Skip to main content

I uddannelsens tjeneste

Læge og journalist Ulla Strudsholm, ullastrudsholm@mail.dk

1. feb. 2008
7 min.

Juniorinspektor i tjeneste. Det kunne være titlen på en krimi, men der er nu ikke meget Sherlock Holmes eller inspector Morse over den lyshårede kvinde i nederdel og lange støvler, der er på vej op af trappen på Regionshospitalet Randers. Hun er da heller ikke på jagt efter hverken fingeraftryk eller mordgåder på dagens gerningssted, men derimod kvalitet. Og den skal hun lede efter i uddannelses-miljøet ved at spørge og lytte på anæstesiafdelingen oppe på 1. sal.

Allerede da Suanne Scheppan og hendes inspektorkollega, Karen Skjelsager, bliver præsenteret for afdelingens læger under morgenkonferencen, får hun færten af det, der skal blive dagens tema, nemlig en stor produktion på det østjyske sygehus, som både kan være et stort plus men også stå i vejen for god uddannelse. Én læge må stryge ud af døren, da alarmen til lægeambulancen lyder, en anden må haste over i skadestuen til en krampende mand, som heller ikke vil trække vejret.

Kort efter er Susanne og Karen i gang med deres opklaringsteknik, nemlig gruppeinterviews. Med læger i introduktions- og hoveduddannelses-stillinger, med overlægerne, med vejlederne, med den uddannelsesansvarlige overlæge, med sygeplejersker og ledelsen, som på skift kommer ind til en snak ved det runde bord og vandglassene i oversygeplejerskens kontor.

De yngste læger får en startbøn med fra Susanne Scheppan:

»Hvis der er noget i jeres uddannelse, I gerne vil have ændret, er det vigtigt, at I tør stå frem og siger det. Ellers sker der jo aldrig noget«.

Bønnen se ud til at virke.

»Jeg synes generelt, at afdelingen er god til at have fokus på vores uddannelse. Men den store produktion skubber jævnligt uddannelsen væk, forklarer en læge i introduktionsstilling og beretter videre om meget overarbejde og om uddannelsesdage på operationsgangen, der meget hyppigt bliver aflyst på grund af underbemanding«.

Frivillig tjans

Inspektorernes besøg i Randers er obligatorisk som led i kvalitetssikring af yngre lægers uddannelse. For Susanne er besøget dog helt frivilligt - og hun får ikke ekstra løn for det. Hun brænder bare for ordentlig uddannelse af læger og sagde derfor ja, da hun under sin egen uddannelse til anæstesilæge fik en opfordring fra en kollega til at blive juniorinspektor.

Hun ser sig lige så meget som en facilitator som en kontrollør.

»En afdeling kan jo nemt gro fast i sine faste rutiner. Under et inspektorbesøg kan vi præsentere nogle nye tanker og løsningsforslag, som vi har mødt på andre afdelinger. Vi kan måske starte en snebold, som så ender i en lavine af gode idéer«, håber hun.

Ordningen med at sende inspektorer ud for at finde god og dårlig uddannelse på danske hospitalsafdelinger har været obligatorisk siden 2001. Året efter opfandt det gynækologiske/obstetriske speciale juniorinspektorerne. Altså uddannelsessøgende læger, som drager med de speciallægeuddannede »voksen-inspektorer« i felten.

Det har vist sig at være så god en idé, at Sundhedsstyrelsen for et år siden sendte en opfordring til alle landets 37 specialeselskaber om at få udpeget juniorinspektorer. Det har givet bonus, men langtfra fuld bonus: 26 specialer mangler stadig at få de yngre kræfter med.

Tro på retfærdighed

På anæstesiafdelingen i Randers er »vokseninspektor« Karen Skjelsager glad for at have en yngre kollega ved sin side og anbefaler alle specialer at komme i gang.

»Juniorinspektorer har jo selv skoen på og ved fra deres egne afdelinger, hvad der fungerer - og hvad der ikke fungerer«.

Dagens junior, Susanne Scheppan, mener tillige, at hun har en tillidsskabende rolle.

»Når yngre læger ved et besøg som i dag ser inspektorer og overlæger hilse hjerteligt på hinanden, kan de få mistanke om kammerateri, hvor kritik alligevel ikke rigtig nytter. Her kan min deltagelse måske give de yngre læger troen på et retfærdigt system«, vurderer hun.

Den kritik Susanne Scheppan og Karen Skjelsager hører fra de uddannelsessøgende læger i Randers, bringer de da også videre til de øvrige faggrupper i løbet af dagen. Kritikken og forslag til løsning af problemerne kommer desuden til at fremgå af den rapport, inspektorerne skriver efter besøget.

En negativ rapport udløser i første omgang et nyt inspektorbesøg inden for længe. Først ved flere negative evalueringer kan det få konsekvens for afdelingens ret til at uddanne yngre læger.

Alligevel synes både Scheppan og Skjelsager, at deres besøg rykker noget.

De har ved genbesøg oplevet, hvordan foreslåede ændringer faktisk er sket. De mere drastiske ændringer har været, at en afdeling skiftede den uddannelsesansvarlige overlæge ud, mens en anden kasserede hele sin struktur for uddannelse af yngre læger for at bygge en ny og bedre op.

Som juniorinspektor synes Susanne Scheppan også, at hun høster på det personlige plan og vil gerne anbefale jobbet til andre.

»Jeg får meget stor indsigt i min egen uddannelse og de muligheder, den giver. Desuden møder jeg mange speciallæger og får opbygget et netværk i anæstesien, jeg kan trække på siden hen. Jeg har også oplevet, at der virkelig bliver lyttet til mig på min egen afdeling, efter jeg er startet som inspektor. I stedet for bare at brokke mig i kaffestuen, tager jeg jo nu problemerne op«, forklarer hun.

