»Med Sundhedsplatformen begyndte vi at registrere digitalt, og det var en udfordring og krævede meget arbejde at få det på plads, så de forskellige personaler registrerede på samme måde, så andre også kan finde det. På en måde var det nemmere, da der var et stykke papir, der altid fulgte patienten, og som alle kunne finde«, siger Helle Iversen. Hun tilføjer:
»Men nu har vi gjort det. Det har dog ikke ændret på, at vi skal taste alting ind separat til den kliniske database. Jeg regner med at det er et spørgsmål om tid - alle er vel enige i at det er nonsens at vi skal sidde og taste ind om en undersøgelse er lavet, når det ligger i systemet« .
Dobbeltregistrering til 57 databaser
Helle Klingenberg Iversen er kun en af Region Hovedstadens mange læger, der må taste separat ind til sit speciales kliniske database. Selv om det er over to år siden, at Sundhedsplatformen blev indført i Region Hovedstaden. Og selv om det var en af de gyldne udsigter ved dens indførelse:
»Der var en forventning om, at vi kunne lave integration til alle databaser, når vi fik et system som Sundhedsplatformen. Det kunne ikke opfyldes, og det har været en skuffelse for klinikerne«. Sådan siger Marianne From, der er enhedschef for Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden.
Det er undtagelsen, snarere end reglen, at data bliver overført automatisk fra Sundhedsplatformen. Det viser status for forholdet mellem de kliniske databaser og Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden, ifølge regionen selv.
Der er 80-90 kliniske databaser. SP leverer automatisk data til syv af dem direkte og flydende, her er der fuld integration. Derudover får seks kliniske databaser data automatisk via Landspatientregistret.
Sundhedsplatformen leverer faktisk automatisk data til Landspatientregistret (LPR) og egentlig får 17 af de kliniske databaser deres data via LPR. Men det fungerer kun for seks af databaserne. For de øvrige er der så mange indberetningsfejl, at data ikke kommer frem.
Samlet set er der altså i dag 13 kliniske databaser, som får data automatisk fra Sundhedsplatformen. Knap 60 får data ved at klinikerne indtaster manuelt og separat (for de resterende gælder andre forhold).
To databaser integreres i år
Der er ikke afgørende gennembrud på vej. De to Sundhedsplatformsregioner Hovedstaden og Sjælland har valgt i år at bruge kræfter på at integrere Sundhedsplatformen med to kliniske databaser. Regionens it-folk er i gang med at etablere en ny websnitflade, som det hedder, til Dansk Voksen Diabetes-database og til Diabase (Endokrinologisk Database).
Vejen mod integration er tung, har det vist sig, og det er et meget ressourcekrævende arbejde.
»Det er et omfattende projekt, som kræver analyse, udvikling af brugerfladen i Sundhedsplatformen og udvikling af en webservice. Det koster enorme mængder af mandetimer at gøre det, det skal testes, implementeres osv. Når de to regioner alligevel integrerer netop de to databaser, er det fordi de faktisk var bedre stillet før SP. Tidligere havde de automatisk integration med databaserne«, siger Marianne From.
Hun fortsætter:
»Det er kommet bag på de fleste, hvor omfattende arbejdet har vist sig at være. Det er mere kompliceret end man regnede med«.
En af forklaringerne på det er, at de modtagende databaser er så forskellige: »Databaserne er meget forskellige i både alder, datagrundlag og den tekniske løsning. De modtager data forskelligt, og det er en udfordring at få fisket de data ud, som den enkelte kliniske database har brug for. Det er en udfordring at håndtere de forskellige og uensartede krav. Der er ingen standardisering af de data, der skal bruges, det betyder f.eks., at en rygende patients forbrug kan opføres enten som en pakke om dagen eller antal cigaretter. Desuden varierer definitionen af en ryger, ikkeryger eller eksryger i de forskellige registre og databaser«, siger hun.
