Ind- og udland

Sundhedsstof eksploderer i medierne

Sundhed er populært mediestof, fremgår det af en undersøgelse fra PR-virksomheden GCI Mannov. Alene i de landsdækkende, trykte medier er antallet af »sundhedspolitiske historier« steget med ca. 96 pct. i år sammenlignet med sidste år. Og det samlede antal sundhedsartikler uanset kategori steg med ca. 33 pct.

Undersøgelsen er baseret på optælling gennem en måned i april/maj begge år. Sidste år var der således 77 sundhedspolitiske artikler i den pågældende periode, mens der i år har været 151. Det samlede antal sundhedsartikler i den undersøgte måned i år når op på over 400, og mange af dem - over 70 - stod i Berlingske Tidende, som kåres til »Danmarks sundhedsavis nr. 1«.

I år er også en række onlinemedier med i undersøgelsen, og de følger godt trop med kun et halvt hundrede færre artikler end de trykte medier.

Det ligner et boom. Men hvorfor?

»Især kvinder interesserer sig for sundhed. Så det kan skyldes, at kvinder er en rigtig attraktiv målgruppe for medierne«, siger seniorkonsulent Anne Reinholdt.

»Det kan også være, at der simpelt hen er flere undersøgelser (der refereres i medierne, red.), eller at der er stor identifikation med patienter som kilde. Der er stærkt fokus på individet i nutiden«, siger hun.

Undersøgelsen beskæftiger sig også med tonen i de mange artikler, og den er for det meste negativ, når det handler om politik. I erhvervshistorierne er tonen overvejende neutral, og det er den også i kategorierne »behandling« og »forskning«.

Mode i medierne

Den stigende interesse for sundhed er en fællesnævner, men der er tydelige tendenser i, hvad der skrives om. Tag f.eks. de sygdomme, der havner i medierne.

I år er der skrevet mest om kræft generelt, fedme, hjerte-kar-sygdomme, allergi og brystkræft, mens der absolut ikke er »mode« i at skrive om astma, mæslinger, sklerose, ADHD, Parkinsons sygdom og epilepsi. De emner har kun formået at give anledning til en enkelt artikel hver i løbet af den undersøgte måned.

Noget kan forklares ved sæsonudsving - allergi er f.eks. mest interessant om foråret og hudkræft om sommeren - men det forklarer ikke alt.

»Jeg undrer mig over, at de neurologiske sygdomme ligger i bund. Det er store, kroniske sygdomme«, siger konsulent Kristine Snedker.

Det kan have noget at gøre med, at stærke patientforeninger med effektive kommunikationsafdelinger i høj grad formår at trænge igennem med deres budskaber, mens de mindre ikke formår at skabe samme interesse.

Analysen har også en del, der beskæftiger sig med de praktiserende lægers holdning til sundhedsstoffet i medierne. De er ikke imponerede. Halvdelen er »meget kritiske« eller »kritiske« over for dagspressens sundhedsfaglige historier. Kun ca. 7 pct. er positive.

Det er måske årsagen til, at kun omkring 15 pct. af dem siger, at dagspressen er deres primære kilde til opdatering.

Klager over sundhed

Den store interesse for sundhed i medierne er måske også årsagen til, at sundhedsstoffet ligger pænt fremme, når der klages over medierne.

Pressenævnet oplyser, at de sidste år registrerede hele 21 sager vedrørende »ulykker og sygdom«, mens niveauet de foregående år har ligget på 3-5.

Og ser man på nævnets årsberetning for sidste år, er der sundhedsemner i otte ud af de 28 »væsentlige konkrete sager«, som rapporten bringer resumeer af. Altså lidt under 30 pct.

Her finder man f.eks. en sag om den meget omtalte »gabestok« for sundhedssektoren, hvor en sygeplejerske klagede over en artikel i 24timer - og fik medhold.

Ansatte på et plejehjem for udviklingshæmmede klagede over en udsendelse i TV 2 om magtanvendelse og overmedicinering. Her blev stationen kun kritiseret for en mindre ting - manglende sløring af en kilde - men ikke for brugen af skjult kamera, som var hovedanken.

Og EkstraBladet blev kritiseret for brug af udtrykket »dødslæge« i en overskrift, ligesom der er flere sager vedrørende mediers omtale af medicin.

Så måske er det ikke overraskende, at TV 2's seerredaktør Lars Bennike havde sin debut som revser for nylig med et indslag om netop sundhedssektoren.

Det handlede om nedskæringerne i regionerne, og redaktøren konkluderer, at »vi blev ikke klogere af indslaget«.

Kvantitet er som bekendt ikke nødvendigvis lig med kvalitet.

Af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Syddanskere bevarer behandlingsgaranti
>Vejle

Selvom Folketinget snart vil beslutte at sætte det udvidede frie sygehusvalg ud af drift, vil borgerne i Region Syddanmark fortsat kunne benytte sig af behandlingsgarantien og blive behandlet på private sygehuse.

Garantien, der er afhængig af, hvor alvorlig sygdommen er, betyder, at alle som udgangspunkt kan regne med at komme i behandling inden for tre måneder. De mest syge vil komme til inden for en måned, og kræft- og hjertepatienter kommer til endnu hurtigere.