Ildsjæle og sandkasser

Netop anæstesien er et af de specialer, der længe har haft mange aktive juniorinspektorer, mens andre specialer endnu har debuten til gode.

Inspektor Karen Skjelsager vurderer, at overlægerne i de inspektorfattige specialer bærer en del af skylden.

»Hvis et specialeselskab har nogle ildsjæle blandt overlægerne, der virkelig interesserer sig for uddannelse, og hvis man har nogle aktive sandkasser (specialeselskaber for yngre læger under uddannelse til speciallæger) skal junior-inspektorerne også nok dukke op«, forklarer hun.

Susanne Scheppan har erfaret, at mange af hendes kolleger blandt yngre læger aldrig har hørt om en juniorinspektor.

»Det kunne være en god idé at slå stillingerne op i Ugeskrift for Læger eller på www.lægejob.dk. Det kunne også være en opgave for Foreningen af Yngre Læger at informere om ordningen, når de holder overlevelseskurser for ny-uddannede læger. Eller også kunne der komme en juniorinspektor og fortælle, når der holdes ,staff-meetings` for læger på sygehusene«, foreslår hun.

Tordenskjolds trup

Inspektorordningen administreres af Sundhedsstyrelsen. Her erkender kontorfuldmægtig Bente Frederiksen, at ordningen er for lidt kendt.

»Jeg hører jævnligt om læger, der blot ved et tilfælde har hørt om muligheden for at blive inspektor og måske godt kunne tænke sig at blive det. Desuden kan vi se, at der blandt de aktive inspektorer er mange af Tordenskjolds soldater - altså folk, vi kender fra andre sammenhænge«, siger hun.

Sundhedsstyrelsen har derfor sat punktet »rekruttering af inspektorer« på programmet, når der den 4. februar 2008 er årsmøde for inspektorer.

Nej til kammerateri

Udpegningen af juniorinspektorer har Sundhedsstyrelsen i dag lagt ud til specialeselskaberne - uden nærmere retningslinjer. Om der er stillingsopslag, om sandkasserne eller overlægerne i selskabet udpeger juniorinspektorerne, blander Sundhedsstyrelsen sig altså ikke i.

Muligheden for, at udpegning i nogle specialer sker i en snæver lukket kreds eller ret tilfældigt, er altså til stede.

Det forsøger sandkassen Foreningen af Yngre Anæstesiologer (FYA) nu at modarbejde. Den har netop for første gang haft slået job som juniorinspektorer op på sin hjemmeside og desuden sendt en orienterende mail ud til alle sine medlemmer.

»Det ideelle må være, at alle har muligheden for at søge jobbet. At det foregår i fuld åbenhed, så vi ikke kan blive skudt kammerateri i skoene. På den måde tror vi også, at vi får fat i de bedste folk«, siger Kim Wildgaard, der selv er juniorinspektor og medlem af FYA's bestyrelse.

Øvelsen kaldte 15 ansøgere frem - langt hovedparten var nye ansigter.

»Hvis vi kan vise, at udpegning af inspektorer sagtens kan foregå i åbenhed, håber vi, at det vil smitte af på andre selskaber«, siger han.

I Randers er dagens sidste interview ovre, nu venter rapporten blot på at blive skrevet. En af konklusionerne er dog klar allerede, da Susanne Scheppan sætter sig bag rattet i sin bil:

»Lægerne på afdelingen er ved at være trætte på grund af den store produktion på sygehuset, så uddannelsen af de yngre nu lider. Men får afdelingen tilført nogle ekstra ressourcer, kan uddannelsen på stedet blive endda rigtig god. For den gode vilje er til stede, mener juniorinspektoren, aftrædende i tjenesten for i dag«.

Inspektorordningen kort

Inspektorordningen er skabt for at gøre kvaliteten af lægers videreuddannelse bedre.

Den består af obligatoriske besøg på alle uddannelsesafdelinger mindst hvert 4. år.

Gæsterne ved besøget er læger, som er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at være inspektorer efter indstilling fra de videnskabelige selskaber. Inspektorerne interviewer afdelingens uddannelseslæger og andre personalegrupper.

Efter besøget skriver inspektorerne en rapport. Heri foreslår de, hvordan afdelingen kan forbedre sig. Om det sker, tjekker inspektorerne ved efterfølgende besøg.

Rapporterne kan læses af alle på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvad er en junior-inspektor?

En juniorinspektor er en læge, der er ved at uddanne sig til speciallæge og tillige har ladet sig udpege af sit specialeselskab til at besøge hospitals-afdelinger for at tjekke forholdene for uddannelsessøgende læger der.

Juniorinspektoren tager altid på besøg sammen med mindst én anden inspektor, der er færdiguddannet speciallæge.

Jobbet som inspektor er ulønnet, junior som senior.

Inspektorer i tal

Den danske lægeverden har i øjeblikket 231 aktive inspektorer; 23 af disse er juniorinspektorer.

Cirka 570 hospitalsafdelinger i Danmark videreuddanner læger og skal have besøg af inspektorer.

105 af afdelingerne af afdelingerne har endnu ikke haft besøg.

To specialer har hverken senior- eller juniorinspektorer, nemlig klinisk genetik og klinisk farmakologi.

Der er mangel på inspektorer, bl.a. i psykiatri og kirurgi.

Her findes juniorinspektorerne

11 ud af landets 37 lægespecialer har juniorinspektorer:

Gynækologi/obstetrik

Anæstesiologi

Ortopædkirurgi

Oftalmologi

Hæmatologi

Psykiatri

Kirurgi

Arbejdsmedicin

Thoraxkirurgi

Pædiatri

Kardiologi