En del af arbejdet ligger dermed på bordet hos de ansvarlige bag Sundhedsplatformen – de to regioner. Men en anden del ligger på modtagerens – altså de kliniske databasers – bord, mener Marianne From. De kliniske databaser blev for godt et år siden samlet under én hat, RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram), som bestyrer størsteparten af dem.
De har nøglen til integration, mener Marianne From:
»Der er brug for en national strategi med en fælles teknisk løsning og et harmoniseret datagrundlag. Det ville være godt, hvis RKKP tog initiativ til en fælles databaseplatform, hvor vi kan sende de data ind, der skal bruges, og så blev de distribueret ud til de forskellige databaser".
Svært at finde data i Sundhedsplatformen
Men integration eller ej, manuel indtastning eller ej, de rigtige data skal overføres til de kliniske databaser. Det er en forudsætning. For de manuelle indtastere er det en udfordring at finde dem – jvf. Helle Klingenberg Iversen. Og selv for dem, der har en automatisk integration, kan det være svært at få de rigtige data registreret. Er der fejl, sker der ingen overførsel.
Med Sundhedsplatformen er det i en lang række tilfælde blevet vanskeligere at overføre data til de kliniske databaser. Det viser en analyse, som RKKP udarbejdede i marts i år. I analysen undersøger man, i hvor høj grad indførelsen af Sundhedsplatformen har berørt indberetningerne til de kliniske databaser. Den er gennemført på anmodning fra Sundhedsdatastyrelsen.
I analysen gennemgås knap 90 databaser og underdatabaser. Konklusionen er, at »implementeringen af Sundhedsplatformen har medført mangler i indberetningen for 16 databaser. For yderligere 11 er det uklart, om implementeringen har medført manglende indberetning. For de resterende 63 databaser er der ingen kendte mangler begrundet i implementeringen af SP«, står der i notatet.
Blandt andet den analyse har resulteret i øget politisk bevågenhed på problemet. Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen siger:
»Vi kan se, at der er udfordringer med udtræk af data. Vi er derfor nu i gang med at lave rapporter og andre hjælpeværktøjer til de enkelte databaser, som kan hjælpe klinikerne med at få et overblik, som de kan bruge, når de skal registrere ind til de enkelte database. Indtil nu har vi lavet forskellige løsninger til ca. 20 databaser. Og jeg forventer, at vi inden året er omme har færdiggjort det for de resterende databaser«.
Hun tilføjer:
»Vi har politisk opmærksomhed på problemet og prioriterer at få gode data til kvalitetsdatabaserne – f.eks. ved at afsætte midler til lægesekretærer og lægge pres på administrationen, så de prioriterer arbejdet med rapporter. Og så skal vi jo i gang med et lægge budgettet for næste år her efter sommeren – her vil vi helt sikkert også afsætte øremærkede midler til at løse nogle af de udfordringer, vi har med Sundhedsplatformen, herunder mangelfuld registrering til kvalitetsdatabaserne«.
Marianne From forklarer, at regionen arbejder på at gøre det lettere for klinikerne, der skal taste ind til databaserne, at definere og finde de data, der skal bruges.
”Vi vil hjælpe klinikerne med at få lettere adgang til de data, de skal indrapportere, og give dem en oversigt over de data, de har indrapporteret eller mangler at indrapportere. Vi ser på arbejdsgangene, for at finde ud af, hvad der kan optimeres i forhold til indrapporteringen. Det kan være at tydeliggøre, hvilke data, der går videre til databasen. Et eksempel er, at der er sat grønne markeringer i Sundhedsplatformen på de felter, der skal benyttes i Dansk Anæstesi Database«, siger hun og tilføjer:
»Vi har konstateret, at når man gør det korrekt hele vejen igennem, så går data igennem til de kliniske databaser«.
Grønne markeringer
En af dem, der har stiftet bekendtskab med de grønne markeringer, er overlæge på Anæstesiologisk Afdeling, Herlev Hospital, Bjørn Dreijer. Hans database, Dansk Anæstesi Database (DAD), er en af de syv databaser, der har direkte integration med Sundhedsplatformen.