I sundhedens tjeneste

Tænk på ordet sundhedstjenesteforskning og tæl, hvor mange billeder der dukker op på nethinden. Sikkert ikke så mange. Ordet er - medgivet - ikke særligt sexet. Det lyder abstrakt, og det er svært at definere kort. Dertil kommer, at forskningsmiljøerne på universiteter, sektorforskningsinstitutioner og sygehuse ikke er voldsomt store.

Ikke desto mindre er der tale om et vigtigt forskningsfelt, som kunne komme mange flere patienter til gavn. Der er alt for lidt fokus på, hvordan sundhedsvæsenet organiseres bedst muligt og faktisk får brugt den viden, der er til rådighed. Ikke mindst i betragtning af, at økonomien strammer til i de kommende år, og befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet vokser. Pengene skal bruges, hvor de har størst effekt. Både i forhold til den enkelte og i forhold til befolkningens samlede sundhedstilstand.

Et eksempel: Lægemidlet acetylsalicylsyre forebygger effektivt og billigt, at patienter, som har haft en blodprop i hjernen, får én til. Det er ikke ny viden, men det tager tid at få den til at arbejde i det virkelige liv. I den periode, der er gået, er patienter, som kunne have undgået det, blevet ramt af en ny blodprop. Jeg hørte forleden på en konference lederen af den skotske regerings arbejde med kvalitet i sundhedssektoren fortælle, hvordan man i hans hjemland nu - efter mange år - var nået op på, at 58 procent af de patienter, som kunne have gavn af det, tog deres billige acetylsalicylsyre. Det havde været en hård kamp, som ikke blev nemmere af, at der samtidig blev lanceret et nyt og meget dyrere konkurrerende middel.

Mon ikke situationen er nogenlunde den samme her i landet? Jeg vil gerne vide det, og især vil jeg gerne vide, hvordan sundhedsvæsenet bedst muligt håndterer den type problemstillinger, så flest mulige tabletter havner i den rigtige mund.

Et andet godt argument for at styrke sundhedstjenesteforskningen er, at Danmark står i en unik god position for at udvikle en stærk sundhedstjenesteforskning. Det danske sundhedsvæsen er internationalt kendt for sin registerforskning, vi er i fuld gang med at udvikle kvalitetsdata, og forhåbentlig har vi også snart en proces med systematisk produktion af nationale kliniske retningslinjer.

Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning har netop slået et slag for denne type forskning. Dette forum af toneangivende repræsentanter for den sundhedsvidenskabelige forskning foreslår bl.a., at sundhedstjenesteforskningen koordineres bedre, og at stat, regioner og kommuner bruger denne forskning målrettet. En evaluering af de nye måder at organisere sundhedsvæsenet på efter specialeplanen, kommunalreformen og den nye sygehusstruktur er et oplagt emne for sundhedstjenesteforskning, mener samarbejdsforummet. Et andet emne kunne være at se på, om vi får det ønskede kvalitetsløft gennem arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel.

Det er forsvindende få midler, som i dag afsættes til sundhedstjenesteforskning. Seneste tal (2009) fra Danmarks Statistisk siger 147 mio. kr. ud af knap fem en halv mia. kr. i alt.

Det bør regeringen gøre noget ved i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Der er også globaliseringsmidler, som kan bringes i spil. Medicinalfirmaer har åbenlyst ikke nogen interesse i at finansiere forskning i, hvordan offentlige midler strækkes længst muligt. Men det har resten af sundhedsvæsenet - inklusive regeringen og regionerne.