Den nye behandlingsgaranti er hovedelementet i det forlig om regionens budget for 2009, som netop er blevet indgået af et enigt forretningsudvalg.

»Jeg er overbevist om, at vores udgave af behandlingsgarantien bliver en succes og kommer til at danne skole for resten af landet«, udtaler regionsrådsformand Carl Holst (V), der håber, at Folketinget vil skele til den syddanske behandlingsgaranti, når det skal beslutte, om det frie valg skal genindføres i juli måned næste år.

Hovedstadens budget 2009 vedtaget
>København

Besparelser på i alt 350 mio. kr. Det var den bundne opgave, som politikerne i Region Hovedstaden skulle løse, da de skulle fastlægge regionens budget for 2009 på i alt 35,1 mia. kr.

Som aftalt med regeringen i økonomiaftalen indeholder budgettet et løft til den akutte behandling af kræft på 55 mio. kr., men det er langt mindre end de udgifter, der har været forudsat på området.

Det er også sikret, at regionen kan leve op til folketingsbeslutningen om, at alle kvinder i alderen 50-69 år skal tilbydes mammografiscreening inden udgangen af 2009.

»Det er en snæver ramme, og der er ikke plads til ret mange forbedringer og slet ikke plads til udskejelser, hvor tillokkende de end måtte være. Tværtimod er den økonomiske ramme så snærende, at der skal spares og effektiviseres, for at enderne kan nå sammen«, sagde Lars Engberg (S) i sin budgettale.

Budgettet blev vedtaget i tirsdags af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Østrigske læger til syddanske hospitaler

>Vejle

Mens sygehusene i Danmark mangler lægehænder, bruger mange østrigske læger disse på at holde om rattet i taxier eller styre en gulvmoppe.

Derfor vil Region Syddanmark på en messe i Wien den 22. oktober forsøge at lokke arbejdsløse østrigske læger til Danmark.

Regionen står klar med en pakkeløsning, der både inkluderer job, hjælp til at finde bolig, sprogkursus og hjælp til at få resten af familien integreret.

Målet er, at det på et halvt år vil lykkes at skaffe 30-40 østrigske læger - både nyuddannede og speciallæger - til Danmark.

I løbet af de sidste år har regionen i samarbejde med den danske ambassade i Berlin holdt messer i Tyskland, hvilket har skaffet et større antal tyske læger til Danmark. Alene på sygehuset i Sønderborg er der i løbet af det seneste år blevet ansat 12-15 tyske læger.

Polske læger efterlyses
>København

To cand.merc.int.-studerende fra Copenhagen Business School søger viden om og kontakt med polske læger i Danmark. Anledningen er, at de har valgt at skrive afhandling om International Labour Mobility med fokus på følgende problemstilling: »Why do Polish Doctors Emigrate? - The case of Polish Doctors in Denmark«.

For at fastlægge et sample har de to studerende brug for at vide, hvor mange polske speciallæger der er kommet til Danmark omkring og efter maj 2004, ligesom de, i den udstrækning det er muligt, gerne vil i kontakt med lægerne, eftersom disse udgør en stor og meget vigtig del af afhandlingens empiri.

De studerende kan kontaktes på mobil 26 20 11 30 eller a_dantved@hotmail.com

Patienter skal oplyses om mulighed for erstatning
>København

Ikke alle kritisk syge patienter er opmærksomme på, at de måske har ret til at få en udbetaling fra deres forsikringsselskab. Derfor vil brancheorganisationen Forsikring & Pension iværksætte en oplysningskampagne, som især bliver rettet til de praktiserende læger.

Håbet er, at de vil huske at gøre deres patienter opmærksomme på muligheden, ligesom de bliver udstyret med skriftligt materiale, som kunne finde plads i venteværelserne.

Fire ud af de danskere, som er i job, har en forsikring ved kritiske sygdomme, men mange er ikke opmærksomme på det den dag, de rent faktisk bliver syge, oplyser Forsikring & Pension.

Udbetalingerne - og betingelserne for at få dem - varierer dog fra selskab til selskab, så lægerne bør nøjes med at minde om muligheden og i øvrigt være varsomme med at udtale sig om, hvorvidt patienten har krav på erstatning eller ej, siger organisationen.

Svenskere overtager ambulancekørsel
>Vejle

Det svenske firma Samariten overtager nu ambulancekørslen fra Falck i fem af de i alt seks områder, som Region Sydjylland er opdelt i.

Samtidig indfører regionen bod over for leverandøren, hvis de aftalte responstider ikke overholdes.

Samariten, Falck og Roskilde Brandvæsen var de tre virksomheder, som ved udbudsfristens udløb havde afgivet tilbud på ambulancekørslen.

I evalueringen af tilbuddene har Roskilde Brandvæsen afgivet den laveste pris i det område, de har budt på. I alle øvrige områder er Samaritens pris lavere end Falcks pris. Ifølge udbudsbetingelserne skal kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra vægtningen mellem kvalitet, pris og leverancesikkerhed.

Samariten har siden 1993 drevet ambulancetjeneste i Stockholm og er den største private leverandør af ambulancetjeneste i Stockholm Läns Landsting.