande, eller der kan være materiale fra medicinalindustrien, hvor vi ikke er enige. Det er vigtigt, at vi holder fast i evnen til at være kritiske og til at læse med et kritisk blik, siger de to overlæger«.

Nogle gange er der besøg af en foredragsholder udefra, men disse arrangementer lægges så vidt muligt på andre dage end onsdagene.

Supervision

Det er svært at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til psykiatrien, og derfor har afdelingen nærmest pligt til at sikre gode uddannelsesforhold. Det kan nemlig være med til at rekruttere arbejdskraft, mener de på Afde-ling N:

»Det er også en af grundene til, at vi altid vil sikre plads til studentervikarer, fordi disse vikarer udgør et rekrutteringsgrundlag. På samme måde lader vi ikke kun de medicinstuderende sidde i et hjørne og se i nogle papirer, når de kommer hos os og skal være her i fire uger som led i deres uddannelse. De kommer til at arbejde med som en del af teamet, og vi oplever ofte, at de medicinstuderende bliver overra skede, ønsker at komme igen som vikarer og måske får lyst til at tage speciale inden for psykiatri«.

Som noget nyt bliver der nu taget to nye initiativer på uddannelsens område: Der oprettes en supervisionsgruppe, der kan støtte de yngre læger på bagvagtsniveau, og der bliver opbygget et kursusforløb for medicinstuderende, der uden den store erfaring skal indgå i vikariater.

Afdeling N uddanner desuden en del læger, der vil have egen almen praksis, og her er afdelingen meget opmærksom på, hvad netop disse læger har behov for. Derfor bestræber afdelingen sig på at lægge en del af deres uddannelse i de to lokalpsykiatriske enheder, fordi det meget er der, de kan møde patienterne, som de vil møde dem i deres praksis.

Endelig holdes der temamøder med mulighed for fordybelse, og der er tværfaglige lægemøder. Her kommer en del praktiske ting på plads såsom fordeling af ressourcer mv., men der tages også emner op, hvor det handler om etik og holdninger.

Det kan være emner som: Hvad er tvang? Hvordan undgår man omsorgssvigt? Holdninger til medicinalindustriens tilbud osv.

»Vi har en del myter, vi skal have nedkæmpet«

Uddannelsens vifte er således bred på afdelingen: Der er først og fremmest uddannelsen af speciallæger, og der er læger, der vil have egen praksis. Der er medicinstuderende på fire ugers ophold, og der er "påklædning" af studenter, der skal have vikariater. Og så er der alt det, der hele tiden skal gøre alle bedre: Videndelingens morgenbord, uddannelsens onsdage, temadage, tværfaglige lægemøder osv.

Uddannelse, viden og læring er således en godt indarbejdet del af hverdagen og den måde, arbejdet er organiseret på. Men det er også nødvendigt, for der er en fortid, der er svær helt at ryste af sig, mener de to overlæger:

»De sidste 20-30 år er det sket en nærmest mirakuløs ændring af det speciale, vi arbejder med, men det er ikke alle, der har opdaget det. En af myterne er, at det ikke er så interessant somatisk at arbejde inden for psykiatriens område, men det forholder sig modsat: lægefagligt skal vi vægte det somatiske højt, og vi skal kunne vores somatiske teori. Psykiatriske patienter har desværre ofte også somatiske lidelser, og det er jo noget af det, de medicinske studenter finder ud af, når de er hos os. Men der ligger meget i de gamle mure og den fortid, de holder på. Derfor skal vi være bedre til at melde ud, hvor meget der er sket inden for vort speciale«.

Men nu gør Afdeling N klar til at fejre prisen med en lille reception og uddeling af lagkager. De er stolte af at have »slået« 100 sygehusafdelinger på uddannelsens område, men de hviler ikke på laurbærrene, for så visner de og begynder at stikke:

»Nej, vi er ikke nået til vejs ende, der er meget, der skal følges op på. Og så forpligter det jo at få en sådan pris«, siger Poul Erik Buchholtz Hansen.

Fakta

Onsdag er fast uddannelsesdag på Almenpsykiatrisk Afdeling N, Århus Universitetshospital. Der trænes om morgenen ud fra en konkret sag, hvor en patient interviewes. Om eftermiddagen er der klinisk konference. Her diskuteres diagnose og behandling, igen ud fra en konkret sag. Herefter behandles et emne ud fra en artikel eller kapitel i en bog.

I de tværfaglige team er der vidensdeling i et lærende miljø, blandt andet med faste morgenmøder. Instruktion af de yngre læger er sat i system som en integreret del af arbejdet.

To gange om året er der temadage, hvor man kan fordybe sig i særlige emner.

Der arbejdes målbevidst med at skabe et trygt arbejsmiljø som den bedste ramme for uddannelse. Desuden er holdningen, at forskning og uddannelse er to sider af samme sag.

Almenpsykiatrisk Afdeling N blev dannet for fem år siden gennem en fusion af to afdelinger. To forskellige lægefaglige miljøer skulle arbejde sammen og danne en fælles kultur. Forskning og uddannelse blev fra starten vægtet højt.

Afdelingen har fem afsnit med hver 16 senge, hovedsageligt for patienter med depression eller psykose. Afdelingen har desuden to lokalpsykiatriske enheder samt specialeteam for misbrugspsykiatri og en fysioterapeutisk afdeling.

Afdelingen er normeret til 37 læger. Derudover består personalet af sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsarbejdere og plejere. I alt 230.